Info om din rejse og Covid-19 Læs mere
Ca. 1,5 time
Se alle datoer
Gratis foredrag
Rejsen starter i Quito i Ecuador. Quito området byder både på mange seværdigheder som blandt andet Ekvatorlinien, Sydamerikas største marked samt en af verdens højeste og mest aktive vulkaner. Området lidt udenfor Quito byder på fantastiske vandremuligheder, storslået natur og hyggelige indkvarteringsmuligheder.

Rejsen fortsætter ad Andesbjergenes hårnålesving til Amazonjunglens dybe regnskov, for til sidst at slutte på Galapagos-øerne. Her venter mødet med forhistoriske landskildpadder, blåfodede suler, dovne leguaner, legesyge søløver og den skarpe kontrast mellem det barske vulkanlandskab, de hvide sandstrande og det krystalblå stillehav. Galapagos er et sandt paradis for dyreelskere og byder på verdensklasse dykning og snorkling.

Herefter går turen til Peru.
Et spændende land som byder på storslået natur og en interessant historie. Her er masser af muligheder for vandring i en af verdens største bjergkæder, Andesbjergene. Tag på opdagelse i Amazonas, flyv over Nazca linjerne, dans salsa og selvfølgelig oplev Machu Picchu, også kaldet "The Lost City of The Incas".

Vores rejse igennem Peru starter i hovedstaden Lima ved Stillehavet. Her kan du opleve utallige museer, flotte bygninger fra den gamle kolonitid, smage din første Pisco Sour og spise din første ceviche.

Vi tager turen ned langs kysten til Isla Ballestas - også kaldet "Fattigmands Galapagos". Her kan du opleve pingviner, masser af fugle og massevis af søløver.

Rejsen fortsætter op i bjergene til Colca Canyon ved Arequipa. Herfra kan man rejse videre op til Cuzco. Byen ligger 3400 meter over havets overflade. Cuzco var engang hovedstad for Inka riget og er i dag kendt for sine mange arkæologiske seværdigheder. Det er også i Cuzco, at mange trekking-entusiaster starter deres tur til den berømte historiske attraktion, Machu Picchu. Derudover kan man fra Cuzco udforske Amazonasjunglen samt vandre i Vinicunca-bjergene.

Denne aften vil jeg også gennemgå praktiske ting såsom bedste rejsesæson, budget, rejselængde og forskellige rejseformer i områderne.

Jeg glæder mig til at se jer til en hyggelig aften.

Med venlig hilsen
Christina Klyver

Tilmeld foredrag

Status Datoer Tidspunkt
Ledige pladser 12-01-2023 kl. 18:00 Tilmeld

Information

Afholdelsessted
(Mediehuset)
Østergade 21
7400 Herning
Bemærkning
Dørene åbner 20 min. før foredraget starter.
Læs mere om Parkering
Det er muligt at parkere i parkeringshuset ved Kousgaards Plads, 7400 Herning. Det ligger lige ved siden af DGI huset og Mediehuset, hvor du finder Jysk Rejsebureau.

Det med småt

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.

Til top