Ca. 1,5 time
Se alle datoer
Gratis foredrag
Vandring i Toscana i Italien med dansk rejseleder
Vi starter denne foredragsaften med en tur til Toscana. Via Francigena er en middelalderlig Camino-rute, som går fra Canterbury i England mod Rom i Italien. På vores rejse vandrer vi mellem byerne Lucca og Siena. Denne del, der løber gennem Toscana fra Lucca til Siena, er en af de mest populære og spektakulære strækninger af ruten. Vi begynder i byen Lucca, der imponerer med sin fantastiske renæssancemur, og vi slutter vores rejse i verdensarvsbyen Siena, som er en historisk, kulturel og gastronomisk perle.
Ruten går gennem hjertet af Toscana, og der er mange vidunderlige steder langs denne del af Via Francigena. Vi kommer bl.a. forbi San Miniato der er kendt for at fremtrylle hvide trøfler og den charmerende by San Gimignano med sine middelalderlige tårne. Mellem byerne vandrer vi i et utrolig smukt landskab med bølgende bakker omgivet af oliventræer, vinranker og cypresser.

Vandring på Mallorca i Tramuntana-bjergene med dansk rejseleder
På denne del af foredraget går vandreturen via den berømte GR221, også kaldet tørstensruten (Ruta de Pedra Sec). Ruten strækker sig fra syd til nord i de UNESCO-fredede Tramuntana bjerge på Mallorca. Ruten går gennem de hyggelige bjerglandsbyer Valldemossa, Deia, Soller og slutter i Pollença. Undervejs bor vi på charmerende hoteller, klosteret i Lluc og det unikke refugie i Tossals Verde

Vi vil ud over at fortælle om turene, komme ind på hvad det kræver af dig at være med på turene, hvordan turene er dag for dag, hvad man får at spise samt vejlede om turenes øvrige praktiske forhold. Vær opmærksom på at dette foredrag tager udgangspunkt i en bestemt rejse med dansk rejseleder.


Med veniig hilsen
Jan Marshall


OBS: Vi gør opmærksom på, at dette er et inspirationsforedrag. Vi anbefaler derfor, at du booker et møde efterfølgende for mere detaljeret info om din rejse.

Foredragsholder

Rejsekonsulent Jan Marshall

Jan Marshall

Rejsekonsulent

Information

Afholdelsessted
Friluftsland Østergade 30 8000 Aarhus
Læs mere om Parkering
Vær opmærksom på at det er meget vanskeligt at finde en parkeringsplads i nærheden. Derfor anbefaler vi at parkere i Sallings p-hus, ved Navitas eller DOKK1.

Det med småt

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.

Til top