Det særlige ved Peaks of the Balkans er, at du på ganske få dage bevæger dig gennem Albanien, Kosovo og Montenegro og oplever tre lande, der er bundet sammen af en unik bjergkultur. Her vandrer vi gennem dramatiske bjerglandskaber, forbi krystalklare bjergsøer og små hyrdeområder, hvor livet stadig leves tæt på naturen.
Jeg elsker især mødet med de mennesker, der bor i bjergene. De små landsbyer og gæstehuse giver et indblik i en del af Europa, som på mange måder føles, som Vesteuropa gjorde for generationer siden. Det er autentisk, nærværende og fyldt med historier.
For mig handler Peaks of the Balkans ikke kun om de fantastiske udsigter og de mange højdemeter. Det handler også om fællesskabet på stien, glæden ved at nå dagens mål sammen og de hyggelige aftener, hvor vi samles over lokal mad og måske en lille sjus raki efter dagens strabadser.
Til foredraget tager jeg dig med ind i Balkanbjergenes verden og fortæller om naturen, kulturen, menneskene og ikke mindst om, hvorfor denne rejse har fået en helt særlig plads blandt mine personlige favoritter.
Jeg glæder mig til at dele mine oplevelser med dig og forhåbentlig inspirere dig til dit næste store vandreeventyr.
Vandrehilsner
Sia Kromann Nicolaisen
Mere om Sia Kromann Nicolaisen
For Sia handler de bedste rejser om at sætte hverdagen på pause og være nysgerrig på verden. Hun har rejst og opholdt sig i en lang række lande og brænder for de rejseformer, hvor man bevæger sig gennem landskaberne og kommer tæt på både natur, kultur og mennesker. Som rejseleder er hun kendt for at skabe trygge rammer, nærvær og plads til de små øjeblikke, der ofte bliver til de største minder
OBS: Vi gør opmærksom på, at dette er et inspirationsforedrag. Vi anbefaler derfor, at du booker et møde efterfølgende for mere detaljeret info om din rejse.

Tilmeld foredrag
| Status | Datoer | Tidspunkt | |
|---|---|---|---|
| Ledige pladser | 09-12-2026 | kl. 18:30 | Tilmeld |