Vi starter aftenen med en tur til Indien, et helt unikt rejseland, som har virkelig meget at byde på. At rejse i Indien, kan føles som at rejse i en helt anden verden. I løbet af foredraget kommer jeg omkring de forskellige områder i Indien med fokus på Nordindien, Rajasthan-området og Sydindien. Vi skal blandt andet opleve skønne strande, på sejltur i husbåd, trekke i bjergene samt besøge farverige templer og naturskønne nationalparker med masser af dyr.
Herefter fortsætter vi turen til Nepal, som har nogle af verdens bedste muligheder for trekking og rafting samt uforglemmelige junglesafarier i nationalparkerne. Vi starter i den støvede, men charmerende og fascinerende, hovedstad Kathmandu. En by stærkt præget af det spirituelle og med mange hellige steder, for både buddhismen og hinduismen.
Vi skal se nærmere på de fantastiske trekking-områder Langtang, Mount Everest og Annapurna – og forskellen på disse. Områderne er alle en del af Himalaya bjergkæden, men her findes både hardcore trekking samt mindre hård trekking, hvor fokus i højere grad er på kulturen og den lokale befolkning der lever i bjergene.
Vi skal besøge Royal Chitwan Nationalpark, hvor vi skal se de fascinerende næsehorn, som parken er kendt for, men vi skal også opleve flere at nationalparkens vilde dyr.
Slutteligt kommer vi omkring de mange andre spændende oplevelser, der ligger og venter i Nepal. Her fortæller jeg om “The Last Resort”, som er kendt for bl.a. god afslapning, river rafting i Bhote Khosi floden og verdens tredje højeste bungy jump samt muligheden for mountainbiking og klosterophold.
Som en lille krølle på foredraget vil jeg ganske kort komme ind på trekking i Indisk Himalaya, som sæsonmæssigt er rigtig godt i Nepals lavsæson.
Jeg glæder mig til at dele mine oplevelser med jer og inspirere jer til jeres eget eventyr i Indien og Nepal.
Med venlig hilsen
Sofus Lassen