9 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 11.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Livet ombord på en sejlbåd er en unik oplevelse og et højdepunkt for mange rejsende. Glæd dig til bølgebrus, frisk havluft, åbne vidder og en verden, som ligger for dine fødder. Sejlads giver den ultimative følelse af frihed og eventyr. Når sejladsen tilmed kombineres med lækre destinationer, bliver oplevelsen kun endnu bedre. Sol, strand, indbydende havvand og et rigt marineliv tilsat charmerende, historiske byer og en stribe betagende landskaber, som egner sig godt til vandring – De Kanariske Øer har det hele.

Tag med på et vaskeægte sejlereventyr, som bringer dig til tre af De Kanariske Øer og det behagelige klima, som kendetegner disse øer. Du starter din rejse på Tenerife, hvor du har et par dage på egen hånd i feriebyen Los Cristianos. Dernæst mødes du med dit sejlerhold på din sejlbåd, hvorefter turen går over bølgerne fra Tenerife til La Gomera. På denne ø kan du vandre i betagende landskaber og nyde den charmerende by San Sebastián de La Gomera, inden du fortsætter sejladsen til La Palma og hovedbyen Santa Cruz de La Palma, som ligeledes huser et hyggeligt byliv, historiske bygninger og gode vandreruter. Sejlereventyret fortsætter med en dag på åben hav langs La Gomeras kyst. Hyg dig med at bade og snorkle i det indbydende havvand, lav mad ombord på båden og spis under stjernerne, inden du returnerer til Tenerife, og denne gang besøger Puerto Colón. Giv dig i kast med lidt sjov vandsport, inden du sejler retur til San Miguel Marina og finder i lufthavnen.

Bemærk, at dette er en kombination af en individuel rejse og en grupperejse. De første to dage rejser du på egen hånd på Tenerife, hvorefter du følges med en gruppe ombord på en større sejlbåd de næste syv dage. Rejsen er for alle over 16 år. Unge under 18 år skal ledsages af en voksen under opholdet på båden.

Få information og fakta om Spanien her.
Se flere spændende rejseforslag til Spanien her.

Bedste rejseperiode

De Kanariske Øer kan med generelle dagstemperaturer over 20 grader besøges året rundt. Det er varmest om sommeren, hvor temperaturerne ligger omkring 30 grader, mens vinterhalvåret byder på ca. 20 graders varme i dagstimerne.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt på De Kanariske Øer er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Rejseleder

