Tryghed på rejsen - når verden ændrer sig Læs mere her
28 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 34.950,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
De tre ikoniske safariområder Tarangire Nationalpark, Serengeti Nationalpark og Ngorongoro-krateret byder på nogle af Tanzanias største naturoplevelser. Sammen giver de en perfekt kombination af storslåede landskaber og et imponerende dyreliv.

Tarangire Nationalpark er kendt for sine enorme baobabtræer og store elefantflokke. Langs Tarangire-floden samles et rigt dyreliv med blandt andet giraffer, zebraer, bøfler, antiloper og løver, hvilket skaber fantastiske muligheder for safari.

Serengeti Nationalpark er verdenskendt for den store migration af gnuer, zebraer og gazeller. De åbne savanner er samtidig hjemsted for mange af Afrikas største rovdyr, herunder løver, leoparder og geparder.

Ngorongoro-krateret er verdens største intakte vulkankrater og et af Afrikas mest spektakulære naturfænomener. Her kan du opleve et usædvanligt varieret dyreliv året rundt, herunder flodheste, løver, bøfler, zebraer og de sjældne sorte næsehorn.

Efter safarien fortsætter rejsen med 14 dages frivilligt arbejde på Zanzibar gennem The Green Lion som "Childcare Volunteer". Her hjælper du på lokale børnehaver, pasningstilbud og grundskoler, hvor du støtter lærerne, deltager i undervisningsaktiviteter og er med til at skabe en sjov og lærerig hverdag for børnene.

Rejsen afsluttes med cirka en uges ophold ved de populære kystbyer Jambiani og Paje på Zanzibars sydøstkyst. Her kan du nyde de kridhvide sandstrande, det turkisblå Indiske Ocean og den afslappede atmosfære. Området er særligt populært blandt unge rejsende og backpackere og byder på hyggelige caféer, strandbarer, kitesurfing, snorkling og et levende internationalt miljø. Det er den perfekte afslutning på en rejse, der kombinerer safari, kulturmøder og tropisk strandliv.

Få information og fakta om Tanzania her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Tanzania her

