Denne rejse tager dig til nogle af de mest oplevelsesrige områder i Sydafrika - og du har god tid undervejs. Udover at opleve det mangfoldige dyreliv ved Krüger National Park, tager turen dig også i egen bil via det mest seværdige stykke af den berømte Garden Route mod den smukt beliggende Cape Town.
For at give dig en ekstraordinær oplevelse, fraviges Garden Route for en stund, idet ruten fører dig længere ind i landet på den smukke landevej R62. Her oplever du bl.a. Oudtshoorn også kaldet "strudse-hovedstaden", Montagu som er kendt for sin naturskønhed, arkitektur og termiske kilder, Hermanus, "hvalhovedstaden" og sidst men ikke mindst Franschhoek en smuk, lille, charmerende by i hjertet af Sydafrikas vinområde.
På rejsens sidste etape kan du glæde dig til at opleve en af verdens mest eksklusive togrejser med Rovos Rail. Stig på toget i Cape Town, tjek ind i din egen private kupé og nyd togets faciliteter og det sydafrikanske landskab på rejsen mod hovedstaden Pretoria - hvor rejsen tager sin afslutning.
Få information og fakta om Sydafrika her.
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Sydafrika her.
Sydafrika kan besøges året rundt - men forår og efterår er ofte rigtig gode valg. Bemærk, at det er sommer i Sydafrika, når det er vinter i Danmark. Sommeren er rigtig varm i hele landet. Vinteren mod nord er behagelig med lune, solrige dage og kølige nætter. Dog kan der blive meget koldt, hvis man befinder sig i de højtliggende områder. Mod syd kan det regne og blæse en del om vinteren.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Sydafrika er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Sydafrika kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.
1. dag: Afrejse fra Danmark
I dag starter din rejse til Sydafrika. Programmet er baseret på natflyvning fra Europa, dvs. med ankomst i Sydafrika den efterfølgende dag.
2.-4. dag: Store safarioplevelser ved Krüger National Park
Ved ankomst til Hoedspruit-lufthavnen hentes du og køres den korte tur til Little Africa Safari Lodge, som ligger i smukke omgivelser i det private game reserve Blue Canyon i udkanten af Krüger National Park. Her tilbringer du de kommende to nætter, og inkluderet i rejsens pris er to daglige "game drives" (safarikørsel) tidlig morgen og om eftermiddagen/aftenen. På ankomstdagen vil du således tage del i din første safarikørsel om eftermiddagen/aftenen.
Nyd i øvrigt lodgens smukke omgivelser og gode faciliteter: åbent lounge-område til afslapning, swimmingpool og bålsted, hvor der serveres drinks om aftenen.
Området omkring Krüger National Park er på størrelse med hele Jylland, og mulighederne for at opleve dyreliv er rigtig gode - dette gælder også i de tilstødende private "game reserves". De kommende dage kan du glæde dig til naturoplevelser i verdensklasse. Du vil uden tvivl opleve, at alle dine sanser kommer i spil, når det firhjulstrukne safarikøretøj tager dig igennem landskabet.
Nogen garanti for at du ser alle slags dyr i området, kan i sagens natur ikke gives, men chancerne for at opleve The Big Five (løve, leopard, elefant, bøffel og næsehorn) er gode.
I modsætning til safari i eksempelvis de østafrikanske lande, så foregår selve safarikørslen - næsten pr. tradition - i halvåbne, firhjulstrukne køretøjer (se billedgalleri). Det giver virkelig følelsen af at være utroligt eksponeret i forhold til dyrene. Men frygt ikke - dyrene ænser nærmest ikke bilen, og de har vænnet sig til, at den ikke udgør en trussel. Desuden er din ranger og "trackeren", som sidder på et lille sæde på bilens kølerhjelm, meget erfarne og veluddannede - du er i gode hænder. (
M,
F,
A)
5. dag: Fra Krüger National Park til Port Elisabeth
Efter en sidste morgensafari og morgenmad køres du til lufthavnen i Hoedspruit. Derfra tager du flyet til Port Elisabeth. Ved ankomst afhenter du din udlejningsbil og kører til dit hotel. Resten af dagen kan du bruge på at udforske byen. (
M)
6. dag: Fra Port Elizabeth via Garden Route til Tsitsikamma National Park
I dag kører du i vestlig retning ad smukke Garden Route mod den lille, kystnære Tsitsikamma National Park. Har du tid og lyst, kan du undervejs lave en lille afstikker til den lille og hyggelige kystby Jeffreys Bay. Med den korte afstand til nationalparken har du tid nok til at opleve parkens frodige landskab: Se bl.a. Storms River Mouth og gå en tur over hængebroen eller udforsk en af de mange vandreruter i området. Når du synes det er tid, tjekker du ind på det hyggelige hotel i umiddelbar nærhed af parken. (
M)
7.-8. dag: Fra Tsitsikamma National Park til Knysna
I dag går turen mod byen Knysna (udtales "naijs-na"), hvor du skal bo de kommende to nætter. Med sin smukke beliggenhed ud mod Det Indiske Ocean, har du rig mulighed for at udforske byens havneområde der er fyldt med restauranter, caféer og butikker og at se lagunen og den smukke kyststrækning. (
M)
9. dag: Fra Knysna og Garden Route til Oudtshoorn
I dag forlader du, for en stund, den kystnære Garden Route og sætter kursen mod Oudtshoorn, også kaldet "Verdens strudse-hovedstad" - her er der strudsefarme i overflod!. Turen dertil er smuk, og du vil helt sikkert bemærke, hvordan landskabet skifter fra et frodigt, bjergrigt og kystnært til et lidt mere fladt og tørt terræn. Byen ligger nærmest midt på landevejen, R62, som ofte betegnes som "en af verdens længste vinruter" - nyd de smukke omgivelser og besøg eventuelt Cango Caves (drypstensgrotter) lidt nord for byen. (
M)
10.-11. dag: Fra Strudse-hovedstaden til Montagu
Fra Strudse-hovedstaden fortsætter du til byen, som ofte betegnes som "Western Cape's bjergmekka" - Montagu. Du har med to overnatninger her god tid til at tage byen og området ind.
