Rejseforslagene her på siden er eksempler på rejser til Peru. Du kan få skræddersyet din rejse til Peru helt efter dine ønsker. Lad dig inspirere af rejseforslagene herunder som Jysk Rejsebureaus rejseeksperter har sammensat, eller kontakt os allerede i dag og lad os sammen planlægge din rejse til Peru.

Viser 18 oplevelser

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Værd at vide om Peru

Få info og fakta om Peru lige her!
weather

Vejret i Peru

Peru kan opdeles i tre zoner: kysten, bjergene og regnskoven. Ved kysten er vejret bedst i perioden januar-marts, hvor solen skinner, og vejret er klart. Resten af året er der ofte tåge, som solen har svært ved at trænge igennem.

I Andesbjergene og regnskoven kan vejret inddeles i regntid og tørtid. Her er vejret mest behageligt i den tørre tid fra april-november.
travel

Bedste rejsetidspunkt

Generelt er det bedst at rejse i Peru i perioden maj-september, da det er landets tørreste periode. Dette er samtidig Perus vinter, så du skal være opmærksom på, at temperaturen i bjergene og ørkenområderne falder drastisk om natten.

I regntiden fra november-april skal du forvente, at der kommer mere regn, og luftfugtigheden stiger. Det betyder dog ikke, at du ikke kan rejse i Peru i denne periode.

Eventyrlige rejser til Peru, Inkaernes land

Peru er et land, som bedst kan beskrives som at åbne en bog med en samling af en masse små fortællinger: hver side præsenterer nye, store oplevelser og fascinerende historier. Peru byder på livlige byer, kulturelle og historiske centre, møder med forskellige kulturer, et mangesidet naturbillede med alt fra høje bjergtindinger til hyggelige strande og selvfølgelig den ultimative prik over i’et: Inkaernes glemte by, Machu Picchu. Med vores skræddersyede rejser til Peru får du eventyr, mystik og berigende oplevelser for alle pengene.
Colca Canyon kan både opleves som dagstur fra Arequipa eller flere dages vandretur

Det mægtige Machu Picchu - Inkarigets højborg

Ingen rejse til Peru er fuldendt uden en opdagelsestur til de verdensberømte Machu Picchu ruiner, der er blandt verdens syv vidundere. Peru er Inkaernes domæne, og her står Machu Picchu som et imponerende symbol for Inkarigets forsvundne civilisation. Den omfattende og velbevarede inkaby - smukt beliggende i bjergene ved Urubamba-dalen - består af cirka 200 stenbygninger, der sammen med de omkringliggende stenterrasser smelter flot sammen med naturen.

Med Jysk Rejsebureau har du mulighed for at følge i inkaernes fodspor og trekke langs den legendariske inkasti på en uforglemmelig 4-dages oplevelsestur. I inkaernes tid var der nemlig ikke veje, så i stedet etablerede de et omfangsrigt netværk af stier, og en af disse ruter er den ikoniske vandretur til Machu Picchu.



Machu Picchu i Peru

Udforsk Inkaernes hovedstad Cuzco

I den peruvianske del af Andesbjergene, næsten 3.400 meter over havets overflade, ligger den historiske hovedstad Cuzco, der på inkaernes oprindelige sprog betyder ‘Verdens navle’. Det var fra denne by, at Inkariget udsprang og spredte sig til blandt andet Chile og Colombia. Cuzco fungerede som Inkarigets hovedstad fra det 13.-16. århundrede, indtil de spanske conquistadorer erobrede byen og den sidste inkakonge, Tupac Amaru, faldt i 1572.

I dag kan du stadig fornemme Cuzcos historiske vigtighed, og byens arkitektur er en unik blanding af spansk kolonistil og præ-columbiansk kulturarv. Ved Plaza de Armas står hovedkirken, Cuzco Katedral, som et centralt religiøst samlingspunkt og en mægtig demonstration af spansk kolonikunst med over 400 malerier.
Cuzco, Peru.

Et land fyldt med fascinerende mystik og sagn

Peru emmer af mystik og unikke naturvidundere. Ingen steder udtrykker dette klarere end Nazca-linjerne, der befinder sig i Nazca-ørkenen i det vestlige Peru. Fra luften kan du se de gigantiske geoglyffer, der forestiller forskellige figurer og dyr. Der går forskellige teorier om, hvem der har lavet disse aftegninger i landskabet. Nogle påstår endda, at det er rumvæsnernes værk. Mest sandsynligt er det Nazca-folket selv. Men formålet med linjerne er stadig et uopklaret mysterium.