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra Danmark mod Kilimanjaro International Airport i Tanzania, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet, vil der være 1-2 mellemlandinger undervejs.
2. dag: Kilimanjaro International Airport – Arusha
Ved ankomst til lufthavnen, vil du blive hentet og kørt til dit hotel i Arusha
3. dag: Fra Arusha til Tarangire Nationalpark
Tidlig afgang fra Arusha i dag. Du mødes med safariguide og kører til Tarangire National Park, hvor din første oplevelse med Afrikas vilde dyr venter. Tarangire er særligt kendt for sine store elefantflokke, imponerende savannelandskaber og de karakteristiske baobabtræer. Undervejs er der gode chancer for at opleve et bredt udvalg af dyreliv, herunder løver, bøfler, giraffer, zebraer, leoparder, geparder, aber og bavianer samt mange andre arter. Til frokost holder du pause ved en naturskøn picnicplads med udsigt over Tarangire-floden, hvor du måske kan opleve dyr komme ned for at drikke og køle sig af. Efter frokost fortsætter safarien, mens du holder udkig efter endnu flere spændende dyreoplevelser. Sidst på eftermiddagen forlader du Tarangire National Park og kører til landsbyen Mto wa Mbu, hvor du spiser aftensmad og overnatter på Twiga Campsite. (M,F,A)
4. dag: Fra Tarangire til mægtige Serengeti National Park
Efter morgenmad kører du mod Serengeti National Park gennem Ngorongoro Conservation Area. Du ankommer til Serengeti via Naabi Hill Gate, hvor din safariguide sørger for registrering og de nødvendige park- og indrejsetilladelser. Herefter fortsætter du på safari gennem Serengetis storslåede landskaber, mens du holder udkig efter områdets rige dyreliv. Omkring frokosttid gør du stop ved en af parkens picnicpladser, hvor du nyder din medbragte frokost, inden safarien fortsætter. Serengeti er verdenskendt for sit enorme økosystem, de endeløse sletter og den imponerende koncentration af vilde dyr. Her lever nogle af Afrikas største bestande af gnuer, men du kan også opleve zebraer, elandantiloper, løver, leoparder, geparder, hyæner, elefanter, gazeller, flodheste og mange andre dyrearter. Parken giver desuden gode muligheder for at opleve Afrikas berømte Big Five: løve, leopard, elefant, bøffel og næsehorn. Sidst på dagen kører du til Seronera Public Campsite, hvor aftensmad og overnatning venter.(M,F,A)
5. dag: Morgensafari i Serengeti og videre til Ngorongoro-krateret
Dagen i dag starter igen tidligt, og umiddelbart efter morgenmad tager du på morgensafari i Serengeti National Park - dyrene er som regel særligt aktive i de kølige morgentimer. Op ad formiddagen kører du tilbage til lejren og nyder en velfortjent brunch. Herefter fortsætter safarien gennem Serengeti, mens du langsomt bevæger dig i retning af Ngorongoro-krateret og holder udkig efter flere spændende dyreoplevelser undervejs. Sidst på eftermiddagen når du frem til kraterkanten ved Ngorongoro, hvor du kan nyde udsigten over det spektakulære kraterlandskab. Aftenen byder på middag og overnatning på Simba Public Camp. (M,F,A)
6. dag: Tidlig morgensafari i Ngorongoro-krateret. Aftenfly til Zanzibar
Dagen begynder tidligt, når du efter morgenmaden kører mod Ngorongoro-kraterets bund i din Toyota Landcruiser. Her venter en spændende safari på op til fem timer i et af Afrikas mest enestående naturområder. Krateret byder på nogle af Østafrikas bedste muligheder for at opleve dyrelivet helt tæt på. I løbet af dagen kan du være heldig at spotte løver, bøfler, zebraer, leoparder, geparder, flodheste, sorte næsehorn, hyæner, vortesvin og mange andre dyrearter. Midt på dagen nyder du en picnicfrokost i krateret omgivet af den enestående natur. Ngorongoro-krateret regnes ofte blandt verdens mest imponerende naturvidundere. Det er verdens største intakte vulkankrater (kaldera) og blev dannet for omkring 2,5 millioner år siden, da en gigantisk vulkan kollapsede. Efter frokost fortsætter safarien, inden du sidst på eftermiddagen kører op af krateret og begynder turen tilbage mod Arusha. Ved ankomst til Arusha fortsætter du til Kilimanjaro International Airport, hvorfra du flyver videre til Zanzibar med et aftenfly. Ved ankomsten til Zanzibar bliver du mødt af vores lokale repræsentant, som sørger for transfer til dit hotel i hovedbyen Stone Town på Zanzibar. (M)
7. dag: Hel dag til afslapning i Stone Town
Stone Town er Zanzibars charmerende hovedby med smalle gader, små butikker og en afslappet atmosfære. Her kan man gå på opdagelse mellem markeder og lokale caféer eller opleve byens særlige stemning langs havnefronten. For unge rejsende er Stone Town især kendt for street food-markedet i Forodhani Gardens ved solnedgang, hvor både lokale og turister mødes over grillspyd, seafood og kolde drikke. Byen byder også på hyggelige tagterrassebarer med udsigt over Det Indiske Ocean og masser af liv i de varme aftentimer.
8.-21. dag: Frivilligt arbejde gennem The Green Lion
Green Lion-projektet giver dig mulighed for at støtte lokale lærere og arbejde med børn i alderen 3-6 år på Zanzibar. Du hjælper med engelskundervisning og kreative aktiviteter som sang, leg, tegning og historiefortælling, samtidig med at du bidrager til børnenes læring og trivsel. Derudover underviser du nogle aftener på et lokalt community center. Du indkvarteres i et enkelt og hyggeligt volunteer-house i Chukwani, tæt på Stone Town. Man bor på flersengsværelser sammen med andre deltagere, hvilket skaber et stærkt fællesskab, og der er fælles opholdsrum, køkken samt let adgang til lokale butikker, strande og hverdagens fornødenheder. Jysk Rejsebureau har arbejdet sammen med Green Lion i mange år, og de er kendt for at give unge frivillige gode, trygge rammer under opholdet. På afslutningsdagen køres du til et godt hotel ved Paje / Jambiani på Zanzibars sydøstkyst.(M,F,A)
22.-26. dag: Afslapning på Paje / Jambiani Beach
Efter nogle intense uger ved Green Lions projekt i Stone Town og omegn, kan du glæde dig til nogle velfortjente, afslappende dage i Jambiani og Paje på Zanzibars østkyst. Området er blandt de mest populære steder for unge rejsende og byder på lange, hvide sandstrande, turkisblåt hav og en afslappet, international atmosfære. Dagene kan bruges på kitesurfing, snorkling, cafébesøg eller ren afslapning ved stranden, mens aftenerne byder på hyggelige strandbarer, restauranter og gode muligheder for at møde andre unge fra hele verden. Med sin unikke kombination af strandliv, aktiviteter og fællesskab er Jambiani og Paje en ideel base for unge på Zanzibar, og den perfekte afslutning på et oplevelsesrigt ophold med frivilligt arbejde. (M)
27. dag: Hjemrejse til Danmark
Du bliver kørt til Zanzibar Lufthavn i Stone Town, hvorfra hjemrejsen begynder. (M)
28. dag: Ankomst til Danmark
Efter en begivenhedsrig rejse i Tanzania kommer du tilbage til Danmark.

