6 dage
Ekskl. fly
Nye priser på vej
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Mpala Safari Lodge forener på elegant vis luksuriøse omgivelser med det vilde Afrika. Lodgen ligger ved den verdensberømte Kruger National Park, der er flagskibet blandt Sydafrikas safariområder. Opholdet er med helpension, udsøgt service og er desuden tæt pakket med udflugter. Oplev den lokale Sotho-stammes traditionelle sang og dans, bush walks med kompetente rangers, safari-ture både om dagen og efter mørkets frembrud og to dage i Kruger National Park.

Besøget kan krydres med endnu flere udflugter, som kan arrangeres gennem Jysk Rejsebureau. Start for eksempel opholdet med en to dages panorama-tur til Drakensbjergene og slut af med en sightseeingtur i Soweto og besøg Apartheid museet i Johannesburg - dette kræver dog flere rejsedage.

Få information og fakta om Sydafrika her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Sydafrika her

Bedste rejseperiode

Turen kan foretages året rundt.

Der er i området ikke en decideret høj- eller lavsæson, da der ikke er nogen rigtig regntid med konstant fugtighed. Dyrene er derfor mere stationære og vandrer ikke ligesom i f.eks. Østafrika. Fra maj – september er det vinter og meget tørt. I de koldeste måneder juni og juli ligger dagstemperaturen på 20-23 grader med ned til 10 grader om natten. Men ellers ligger temperaturerne om dagen i ”vinteren” mellem 20-30 grader og om natten mellem 12-20 grader.. Sommeren falder fra november – april med temperaturer på op til 40 grader. Der kan falde nogle kraftige byger, hvorefter det klarer op. I denne periode er landskabet mere grønt.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Sydafrika er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Sydafrika kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Ankomst Mpala Safari Logde - Lokal stammedans
Du afhentes i lufthavnen, i Hoedspruit eller Phalaborwa ved middagstid. Om eftermiddagen kommer den lokale Sotho-stamme og optræder med traditionel sang og dans. Middag på Mpala. (A)
2. dag: Bush walk og Maseke safari - Natsafari
På bush walken vandrer man til fods i naturen, ledsaget af Mpalas erfarne og bevæbnede guide. Det er en let og spændende tur, hvor guiden fortæller om de mange ting, man møder undervejs. Du hører om dyrenes levevis, hvordan mennesker kan overleve i bushen, når man kender de rigtige fødekilder, og hvordan man finder vand. Hen på eftermiddagen, når den brændende middagssol er aftaget, går turen til det nærliggende og meget smukke Maseke reservat. Der er mulighed for at køre game drive på 4-hjulede motorcykler (inklusiv). Hvis du foretrækker safari i åben safaribil med chauffør, er det også muligt. Undervejs er der chance for at møde bøfler, elefanter, giraffer, zebraer, kuduer, impalaer, gnuer, vortesvin og andre betagende dyr. Efter safarituren dækkes der op til middag i bushen under stjernehimlen. Der er dug og levende lys på bordet i rigtig 'Karen Blixen' stil. Mpala byder naturligvis på champagne, for som Karen Blixen sagde: 'Safari uden champagne er ikke safari, blot en oplevelse'. Når mørket sænker sig, og tropenattens millioner af stjerner tændes, bliver mange dyr aktive, og det bliver tid til gamedrive igen - denne gang i mørket. De nataktive dyr ser eller sanser lige så godt om natten, som vi mennesker ser om dagen. Dyrene lader sig ikke skræmme af vores projektørlys, men bliver roligt stående. Hvis du er heldig, er det særligt om natten, at det er muligt at se den kønne leopard, mens den er på jagt. Tag godt med varmt tøj på, da aften- og nattetimerne i Afrika kan være ganske kølige. (M,F,A)
3. dag: Bush walk og gamedrive
Dagen starter med en bush walk, hvor du ledsaget af en af Mpalas egne guider oplever den sydafrikanske natur til fods. Guiden vil fortælle om de mange ting, du vil møde under gåturen. Det er forbløffende at se, hvordan den erfarne guide opdager små spor på jorden, som ingen andre ville have set, hvis han ikke havde påpeget dem. Det kan være en knækket gren, spor i sandet eller dyreekskrementer, som afslører, hvilket dyr der var her og hvornår. Senere på dagen tages du på en klassisk gamedrive i forsøget på at finde og opleve så mange af Afrikas mange ikoniske dyrearter. På Mpala Game Drive køres der i åbne safari-køretøjer med kraftige motorer, som gør det muligt at køre gennem områdets ujævne terræn. Mpala ejer en del af Great Kruger National Park, som er forbeholdt gæsterne i Mpala – og alle dyrene. (M,F,A)
4.-5. dag: To dages tur til Kruger National Park
Kruger National Park er på størrelse med hele Jylland og udbuddet af dyre- og fugleliv er enestående. Vi håber på at se både bøfler, antiloper, gnuer, zebraer, geparder, næsehorn, flodheste, krokodiller og mange flere. De store dyr er slet ikke bange for bilen, så man må ofte stoppe op for at lade elefanter, giraffer eller endda måske en gruppe løver passere vejen lige foran. Undervejs holder vi pauser og tager for os af retterne fra de bugnende picnickurve. Vi overnatter i en af Kruger parkens udmærkede camps. Det giver god mulighed for fantastiske oplevelser i aften- og morgentimerne. Bl.a. er rovdyr som løver og leoparder primært aktive i disse timer. Om aftenen tilberedes maden på grillen, mens du betragter stjernehimlen, lytter til de mange lyde fra bushen, nyder en forfriskning og snakker om dagens mange nye oplevelser. Kruger National Park forlades midt på dag 2 i god tid til at nå hjem til middag på Mpala Safari Lodge og eventuelt en svalende dukkert i swimmingpoolen. (M,F,A)
6. dag: Afrejse fra Mpala
Transfer til lufthavnen til hjemrejse eller videre rejse i Sydafrika. (M)

