18 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 22.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Sydkorea byder på masser af fantastiske og authentiske rejseoplevelser. På denne rejse har vi kombineret landets mange kontraster. Rejsen starter i Seoul, hvor du har masser af tid til at udforske byen på egen hånd. Her kan du bl.a. opleve vagtskifte ved Gyeongbokgung Palace eller smage dig igennem byens mange kvarterer på egen hånd eller på en foodie tour. Fra Seoul går turen med bus til Sokcho, som er et godt udgangspunkt for trekking i Seoraksan National Park. Her er der rig mulighed for at trekke i nationalparken og nyde en omgang frisk sashimi på Daepo Port. Næste stop er Hahoe Folk Village, en UNESCO fredet landsby fra Joseon-dynastiet. Her bor du på en lokal kro. De 230 indbyggere lever på tradtionelvis, som man gjorde det for flere hundrede år siden i Sydkorea. Fra autentiske Hahoe går turen til Sydkoreas tidligere kejserby, Gyeongju. Her har du god tid til at udforske områdets mange fantastiske templer og imponerende grotter. Fra Gyeongju går rejsen med tog til den pulserende storby Busan. Tag på spændende dagsture udenfor byen til bl.a. Gamcheon Culture Village og Haedong Yonggungsa Temple. Tag en svømmetur med de lokale ved Haeundae Beach, slap, nyd solnedgangen, den lækre seafood og en sundowner ved Noran Mahura. Fra Busan flyver du til dit sidste stop på rejsen, nemlig Sydkoreas Hawaii på øen Jeju. Her venter dig fantastiske strande og et fantastisk landskab med vandfald, lava-tunneller og vulkaner. Der er rig mulighed for at trekke, dykke, snorkle, cykle og ride på øen.

Få information og fakta om Sydkorea her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Sydkorea her