Titicaca-søen er et andet betagende område i Peru. Angiveligt var det her, at inkaernes skabende gud, Viracocha, skabte universet og den første inkakonge, Manco Capac. Søen er i dag nok mest af alt kendt for sine mange flydende sivøer, hvoraf flere er beboede af Uros-folket, som angiveligt kom hertil for cirka 3.700 år siden.



Nazca linjerne, Peru

Fra Amazonas dybe regnskov til Andesbjergenes højder

Perus natur er som at besøge flere lande i ét. Den ene dag kan du snegle dig gennem Amazonas’ tætte jungle; Den næste dag kan du stå på toppen af snedækkede bjergtinder med udsigt til mægtige vulkaner.

Det naturrige land har adskillige naturreservater. Huascarán National Park udgår fra hjertet af verdens højeste tropiske bjergkæde i den centrale del af de peruvianske Andesbjergene. Nationalparken byder på spektakulær bjergudsigt og en rig biodiversitet med både brillebjørne, pampaskatte, pumaer og de majestætiske kondorer.

Ikke så langt fra Cuzco finder du det enestående naturvidunder, Vinicunca, der populært kaldes for ‘Rainbow Mountain’ grundet den farverige palet af diverse mineraler og jordtyper.
Huascarán nationalpark byder på masser af fantastiske vandreruter og bjergbestigning

På opdagelse i Limas livlige og hyggelige gader

Perus hovedstad, Lima, er på mange måder en sprudlende storby med alt, hvad det indebærer: et rigt kulturliv, diverse attraktioner, kulinariske oplevelser og gode shoppingmuligheder. Samtidig er det en by, hvor Perus begivenhedsrige historie og velholdte kulturelle traditioner smelter sammen med moderne storbyliv.

Limas bankende hjerte udgøres af byens historiske centrum, hvor gadebilledet er prydet med spansk kolonicharme, farverig arkitektur, smukke kirker og Plaza Mayor, der er omgivet af imponerende regeringsbygninger. Lima er rig på prægtige katedraler og religiøse bygninger, men San Francisco basilikaen og klostret i den gamle bydel, som også er på UNESCO's Verdensarvsliste, render nok med guldmedaljen.



Tag med Jysk Rejsebureau på rejseeventyr i Peru
faq

Hvor ligger Peru?

Peru ligger i det nordvestlige Sydamerika. Landet strækker sig langs de tørre kystsletter ved Stillehavet over de centrale dele af Andesbjergene og ind til regnskovsområder i Amazonas. Peru grænser op til fem forskellige lande i Sydamerika: Chile, Ecuador, Colombia, Bolivia og Brasilien.

Hvad er hovedstaden i Peru?

Hovedstaden i Peru hedder Lima. Byen ligger på Perus vestkyst med udsigt over Stillehavet. I Lima bor ca. 7,2 millioner indbyggere – svarende til mere end en fjerdedel af Perus samlede befolkning. I Lima kan man gå på opdagelse i de lokale parker eller på byens museer. Man kan også besøge den boheme-inspirerede bydel Barranco med hyggelig stemning og gode shoppingmuligheder eller nyde en dejlig middag på byens mange restauranter.

Hvad er kl. i Peru?

Tidszonen i Peru er Peru Time (UTC-5). Tidsforskellen i forhold til Danmark er minus 6 timer.

Hvad skal man se i Peru?

Peru gemmer på masser af spændende oplevelser for de kultur- og historieinteresserede. Inca ruinen Machu Picchu - i bjergene nordvest for Cusco - er helt klart et højdepunkt, og de populære trekkingruter dertil er også en helt særlig oplevelse.

Heller ikke langt fra Cusco findes de natursmukke Rainbow Mountains, der er et sandt paradis for enhver naturelsker. Generelt er der mange fantastiske naturoplevelser gemt i Peru, og landet er en oplagt destination til trekkingrejser.

Indret din rejse til Peru, som du vil

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde. Og vi sammensætter mere end gerne den perfekte rejse til dine ønsker, behov og budget. Her hjælper vores egne Peru-eksperter, som selv har rejst landet tyndt, dig med at tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Du får også masser af gode råd og tips samt inspiration til skjulte perler og unikke oplevelser for alle sanserne, som du ikke finder i enhver rejseguide.

Drøm stort, og book et uforpligtende møde hos os i dag. Så skræddersyer vi en eventyrlig rejse til Peru for dig.


Til top