Overnatninger

1 overnatning i delt dobbeltværelse på Mvuli Hotel, Arusha
3 overnatninger i enkelt campingtelt på safarituren (delte bad- og toiletfaciliteter)
2 overnatninger i delt dobbeltværese på Tembo House i Stonetown (Zanzibar)
13 overnatninger i flersengsværelse i Green Lions hus syd for Stone Town.
6 overnatninger på Ebb & Flow ved Paje / Jambiani i delt Economy Poolview-værelse

Bemærkninger

Tryghed først – vi bruger sikre flyselskaber

Denne rejse er baseret på flyselskaber, der ikke står på EU’s blacklist. EU har pr. 3. juni 2025 sat alle tanzanianske flyselskaber på listen over selskaber, der ikke må flyve i europæisk luftrum. Derfor benytter vi udelukkende internationale selskaber, der lever op til de sikkerhedsstandarder.
Det betyder, at du betaler mere – men til gengæld rejser du med maksimal tryghed og kan være sikker på, at både sikkerheden og forsikringsdækningen er i top.
Hvis du ønsker billigere og mere direkte forbindelser, kan du stadig vælge at flyve med de nationale selskaber i Tanzania, også igennem os. Vi anbefaler vores løsning, hvis du vil prioritere sikkerhed og ro i maven på hele rejsen.


Pr. 1. juni 2019 blev det ved lov vedtaget, at det ikke længere er tilladt at medbringe plastiskposer til Kenya, Tanzania og Rwanda.
Myndighederne håndhæver loven ved løbende med stikprøver at undersøge de rejsendes bagage i lufthavnene.

Bryder man loven, kan man risikere bødestraf - og i særligt alvorlige tilfælde fængselsstraf. Så vær særligt opmærksom på dette.

Bemærk, at deltagelse i trekking, ture og vandsportsaktiviteter er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.
Se hvad prisen inkluderer

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse starter hver dag.