Under hele opholdet på sejlbåden er du ledsaget af en dygtig, certificeret kaptajn, som har et stort kendskab til De Kanariske Øer. Udover at navigere båden sikkert, kan din kaptajn give inspiration til aktiviteter på øerne. Desuden deler din kaptajn meget gerne ud af sin sejlererfaring, så du kan lære at sejle eller i hvert fald få en introduktion til det.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Tenerife
Du flyver fra Danmark og ankommer senere samme dag til lufthavnen i den sydlige del af Tenerife. Fra lufthavnen er der organiseret en privat transfer til dig til dit hotel i Los Cristianos. Her flytter du ind i en skøn lejlighed på et hotel med pool og har de næste par dage til at udforske Los Cristianos og finde dig til rette på De Kanariske Øer. I lejligheden har du eget mindre tekøkken samt balkon.
2. dag: Udforsk Los Cristianos i dit eget tempo
Den gamle fiskerby Los Cristianos har i dag vokset sig til en populær ferieby. Selvom byen har vokset sig stor, vil du stadig opleve den gamle charme i de små gader, ved havnen og ved den hvide kirke Iglesia del Carmen. Med sine store sandstrande og lækre restauranter er Los Cristianos et oplagt sted at starte din rejse. Du bor ikke langt fra centrum og stranden og kan denne dag frit bestemme, hvordan du vil bruge tiden. Du kan bl.a. finde til Playa Las Vistas, som lokker med roligt badevand, sandstrand og liggestole. Playa Los Cristianos og Playa del Callao er to andre dejlige strande, du kan besøge. Efter en rolig formiddag på stranden kan du shoppe på Los Cristianos-marked, som byder på alverdens souvenirs. Markedet har åbent i dagstimerne tirsdag til søndag. En gåtur langs strandpromenaden eller en af områdets mange vandsportsaktiviteter er bud på andre spændende aktiviteter, du kan tilføre din dag.
3. dag: Stig ombord på din sejlbåd ved San Miguel Marina
Du har morgenen og formiddagen til at nyde det sidste af Los Cristianos. Kl. 16.00 skal du møde op på San Miguel Marina, som ligger ca. 15 km fra Los Cristianos. Fra Los Cristianos kan du tage en taxi eller lokal bus (f.eks. buslinje 483) til marinaen. Stig ombord på din sejlbåd. Din kaptajn byder dig og resten af passagererne velkommen med en sikkerhedsbriefing og lidt praktisk information. Vær opmærksom på, at de næste dages sejlads foregår sammen med andre (dog max 10 passagerer ombord på sejlbåden). Efter briefingen er der afsat tid til, at du kan komme på plads i din kahyt. Dernæst går I i samlet flok på land for at handle til den forestående sejlads, som leder jer fra ø til ø de næste dage. Din kaptajn vil organisere et fælles madbudget, hvor hver passager betaler ca. 370 kr. (50 EUR) for en uge. Dette beløb dækker fødevarer til morgenmad og frokost, som du og de andre passagerer selv kokkererer ombord på båden. Aftensmaden vil du for det meste spise på lækre, lokale restauranter på land.
4. dag: Det første stræk på havet - fra Tenerife til La Gomera
Atlanterhavet kalder, og du er klar til at lægge det faste underlag under fødderne bag dig. I dag går turen i sejlbåd til San Sebastián de La Gomera, som er beliggende på øen La Gomera. Sejlturen forventes at tage ca. fem timer, hvor du undervejs kan nyde havets brusen og forhåbentlig få et glimt af det rige marineliv, som De Kanariske Øer er kendt for. Delfiner og hvaler er ikke uhørt på disse kanter. Vil du lære om sejladsens ædle kunst, er du i gode hænder hos din kaptajn, som glædeligt deler ud af gode fif og kyndig sejlerviden. Du ankommer til San Sebastián de La Gomera om eftermiddagen og bestemmer fuldt ud, hvad resten af dagen skal bruges på. Har du lyst til at strække benene og få lidt fast jord under fødderne efter en dag til søs, kan du tilvælge en mindre vandretur i området. La Gomera er kendt for sine smukke landskaber og betagende natur. Mange rejser til øen for at vandre, og netop dette kan du få en forsmag på denne dag. Alternativt kan du strække benene i centrum af byen. San Sebastián de La Gomera er en spændende historisk by fuld af charme. Besøg den smukke kirke La Iglesia de La Asunción, tag et hvil i Torre del Conde-parken eller snup en badetur i det indbydende blå hav ved Playa de La Cueva. Om aftenen kan du mødes med dit sejlerhold til en middag og siden finde ud i byens livlige natteliv.
5. dag: En lang dag til søs fra La Gomera til La Palma
En lang dag til søs venter forude. Du vinker farvel til La Gomera og sætter kurs mod La Palma og øens hovedby Santa Cruz de La Palma. Fra San Sebastián de La Gomera kan du forvente ca. ti timers sejlads til Santa Cruz de La Palma. Sug solen til dig på bådens dæk eller træn dine evner til at navigere båden. Igen står kaptajnen klar til at dele ud af sin viden og gøre dig til en endnu bedre gast. Vil du udfordres, kan du hjælpe til med at tilberede frokosten, mens båden er i bevægelse. Ovenpå dagens sejlads kan du finde ud i byens gader. Santa Cruz de La Palma er en hyggelig, farverig og livlig by med mange barer og restauranter.
6. dag: Fridag i Santa Cruz de La Palma
Nyd en dag med fast underlag under fødderne og masser af fritid på programmet. Gå på opdagelse i Santa Cruz de La Palmas brostensbelagte gader. Sug byens fine bygninger til dig, hvoraf flere daterer helt tilbage til det 15. århundrede. Avenida Marítima og gadens balkoner er et must på enhver byvandring i Santa Cruz de La Palma. Desuden kan det anbefales at lægge vejen forbi Plaza de España, som huser pragteksemplarer af renæssance-arkitektur. Især er denne plads værd at besøge i aftentimerne, hvor lys og mennesker får pladsen til at live op. Historiske kirker og interessante museer er også blandt byens seværdigheder. Du kan desuden søge ud i naturen og tage på vandring i nærområdet. La Palma byder på mange gode vandreruter og storslåede landskaber. Din kaptajn deler glædeligt ud af gode fif til aktiviteter i området.
7. dag: Oplev nye sider af La Gomera og sov på åben hav
Velkommen til en dag på åben hav. Tidlig morgen tager du afsked med La Palma og sejler retur til La Gomera med retning mod Puerto de Vueltas. Sejlturens varighed er i dag ca. otte timer. Denne dag nyder du primært La Gomera fra båden. Glæd dig til en dag med isolerede ankerpladser, gåture på stranden og afslappende tid ombord på båden. Dagen levner rigelig med plads til at bade og snorkle i havet. Sammen med dit sejlerhold tilbereder du måltiderne ombord på båden og nyder en middag under en forhåbentlig glitrende stjernehimmel langt fra land. Hvis vejret tillader det, kastes der anker et sted på havet for natten. Fald i søvn til den beroligende lyd af skvulpende bølger.
8. dag: Fra La Gomera til Puerto Colón på Tenerife
Et kortere stræk på havet venter dig i dag. Om morgenen sejler du afsted med kurs mod Tenerife og byen Puerto Colón. Dagens sejltur har en varighed af ca. fire timer, hvoraf du er fremme i Puerto Colón omkring frokosttid. Resten af dagen er din til at råde over. Puerto Colón byder på mange aktiviteter. Eksempelvis kan du prøve kræfter med sjov vandsport såsom jetski, parasailing eller dykning. Din kaptajn kan hjælpe dig med at booke disse aktiviteter. Du kan selvfølgelig også vælge at tilbringe en afslappende dag på stranden eller udforske byens gader.
9. dag: Farvel til havet og retur til Danmark
Efter ca. to timers sejlads returnerer du til San Miguel Marina på Tenerife sidst på morgenen. Et fantastisk sejlereventyr er nået til vejs ende. Forhåbentlig rejser du hjem med utallige mindeværdige oplevelser og et par søstærke ben. Fra marinaen er der ikke langt til lufthavnen, hvorfra dit fly mod Danmark afgår om eftermiddagen. Er du ikke klar til at rejse hjem, kan du udvide rejsen med ekstra dage på De Kanariske Øer. Tal med din rejsekonsulent herom.