Montagu ligger på Sydafrikas vinrute, og det betyder, at du inden for rimelig rækkevidde af byen kan besøge berømte vingårde som f.eks. Robertson Winery, Springfield Estate og Graham Beck Wines.
Er du mere til aktiv udfoldelse, er nærområdet rigt på gode vandreture (med varierende sværhedsgrad og længde). Prøv f.eks. den populære Bloupunt Hiking Trail, som tager dig til toppen af Bloupunt Mountain (1266 meter højt) - udsigten over landskabet og vindale fra bjerget er fantastisk! (
M)
12.-13. dag: Fra Montagu til Hermanus
Efter nogle dage inde i landet går turen nu mod kystbyen Hermanus. Byen er udover sin smukke beliggenhed ved atlanterhavskysten mest kendt for at være et af de bedste steder i verden at se hvaler i deres naturlige element. Det bedste tidspunkt er fra juni til november, hvor hvalerne - og i særdeleshed den sydlige rethval - kommer til Walker Bay for at parre sig og pleje deres unger.
Hermanus er ganske enkelt et dejligt sted at opholde sig. Føler du trang til lidt aktiv udfoldelse, kan du tage på vandretur i Fernkloof Nature Reserve tæt på byen. (
M)
14.-15. dag: Fra Hermanus til den hyggelige vinby Franschhoek
Ca. 100 km nord for Hermanus ligger den relativt lille og meget hyggelige by, Franschhoek. Sammen med Paarl og Stellenbosch udgør disse tre byer det trekantsområde, hvor størstedelen af den gode sydafrikanske vin bliver dyrket og hældt på flasker. På den smukke køretur fra kysten via Villiersdorp til Franschhoek kører du over et mindre bjergpas ved Mont Rochelle Nature Reserve, og terrænnet er særdeledes velegnet til en kortere eller længere travetur.
Franschhoek har sin helt egen charmerende rytme, og det anbefales, at du går på opdagelse i byens udvalg af specialbutikker, vingårde og mange gode restauranter. (
M)
16.-19. dag: Fra Franschhoek via Stellenbosch til Cape Town
Efter en god morgenmad kører du de sidste små 100 km mod Cape Town, hvor du skal opholde dig de næste 4 overnatninger. Undervejs anbefales det, at du at køre via Stellenbosch - en af Sydafrikas ældste byer. Byen huser bl.a. det gamle Stellenbosch University, hvis oprindelse kan spores helt tilbage til slutningen af 1600-tallet.
Cape Town er af gode grunde kendt som en af verdens smukkest beliggende byer, og heldigvis har du god tid til at opleve byen og dens mange, nærtliggende udflugtsmuligheder: Table Mountain, hvor toppen kan nås med kabelbane, Victoria & Alfred Waterfront som er et havneområde med masser af butikker, caféer og restauranter, Cape Point som er sydspidsen af Cape Peninsula, Boulders Beach hvor du kan se pingviner og Chapman's Peak Drive som er en smuk, kystnær køretur. Endelig er en udflugt til Robben Island også anbefalelsesværdig, og det var dér, Nelson Mandela sad fænglset i i alt 18 år. (
M)
20.-22. dag: Med eksklusive Rovos Rail fra Cape Town til Pretoria
De kommende fire dage byder på et helt nyt og anderledes eventyr: En smuk og eksklusiv togrejse med det legendariske Rovos Rail fra Cape Town til hovedstaden Pretoria. Du afhentes på hotellet henad eftermiddagen, og køres til Cape Town Station, hvor turen starter.
Toget er særdeles veludstyret med bl.a. spisevogn, lounge-vogn og en såkaldt observationsvogn, hvorfra du kan se landskabet fare forbi på en slags åben terrasse. Forkæl dig selv med den gode mad og lokale sydafrikanske vine ombord, og nyd det rolige tempo i disse eksklusive rammer.
To gange på hhv. anden- og tredjedagen gør toget holdt, og her har du mulighed for at komme på et par korte udflugter i den lille, historiske landsby Matjiesfontein og på Kimberley’s Diamond Mine Museum.
Ved ankomst til Pretoria på fjerdedagen ved 10-tiden om formiddagen, afhentes du på banegården og køres til dit hotel lidt uden for Pretorias bymidte. (
M,
F,
A)
23. dag: Hjemrejse fra Sydafrika
I dag køres du til lufthavnen i Johannesburg, og kursen sættes atter mod Danmark. (
M)
24. dag: Ankomst til Danmark