Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
Du kan starte dagen langsomt ud med den spanske morgenmad churros, og resten af dagen nyde Spaniens fantastiske madkunst med saftige oliven, sprøde tomater, sangria og alsidig tapas. De romantiske restauranter ligger på hvert et gadehjørne. Her i Spaniens hovedstad findes desuden nogle af verdens mest kendte kunstmuseer og flere smukke, katolske kirker. Hvis du får lyst til en pause fra det travle byliv, er der rigeligt med rummelige, grønne parker i Madrid.

Parque del Retiro
Parken, som også blot kaldes El Retiro, er et af Madrids skønneste steder. I denne rummelige park nyder både turister og lokale en gåtur blandt grønne træer og smukke monumenter. Oplev blandt andet monumentet for Spaniens tidligere Kong Alfons den 12., som er yndigt placeret ud til en anlagt sø, hvor du kan leje en lille robåd og plaske rundt.

Almudena-katedralen
Santa María la Real de La Almudena er det fulde navn på Madrids prægtige katedral. Den har åbent hver dag, og er bestemt et besøg værd. Med et smukt, hvidt ydre ligner den moderne katedral næsten et prinsesseslot. Lige ved siden af katedralen ligger da også Madrids storslåede kongeslot og den fine park, Campo del Moro.

Casa de Campo
I midten af Spaniens hovedstad ligger det kæmpestore naturområde Casa de Campo. Engang fungerede området som jagtmark for kongen, i dag fungerer det som offentlig park. Her er store søer, lange stier og rigeligt med plads at boltre sig på i den kolde vinter eller sommerens bagende sol. Netop i den hede sommer rummer Casa de Campo Madrids mest populære udendørs pool, hvor du mod betaling kan tage en kølig dukkert.


Tilnavn: Villa del Oso y el Madroño (Grundet byens våbenskjold)

Indbyggere: Ca. 3,2 millioner

Areal: 605 km²

Klima: Tempereret

Highlights: Parque del Retiro, Almudena-katedralen og Casa de Campo
Metro station, Madrid, Spanien
Flamincoshow, Madrid, SpanienÆkvædukten el Puente, Segovia, Spanien
Til top