Ca. 2 timer
Se alle datoer
Gratis foredrag
Vi starter på Mauritius, som er en sand paradis-ø, hvor balancen mellem de hvide sandstrande, blå laguner, smukke bjerge, hindutempler, indiske markeder og spændende udflugter udgør det ultimative fundament for en afslappende og spændende rejse.

Herfra går turen videre til den ukendte naturperle, Réunion. Réunion er skabt til aktiv ferie. Her er utallige vandreruter i enestående natur, der spænder fra vulkankratere til frodige skove. Tag på hvalsafari, helikopterture eller udforsk naturen på mountainbikes. Trænger du til afslapning, så byder de små franske landsbyer på friskbagte croissanter, mens de mange laguner lokker til en snorkeltur.

Vi flyver nu nordøstpå til Maldivernes fantastiske atoller. Maldiverne består af over 1000 små koraløer med det fineste koralsand og det smukkeste blå vand, og byder på både private resort-øer og lokale øer. Du får et indblik i både de luksuriøse resort-øer og det lokale liv, som har eksisteret på disse små øer i årtusinder. Kom også med under overfladen til dykning i verdensklasse.

Vi slutter aftenen af med manér og besøger det enestående ø-rige, Seychellerne, som mest er kendt for bryllupsrejser og ekstravagant luksus. Men dette ø-rige kan så meget mere! Vi besøger flere skønne øer, kigger på overnatningsmuligheder og aktive oplevelser, samt kommer omkring frivilligt arbejde med ”Lemon Sharkes & Sea Turtles”.

Kom og drøm dig til Det Indiske Ocean med os – vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen
Sofus Lassen og Mikkel Jensen

OBS: Vi gør opmærksom på, at dette er et inspirationswebinar om destinationen. Vi anbefaler derfor, at du booker et møde efterfølgende for mere detaljeret info om priser og muligheder på din skræddersyede rejse.

Information

Afholdelsessted
Sdr. Havnegade 34, st.
6000 Kolding
Læs mere om Parkering
Kommer du/I i bil, anbefaler vi parkering i P-huset ved Nykredit, Toldbodgade 10.
P-huset ligger 250 meter fra kontoret. Parkering er gratis.

Det med småt

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.

Til top