Overnatninger

2 overnatninger på 3-stjernet lejlighedshotel i Los Cristianos på Tenerife.
6 overnatninger i twin-kahyt med delt badeværelse.

Vær opmærksom på, at du kan komme til at dele kahyt med kaptajnen eller andre passagerer, hvis du rejser alene.

For en merpris kan der bookes privat kahyt og/eller en kahyt med en suite badeværelse. Ligeså er der mulighed for at vælge en anden form for overnatning på Tenerife, hvis du har andre ønsker.

Bemærkninger

Information om din sejlbåd: Denne 56 fods sejlbåd er udstyret med i alt fem kahytter, tre badeværelser og bade samt varme i kahytterne. Der er køkken ombord på båden og gode områder til afslapning og nærvær både ude og inde. På dækket kan du nyde sol og stjerner. Desuden er der udendørsbad således, at du kan rense saltet af efter en tur i havet. I alt er der plads til ti passagerer ombord på båden. Båden sejles af en dygtig certificeret kaptajn med et stort kendskab til De Kanariske Øer.

Rejsen er for alle over 16 år. Unge under 18 år skal ledsages af en voksen under opholdet på båden.

Den planlagte sejlrute overholdes så vidt muligt. Til tider kan det være nødvendigt at ændre en smule på ruten grundet vejr- og vindforhold. I så fald vil din kaptajn informere dig.

Der er begrænset plads ombord på sejlbåden. Derfor er det max tilladt at medbringe 15 kg bagage pr. person. Undgå at medbringe kuffert og hardcase tasker. Pak i stedet dine ejendele i en blød taske, da den nemmere kan opbevares og gemmes væk i din kahyt.

Der er begrænset med ferskvand ombord på båden. Derfor opfordres passagerer til korte bade og max et bad pr. dag pr. person.

Vær opmærksom på, at sengene ombord på sejlbåden er en anelse kortere end normale seng. Du kan forvente et mål på 1,80 meter i længden.

Vær også opmærksom på, at man bor tæt sammen på en sejlbåd. Man vil uundgåeligt komme tæt på hinanden. Nærvær og fællesskab er en del af oplevelsen.

Det forventes, at alle passagerer på sejlbåden deltager i tilberedningen af måltider og afrydningen heraf.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse har bestemte afgangsdatoer. Der er som regel afgang tre til fire gange om måneden. Tal med din rejsekonsulent, så I sammen finder en afgangsdato, som passer dig.

Gruppestørrelse

Rejsen er en kombination af en individuel rejse og en grupperejse. De første to dage er du på egen hånd, mens du rejser som en del af en international gruppe under opholdet på sejlbåden. Gruppen er på max 10 deltagere.

April - oktober

Pakkeliste

  • Blød taske til pakning af dine medbragte sager
  • Powerbank
  • Regn- og vindjakke
  • Kamera
  • Dagsrygsæk
  • Drybag
  • Ørepropper
  • Førstehjælpskit
  • Pandelygte
  • Hat eller kasket
  • Solbrilller
  • Solcreme
  • Varm trøje
  • Gode sko til vandring
  • Underholdning såsom bøger
  • Badetøj
  • Snorkeludstyr
  • Vandflaske

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Tenerife t/r (inkl. bagage)
  • Lufthavnstransfer til hotel i Los Cristianos
  • Overnatninger ifølge program
  • Syv dages ophold på en sejlbåd inkl. sejlturene mellem øerne
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge (i Spanien er det god skik at give drikkepenge til servicepersonale såsom kaptajnen)
  • Drikkevarer
  • Måltider (der organiseres en fællespulje til måltider ombord på båden)

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top