op til 90 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 16.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Efter ankomst til Lima flyver du videre op til Cuzco, hvor du bliver hentet i lufthavnen og har de første tre nætter på et centralt beliggende hostel.
Cuzco er et stort højdepunkt på din rejse i Peru. Byen tager pusten fra de fleste, ikke kun pga. beliggenheden i 3.400 meters højde, men også på grund af de historiske bygninger og den spændende historie. Byen emmer af liv og du finder et væld af restauranter, barer, cafeer og butikker.
Fra Cuzco fortsætter rejsen til Andesbjergene ad det mindre turistede fem dages trek til Salkantay og inkaruinen Machu Picchu.
Herefter har du frihed på egen hånd til at rejse rundt og opleve Peru.

Få information og fakta om Peru her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Peru her

Bedste rejseperiode

Peru er delt ind i 3 zoner: Kystzonen, bjergzonen og regnskovszonen. I kystzonen er det højsæson fra april til december. I Andesbjergene og regnskoven er klimaet delt ind i regntid og tørtid. Det bedste besøgstidspunkt er i tørtiden fra og med april til og med november. Husk at temperaturen falder drastisk om natten i bjergene.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra Danmark mod Peru, hvor du, afhængigt af det valgte flyselskab, lander næste morgen.
2. dag: Ankomst til Cuzco
Fra Lima flyver du direkte videre til Cuzco, som er smukt beliggende i Andesbjergene i ca. 3.400 meters højde. På en klar dag er indflyvningen til Cuzco helt fantastisk. I Cuzco bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hostel, hvor du skal overnatte de næste tre dage. Hostellet er centralt beliggende i Cuzco og her vil du møde andre rejsende fra hele verden.
3-4. dag: På eventyr i og omkring Cuzco
Du har dagene på egen hånd i Cuzco. Du kan f.eks. gå ned til Plaza de Armas, Cuzcos smukke historiske centrum og San Blas, hvor der er masser af liv og aktivitet. Du finder hyggelige markeder, hvor du bl.a. kan købe frisk frugt, og et væld af butikker, der sælger ture eller souvenirs. Der findes mange gode restauranter, der både serverer lokale og internationale retter. Om eftermiddagen er der informationsmøde om trekket til Salkantay og Machu Picchu, hvor du kan få svar på dine sidste spørgsmål du måtte have, inden du skal afsted i morgen.
5. dag: Cuzco (3.350m) - Mollepata (Start på Salkantay trekket) - Soraypampa - (3.850m)
Du bliver afhentet tidligt om morgenen på dit hostel i Cuzco og kører med gruppen til Mollepata, som er startsted for trekket. I Mollepata får du morgenmad inden du starter på dagens vandretur til Soraypampa. I dag skal du vandre ca. 19 km. Den første strækning er relativ let og en god opvarmning til de næste par dages trekking. Der vil være fantastiske udsigter over Salkantay (6.267m) og Humantay (5.900m) bjergene, som er blandt de højeste i Cordillera Vilcanota bjergkæden. Frokosten nydes i de smukke omgivelser og der er tid til at slappe lidt af, inden du sammen med din gruppe vandrer det sidste stykke op til lejrstedet for natten i byen Soraypampa. (F,A) Trekkingtid: ca. 6-7 timer Sværhedsgrad: Let - moderat
6. dag: Soraypampa - (3.850m) - Salkantay passet (4.650m) - Chalhuay (2.900m)
Nyd morgenmaden med udsigt til det smukke landskab og sneklædte bjerge. Herfra går turen til Salkantay bjergpasset i 4.630 meters højde, en hård 4 timers opstigning. Luften er tynd i disse højder, men udsigten over bjergene er fantastisk. Fra passet går ruten ned igen til Huayracpampa, hvor det er tid til frokost. Efter frokosten venter der 3 timers vandring til lejren i Chalhuay eller Colcapampa. (M,F,A) Trekkingtid: 9-10 timer Sværhedsgrad: Moderat - hård
7. dag: Chalhuay lejren (2.900m) - La Playa (2.200m) - Santa Teresa (1.700m)
Du kan glæde dig til endnu en smuk dag i Andesbjergene. I dag skal du tilbagelægge 15 km. Dagens rute går langs Santa Teresa floden via jungle og vandfald. Frokosten nyder du ved La Playa og fortsætter herefter til lejren i Santa Teresa. I byen kan du nyde et velfortjent bad i de varme kilder (entre ikke inkluderet i prisen). (M,F,A) Trekkingtid: 5-6 timer. Sværhedsgrad: Let - Moderat
8. dag: Santa Teresa (1.700m) - Agua Calientes (2.010m)
Efter morgenmaden krydser du floden og begynder en spændende tur igennem kaffe- og frugtplatanger for at nå Hydro-Electrica. Efter frokost er der tre timers let vandring til markedsbyen Aguas Calientes, hvor I skal overnatte på hostel, ikke langt fra Machu Picchu. Her er der mulighed for at tage en svømmetur i byens termiske bade, som gør godt efter 4 dages vandring i Andesbjergene. (M,F,A) Trekkingtid: 6-7 timer. Sværhedsgrad: Let - Moderat
9. dag: Agua Calientes (2.010m) - Machu Picchu (2.430m) - Cuzco (3.350m)
I dag venter vandreturens helt store højdepunkt; Machu Picchu. Ruinen ligger så godt skjult dybt inde mellem bjergene, at spanierne aldrig fandt den, da de kom hertil. Machu Picchu forblev derfor en velbevaret hemmelighed indtil starten af 1900-tallet. Du vil i fire timer blive vist rundt af en engelsktalende guide i den storslåede ruinby, der er udnævnt som et verdens syv nye vidundere. Du kan besøge det smukke Måne tempel eller bestige Wayna Picchu (entre ikke inkluderet). Wayna Picchu er 2.720 meter højt og ligger 360 meter højere end Machu Picchu ruinerne. Herfra får du en storslået panoramaudsigt over hele ruinområdet og Machu Picchu. Turen derop tager ca. 1 time, men det er en hård tur af små stejle trin og du skal være i god form for at nå toppen. Der må kun komme et begrænset antal besøgende derop om dagen, så hvis du kunne tænke dig denne mulighed, skal du reservere en plads og betale for det hjemmefra, samtidig med din reservation af denne tur. Bemærk at turen kan blive aflyst i regnsæsonen, hvis ruten bliver for glat. Fra Machu Picchu tager du bussen ned til byen Aguas Calientes, der ligger for foden af bjerget. Her kan du spise frokost eller shoppe på markedet ved togstation. Om eftermiddagen går turen med tog til Ollantaytambo og derfra med bus videre til dit hostel i Cuzco. Vi anbefaler at du bestiller en overnatning, til når du kommer tilbage fra trekket, da du ankommer sent til Cuzco (ca. kl. 22.30). (M)
10. dag: Oplev Peru på egen hånd
Herfra rejser du på egen hånd videre rundt i Peru. Landet har fantastisk mange spændende ting at opleve. Du kan f.eks. rejse videre til Amazonas regnskoven og opleve et imponerende dyre- og planteliv. Eller tage sydpå til Titicacasøen med de flydende sivøer, hvor Uros folket stadig lever efter ældgamle traditioner. Savner du adventure, så er der rig mulighed for mountainbiking, rafting og meget mere. Ved Perus golde kyst finder du de mystiske Nazca-linjer, Ballestas-øerne (også kaldet fattigmands Galapagos) som har et rigt fugleliv, gode surferstrande ved San Gallan Beach, bjergbestigning ved Huaraz og selvfølgelig Perus hovedstad Lima. Du kan også blive i Cuzco og tage et spanskkursus eller involvere dig i frivilligt arbejde. Mulighederne er mange.

