8 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 5.395,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Ho Chi Minh City begyndte som en lille fiskerlandsby beboet af Khmerfolket, og var under Cambodiansk rige frem til slutningen af 1600 tallet, hvor det blev vietnamesisk. Grundet sin gunstige beliggenhed ved flodbredden er byen vokset hurtigt gennem de efterfølgende år. Byen har også været under fransk kolonisering hvilket stadig ses på flere bygningsværker og byens store boulevarder.

Kulturelt er Ho Chi Minh City en perle. Det kræver ikke meget mere end at gå på gaderne, førend farverige oplevelser vælter ned over én. Gaderne emmer af gammelt og nyt; traditionelle foodstalls side om side med moderne caféer, Små gyder blandt store boulevarder, lokale markeder og moderne malls. Trafikken er et kapitel for sig selv. 5-sporede veje med biler og millionvis af scootere, giver en konstant buss af venligt ment dytten og båtten.

Søger du lokale markeder er Ben Thanh Markedet og Cholon gode steder at besøge. Her tilberedes lokal mad, der sælges stort set alt, og der udleves mange forskellige regionale skikke, som giver stederne en helt fantastisk stemning.

Er I mere interesserede i landets krigshistorie skal turen gå til Krigsmindemuseet. Her kan opleves en samling af krigens kampvogne og fly, samt en bevægende fotoudstilling som tydeliggør alle krigens rædsler. Et andet levn fra krigen er Viet Congs underjordiske tunneller, Cu Chi tunellerne. Et must see, og ikke mindst en utrolig klaustrofobisk oplevelse.

I den mere fredelige og smukke skala, kan I besøge byens imponerende Pagodaer og templer. En af de mest imponerende er Jadepagodaen.

Har man flere dage at gøre godt med, er et besøg i Mekong Deltaet, syd for Ho Chi Minh City, også en helt unik oplevelse. På vejen derned byder turen på smukke rismarker, hyggelige fiskerlandsbyer og spændende lokalt liv langs vejen. Selve Mekong Deltaet forgrener sig ud på et stort område, hvor hverdagen byder på flydende markeder, pælehytter på floderne, frugtplantager, bådebyggerier, lokale musikinstrumenter og traditioner.

Hvad vil I opleve på studierejsen?

Udover at vi selvfølgelig kan være behjælpelig med fly, overnatninger og transport ved både ankomst og afrejse, kan vi også sørge for entrebilletter, arrangere firmabesøg, dagsture, lokal transport, guider og meget mere.

Oplev blandt andet:
  • Guidet cykeltur
  • Madlavningskursus
  • Krigsmindemuseet
  • Cu Chi tunellerne
  • Dagstur til Mekong Deltaet

Vi arrangerer studierejser for en bred vifte af grupper, herunder gymnasier, handelsskoler, tekniske gymnasier, HF, VUC og efterskoler. Vi er eksperter i at skræddersy studieture, så de passer til jeres behov og studieretning.

Lyder Ho Chi Minh som noget for jer? Indhent et uforpligtende tilbud på destinationen nedenunder.

Mangler I hjælp med planlægningen af jeres studierejser? Vi tilbyder muligheden for at booke os til en planlægningsdag på jeres skole.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger blandt andet af rejseperiode, transportmiddel og indkvartering og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan studieturen skræddersyes?

Ja, studierejsen kan skræddersyes præcis som I ønsker det. Forslagene til oplevelser på denne studierejse er nogle af vores egne favoritter, men har I andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at hjælpe jer.

Gruppestørrelse

Vores studierejser gennemføres ved minimum 10 personer og op til det antal I ønsker.

Vi tilbyder jer

  • Professionel planlægning af rejsen fra start til slut
  • Hjælp til studierelevante oplevelser, billetter mv.
  • Personlig service
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

Gode tips

Vietnam har en fantastisk madkultur, derfor er et madlavningskursus oplagt når du besøger Ho Chi Minh City og en hyggelig aktivitet at lave sammen som gruppe.

Tryghed inden, under og efter rejsen

  • Rådgivning undervejs på rejsen via mail og telefon
  • Døgnbemandet nødtelefon under rejsen
  • Rådgivning om rejse- og afbestillingsforsikring
  • Rådgivning om billetændring, afbestilling m.m.
  • Rådgivning om rejsebudget

Priser

Transportform Antal dage Udrejse Antal personer Frapris
TransportformFly Antal dage8 dage UdrejseKøbenhavn Antal personermin. 10 personer Frapris5.395,- Indhent tilbud

Prisen er inklusiv

Prisen er eksklusiv

  • Oplevelser
  • Måltider der ikke er angivet under "Prisen er inklusiv"
  • Lufthavnstransfer
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx marts-april, september-oktober, jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Helena Bryrup Pedersen, rejsekonsulent

Helena Bryrup Pedersen

Rejsekonsulent

hebp|jr.dk
Kasper Toft, Rejsekonsulent

Kasper Toft

Rejsekonsulent

kato|jr.dk
Til top