Gruppestørrelse

Maks. 7 personer i safarikøretøjet

Januar - marts

Pakkeliste

  • Egen varm sovepose (teltsafari) - denne kan evt. lejes lokalt
  • Praktisk tøj
  • Varmt tøj til kølige morgener og aftener
  • Hat/kasket
  • Solbriller og solcreme
  • Regntøj i regntiden
  • Kikkert og lommelygte samt kameraudstyr
  • Badetøj
  • Evt. medbring eget snorklingudstyr

Prisen er inklusiv

  • Flybillet (økonomiklasse) Danmark – Kilimanjaro Int. Lufthavn | Kilimanjaro Int. Lufthavn - Zanzibar | Zanzibar - Danmark (inkl. 1 stk. bagage)
  • Gruppesafari med indkvartering i campingtelt (åben gruppe = køretøj & guide deles med andre)
  • Overnatninger ifølge program
  • Transfers ifølge program
  • Engelsktlalende safariguide på safarituren
  • Safari i Tarangire National Park
  • Safari i Serengeti Nationalpark
  • Safari i Ngorongoro-krateret
  • Ophold i forbindelse med frivilligt arbejde på Zanzibar (indkvartering og tre måltider om dagen)
  • Måltider ifølge program
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring
  • Obligatorisk, ekstra rejseforsikring på Zanzibar (USD 44,- pr. pers.)
  • Afbestillingsforsikring
  • Relevante vaccinationer (konsultér venligst med Danske Lægers Vaccinationsservice)
  • Visum (USD 50,- pr. pers.)
  • Måltider udover de nævnte i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Hotelskat (Zanzibar), der opkræves lokalt og udgør fra USD 2,- til USD 5,- pr. person pr. nat (afhængigt af hotelklassificering).

Prisbemærkning

Fra-prisen er baseret på 2 deltagere, som deler telt og værelse på hele rejsen.

OBS!: Dette rejseforslag er baseret på et to ugers ophold med friviligt arbejde gennem The Green Lion. Minimumslængden er to uger, men kan sagtens forlænges. Bemærk også, at alle forløb med frivilligt arbejde starter på mandage, og det er et krav at man ankommer til Zanzibar senest dagen før.

Vigtigt vedr. drikkepenge:

Drikkepenge er ikke påkrævet, men det er "god stil" (og forventet), at man giver et beløb, som nogenlunde svarer til nedenstående retningslinjer:

Safari:
Vejledende drikkepengebeløb på en safari er ca. USD 10 pr. person pr. dag. For en firedages safari for fire personer svarer det eksempelvis til i alt USD 160. Du er naturligvis velkommen til at give mere, hvis du oplever, at din guide har ydet en ekstraordinær god service.

Guide udflugt/tur:
USD 7-10,- i alt (måske lidt mere, hvis man er en hel familie).

Porter (=person, der eksempelvis bærer din bagage på et hotel):
USD 1-5,- i alt afhængigt af mængden af bagage.

Tjenere på restauranter (afhænger af hvor "fint” stedet er):
USD 5-20,- pr. bord (eller pr. gruppe pr. måltid)

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Bedste rejseperiode

Safari i Tanzanias nationalparker kan opleves året rundt, men de bedste forhold for dyreobservationer findes typisk i de tørre perioder fra juni til oktober og fra januar til marts. Her samles dyrene omkring floder og vandhuller, hvilket giver optimale safarioplevelser.

En af Afrikas største naturbegivenheder er den årlige migration af mere end en million gnuer samt hundredtusindvis af zebraer og gazeller. Fra juli til oktober kan man opleve de spektakulære krydsninger af Mara-floden i det nordlige Serengeti, inden dyreflokkene senere på året bevæger sig sydpå igen.

På Zanzibar er vejret som regel bedst i de tørre perioder fra januar til februar og fra juni til oktober. Februar er ofte årets varmeste måned, mens den lange regntid typisk ligger fra marts til maj. Derudover forekommer der normalt en kortere regnperiode i november og december.

OBS!: Hvis din rejse falder under Ramadan, er det en god idé at tage hensyn til de lokale traditioner. Zanzibar har en overvejende muslimsk befolkning, og det værdsættes, at man klæder sig respektfuldt uden for strand- og resortområder samt undgår at spise og drikke offentligt i dagtimerne. Til gengæld summer øen af liv efter solnedgang, når fasten brydes, og besøger du Zanzibar under Eid, kan du opleve en helt særlig feststemning.

Det med småt

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.


Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Denne rejse er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt os, hvis du har særlige behov.

Vær opmærksom på at dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejsedatoen.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top