Overnatninger

3 overnatninger på Selina Hostel i dormværelse i Cuzco
3 overnatninger i telt på Salkantay og Machu Picchu trek
1 overnatning på hostel i dormværelse i Aguas Calientes

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra hostel til boutiquehoteller og luksuslodges.

Bemærkninger

For at være sikker på at din sovepose har den rette kvalitet anbefaler vi at du køber en med fra Danmark eller lejer en lokalt. .

Vær opmærksom på, at højdesyge kan opstå på alle treks, uanset om de anbefalede retningslinjer på området overholdes (For yderligere information henvises til Statens Serum Institut).
Ligeledes skal det bemærkes, at en del treks ikke overholder de anbefalede retningslinjer vedrørende for eksempel overnatningshøjde, da de ellers ikke kan gennemføres.
Alle Jysk Rejsebureaus trekkingture er gennemprøvede, og vi oplever sjældent, at vores rejsende får højdesyge. Dog er det særdeles vigtigt, at du søger ned i højde, hvis du mærker symptomer på højdesyge (for eksempel hovedpine, åndenød og opkast). Højdesyge er en akut tilstand, der skal tages meget alvorligt.
Du bør kontakte din læge og diskutere muligheden for at forebygge højdesyge i forhold til dit trek. Jysk Rejsebureau refunderer ikke trek, som bliver påvirket eller afbrudt på grund af højdesyge.

Vi refunderer ikke trek, som bliver påvirket eller afbrudt pga. højdesyge.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Dette er en individuel rejse, hvor du rejser på egen hånd. Trekkingturen foregår som gruppeture. Det er internationale grupper med engelsktalende guide. Der kan være op til 15-30 deltagere med på turene.

April - november

Pakkeliste

  • Mindre vandrerygsæk
  • Lange og korte trekkingbukser
  • T-shirts og langærmet trøje/skjorte
  • Solhat eller kasket
  • Skiundertøj
  • Vandrestøvler
  • Fleecetrøje eller varm trøje
  • Let regn- eller skaljakke
  • Regn- eller skalbukser
  • Solbriller
  • Solcreme
  • Lommelygte eller pandelampe
  • Evt. lagenpose og egen sovepose
  • Evt. egen vandflaske

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Cuzco // Lima - Danmark (inkl. bagage)
  • Transfers ifølge program
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • 5-dages Salkantay og Machu Picchu trek inkl. transport, entré til Machu Picchu, guide, kok, campingudstyr og engelsktalende guide
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider som ikke er nævnt i programmet
  • Entré til de varme kilder i Aguas Calientes (valgfrit - betales lokalt)
  • Drikkevarer (udover kogt vand og te/kaffe på trekket)
  • Drikkepenge
  • Entré til bestigning af Wayna Picchu (valgfrit - men skal bestilles samtidig med turen, hvis du ønsker denne ekstra oplevelse)

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top