Bedste rejseperiode

Du kan rejse i Sydkorea hele året rundt, men særligt forår og efterår er milde årstider, hvor det hverken er for koldt eller for varmt, og derfor anbefales det at rejse på disse tidspunkter i Sydkorea. I foråret kan du opleve kirsebærtræerne springe ud, hvilket tiltrækker mange rejsende i marts og april. I sommermånederne er der færre turister, men du skal være forberedt på en del mere regn. I efteråret kan du opleve de smukke løvfaldsfarver, som står i smuk kontrast til landets farverige templer, og i vintermånederne falder temperaturen med muligheder sne.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Sydkorea er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Sydkorea kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark
Afgang fra Danmark mod Sydkorea, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet, vil der være en til to mellemlandinger undervejs.
2. dag: Ankomst Seoul
Ankomst til Seoul. Du bliver afhentet i lufthavnen og kørt til guesthouse i byen. Tag på opdagelse i Seoul og prøv de lokale specialiteter som Bulgogi (BBQ), Kimchi (kål), Haemul pajeon (fiskepandekage) og skyl det ned med et glas soju (koreansk risvin) eler mek-ju (øl).
3-5. dag: På eventyr i Seoul
Sydkoreas sprudlende hovedstad, der nu er en af verdens hurtigst voksende storbyer med 10 mio. indbyggere. Blandt neonlys og skyskrabere gemmer der sig antikke skatte, gamle træhuse og hyggelige gader. Her er et væld af templer og museer. Et absolut must-see på rejsen til Seoul er det storslåede Gyeongbokgung Palace, som blev bygget i 1394 og siden rekonstrueret i 1867. Giv dig god tid til at gå rundt i paladset og dets smukke haver. Nyd en gåtur langs Han-floden, som for de lokale er byens åndehul. Tag på dagstur til den nærliggende Bukhasan National Park. For madelskere kan det anbefales at tage på en foodie tour, hvor en lokalguide viser dig det bedste af det koreanske køkken. (M)
6. dag: Med bus fra Seoul til Sokcho
I dag er der afgang med ekspres bus til Sokcho. Du sørger selv for at komme til og fra busstationen. I Sokcho er der booket to overnatninger på guesthouse. Besøg Sokcho Fish Market, hvor du kan få friskfanget fisk serveret på små hyggelige restauranter. (M)
7. dag: Trekking i Seoraksan National Park
Hele dagen er sat af til at udforske Seoraksan National Park, som byder på masser af muligheder for trekking i naturen. Det bjergrige område huser masser af vilde dyr, vandfald og templer. Nyd også en svømmetur i områdets varme kilder. Der findes alt fra korte dagstreks til treks af flere dages varighed - det er muligt at forlænge dit ophold, hvis du er interesseret i et flerdagstrek. For at komme til nationalparken, skal du med taxa eller bus nr. 7. (M)
8. dag: Med bus fra Sokcho via Andong til Hahoe Folk Village
I dag går turen med bus til byen Andong. Herfra tager du enten en taxi (cirka DKK 125,-) eller bus nr. 246 (koster cirka DKK 7,-) til landsbyen Hahoe. Her overnatter du i minbak, som er en lokal B&B. (M)
9. dag: På opdagelse i og omkring Hahoe Folk Village
Tag en gåtur rundt i byen tidligt om morgenen og få et indblik i, hvordan man levede under Joseon-dynastiet i det 16. århundrede. Du føler virkelig, at du er kommet på en tidsrejse, imens du bevæger dig rundt i byens hyggelige gader, hvor det er muligt at få et indblik i de 230 indbyggeres liv. Landsbyen blev i 2010 registreret som et UNESCO World Heritage Site, og er blandt de bedst bevarede landsbyer på Korea-halvøen. Ved indgangen til byen finder du små restauranter, der serverer lokale retter som f.eks. jjimdak (kylling) og bibimpap (ris og grøntsager). Onsdag, fredag, lørdag og søndag (fra marts - december) kan du opleve en traditionel maskedans i byen. Byen ligger smukt omgivet af Nakdong floden og marker. De fleste turister kommer her på dagstur, så at bo et par nætter i byen er en unik oplevelse langt fra det ellers moderne Sydkorea, du har oplevet indtil videre på din rejse. (M)
10. dag: Hahoe Folk Village til Andong og med tog til Gyeongju
Du sørger selv for at tage taxa eller bus tilbage til Andong, hvorfra du skal videre med bus til Gyeongju. Ved ankomst til Gyeongju sørger du selv for at komme til dit guesthouse i byen. Resten af dagen har du på egen hånd i, hvad sydkoreanerne beskriver som, et stort historisk og kulturelt museum under åben himmel. (M)
11. dag: På opdagelse i og omkring Gyeongju
Du har hele dagen til at udforske Sydkoreas tidligere kejserby, som i dag er et UNESCO World Heritage Site. De fleste af de historiske fund og ruiner stammer fra det gamle Shilla-dynasti, som regerede Korea-halvøen gennem næsten 1.000 år. Tag på opdagelse blandt byens templer, pagoder, gravpladser og statuer. Udenfor Gyeongju kan du besøge Seokguram grotten fyldt med buddha skulpturer og Bulguksa templet. (M)
12. dag: Med tog fra Gyeongju til Busan
I dag går turen videre med tog mod Busan. Byen er Sydkoreas vigtigste havneby med smukke strande, buddhistiske templer, lokalmarkeder og verdens største stormagasin. I Busan er der booket to overnatninger på guesthouse. (M)
13. dag: På eventyr i Busan
Du har hele dagen til at udforske Busan, og der er masser at opleve i og omkring Sydkoreas 2. største by: Nyd den imponerende udsigt over byen fra Busan Tower, tag en svømmetur med de lokale ved Haeundae Beach, gå shop-amok i Shinsegae Centum City Department Store, besøg Jagalchi fiskemarked, tag på opdagelse i Gamcheon Culture Village og nyd en sundowner (drink) og en omgang seafood ved Noran Mahura. Fik du ikke stillet din tempel-trang i Gyeongju, så besøg Beomeosa Temple og Haedong Yonggungsa Temple. Derudover finder du masser af museer, hyggelige kaffebarer og fantastiske gadekøkkener. (M)
14. dag: Med fly fra Busan til Jeju
Du bliver afhentet på dit guesthouse og bliver kørt i lufthavnen, hvor du flyver til øen Jeju, som er Sydkoreas svar på Hawaii. Her bliver du igen afhentet og kørt til dit guesthouse. (M)
15-16. dag: På opdagelse på Jeju Island
Jeju ligger i Koreastrædet sydvest for den koreanske halvø. Øen har ca. 560.000 indbyggere og byder på alt fra luksus resorts til små hyggelige guesthouses. Nyd livet ved de smukke strande eller udforsk øen på cykel eller i lejebil. Landskabet er fantastisk og byder på te-plantager, vulkaner, strande, vandfald og lava-tunneller. Jeju byder på et væld af aktiviteter som trekking, mountainbike, dykning, snorkling, kitesurfing og rideture. (M)
17. dag: Afrejse fra Jeju
Efter en masse unikke oplevelser i Sydkorea går turen hjemad. Du bliver afhentet på dit guesthouse og kørt til lufthavnen, hvor du påbegynder din hjemrejse til Danmark. (M)
18. dag: Ankomst til Danmark
Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet

Overnatninger

4 overnatninger på Time Travelers Relax Guesthouse i Seoul
2 overnatninger på With U Hotel & Guesthouse i Sokcho
2 overnatninger på Rakkojae Hanok Minbak i Hahoe Folk Village
2 overnatninger på Sindal House i Gyeongju
2 overnatninger på Familie Guest House i Busan
3 overnatninger på Yeha Guesthouse på Jeju Island

Jysk Rejsebureau tilbyder alt fra turistklasse- og luksushoteller til tempelophold.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Dagsturen til DMZ i dette rejseforslag er en gruppetur.

April, maj, september og oktober

Pakkeliste

  • Kontanter (ATM hæveautomater findes primært i de større byer).
  • Vandresko
  • Let regn- eller skaljakke
  • Lommelygte/pandelygte
  • Evt. guidebog
  • Badetøj
  • Evt. håndklæde
  • Pænt tøj og lukkede sko til DMZ turen

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Seoul // Jeju - Danmark (inkl. bagage)
  • Transfers ifølge program
  • Overnatninger ifølge program
  • Tog- og busbilletter ifølge program
  • Flybillet fra Busan til Jeju (inkl. bagage)
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Transport fra Andong til Hahoe Folk Village t/r (bus cirka DKK 7,- og taxa cirka DKK 125 ,- pr. vej)
  • Måltider ikke nævnt i programmet
  • Drikkevarer

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top