Overnatninger

5 overnatninger i dobbeltværelse på Mpala Safari Lodge nær Kruger Nationalpark

Mpala Safari Lodge beliggenhed
Mpala Safari Lodge ligger smukt ved floden Olifants River midt i Sydafrikas uberørte natur, der fremstår præcis sådan, som Afrika har set ud i tusinder af år. Vi befinder os i Limpopo-provinsen i det nordøstlige Sydafrika i naturreservatet Great Krüger Park, der omfatter både det nationalt ejede naturreservat og de tilgrænsende private naturreservater, der er gået sammen om en fælles naturbevaringsplan. Tilsammen er de, med et areal på størrelse med Jylland, blandt verdens største og mest berømte naturreservater.

Mpala Safari Lodge faciliteter
Main House er rammen om hyggelige middage og fredfyldte morgen-måltider på terrassen med udsigt over floden. Det er også her, du kan slappe af med en drink i loungen, mens ilden knitrer i pejsen, eller du kan læne dig tilbage i zebrastuen med en god bog, som du har fundet i biblioteket.
Main House udstråler den eksklusivitet og atmosfære, der karakteriserer hele Mpala Safari Lodge. Der er højt til loftet og midt i rummet stråler en stor lysekrone majestætisk ved siden af træstammen, der med et elegant rustikt præg understøtter taget.

Selv svimmingpoolen er elegant placeret, så man også fra liggestolene kan nyde udsigten.

Mpala Safari Lodge: værelserne
I Mpalas store park er der tre ens gæstehuse hver med 2 dobbeltværelser og en stor veranda med udsigt til floden. Det ene hus ligger tæt ved hovedhus og swimmingpool og er perfekt, hvis du foretrækker at have det hele lige ved hånden. De to andre huse ligger lidt mere diskret små 100 meter derfra. Alle værelser har privat bad og toilet. Indretningen er luksuriøs og stilfuld med loftsvifte, aircondition, telefon og et stort myggenet, der danner en romantisk himmelseng og giver rummet en hyggelig atmosfære. Desuden er der hårtørrer og adapter til el-stik og 220V el-forsyning. Uanset hvor du bor, vil du ikke føle dig forstyrret af stor aktivitet, netop fordi antallet af gæster på Mpala Safari Lodge er eksklusivt begrænset til 12 på samme tid.

Forplejning
Middagene på Mpala er et kapitel for sig. Dygtige kokke tilbereder overdådige og velsmagende måltider - ofte udendørs i Bomaen eller på ægte safarimanér i bushen i store jerngryder over åben ild. At spise ude er storslået safari romantik. Afrikas nattehimmel er kulsort med millioner af klare stjerner og ikke så sjældent et fint stjerneskud.

Til maden kan man vælge udsøgte sydafrikanske vine fra Mpalas vinkælder.

Til udflugterne pakker kokken bugnende picnic-kurve, og der dækkes op til frokosten med dug på bordet under skyggefulde trækroner.

Foretrækker du en helt privat hyggeaften, kan du få middagen serveret på din egen veranda.

Bemærkninger

Turen kan påbegyndes i Hoedspruit eller Phalaborwa (Jysk Rejsebureau kan arrangere fly dertil).

Mpala Safari Lodge accepterer børn fra 6 år. Der ydes ingen rabat for børn. Der kan redes op på en luksus-drømmeseng i forældrenes værelse. Visse aktiviteter har dog minimumsalder på 12 år - få nærmere information hos din rejsekonsulent.

Der er også muligt at købe et 8 dages ophold på Mpala. Kontakt os for priser og program.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne aktivitet starter om mandagen

Gruppestørrelse

Der er plads til maximum 12 gæster ad gangen på Mpala Lodge. Turen arrangeres som individuel rejse, men udflugter foretages i grupper.

Hele året

Pakkeliste

  • Praktisk tøj
  • Gode vandresko
  • Varmt tøj til kølige morgener og aftener
  • Hat/kasket
  • Solbriller og solcreme
  • Regntøj i regntiden
  • Personlig medicin og myggespray
  • Kikkert og lommelygte samt kameraudstyr

Prisen er inklusiv

  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Transport til og fra Mpala Lodge fra Hoedspruit eller Phalaborwa
  • Besøg af Sotho tribe med traditionel dans og sang
  • Bush walks med engelsktalende rangerguide
  • Gamedrive i safari jeep med engelsktalende guide
  • Natsafari med engelsktalende rangerguide
  • Safari på ATV med engelsktalende rangerguide
  • To-dages tur til Kruger National Park med overnatning på restcamp (simpelt, men autentisk) med engelsktalende rangerguide

Prisen er eksklusiv

  • Flybilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - I Sydafrika er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Drikkevarer udover vand på kande, te og kaffe
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet

Prisbemærkning

Ved ophold i to uger (7+7 eller 7+5 nætter) er der 50% rabat på de sidste syv eller fem dage. Dette gælder dog ikke for oktober og november måned samt uge 52. Kontakt os for nøjagtige priser.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Kontakt en rejsekonsulent på 70 20 19 15 og hør nærmere om priser.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top