Tryghed på rejsen - når verden ændrer sig Læs mere her
25 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 19.950,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Drømmer du om at kombinere rejselyst med muligheden for at gøre en forskel? Som frivillig på Zanzibar i Tanzania får du et unikt indblik i øens kultur og hverdagsliv, samtidig med at du bidrager til meningsfulde projekter gennem Green Lion, der arbejder med børn, lokalsamfund og sundhed.

Zanzibar er kendt for sine kridhvide sandstrande, turkisblå hav, krydderiplantager og en fascinerende kulturarv med rødder i både Afrika, Mellemøsten og Indien. Som frivillig kommer du tæt på lokalbefolkningen og får en autentisk oplevelse af livet på øen. Projekterne giver mulighed for at arbejde med pasning og undervisning af børn, vedligeholdelse af lokale skoler samt støtte til sundhedsvæsenet. Uanset hvilket projekt du vælger, bliver du en del af en indsats, der bidrager positivt til lokalsamfundet.

Du kan læse mere om de enkelte projekter under dagsprogrammet længere nede i rejseforslaget.

Du behøver ikke være ekspert eller have særlige kvalifikationer for at deltage. Det vigtigste er, at du har lyst til at engagere dig, møde nye mennesker og bidrage med din tid og energi. Frivilligprojekterne er åbne for alle, der ønsker at gøre en forskel og samtidig få en unik kulturel oplevelse.

I dette rejseforslag er der taget udgangspunkt i et frivilligophold på cirka 24 dage, men opholdet kan både forlænges og forkortes efter dine ønsker. På den måde kan du tilpasse oplevelsen til din rejseplan og den tid, du har til rådighed.

Du kan også forlænge rejsen med oplevelser på Zanzibar, en safari på det tanzanianske fastland og/eller en topbestigning af verdens højeste fritstående bjerg Kilimanjaro. Her venter alt fra historiske Stone Town og krydderiture til nogle af Afrikas mest spektakulære nationalparker. Vores Afrikaeksperter hjælper gerne med inspiration og planlægning af rejsen.
Derfor skal du vælge frivilligt arbejde på Zanzibar i Tanzania
• Skab en positiv forskel gennem frivilligt arbejde
• Bidrag til pasning og undervisning af børn
• Vær med til vedligeholdelse af lokale skoler
• Støt sundhedsvæsenet og lokale sundhedsprojekter
• Få et unikt indblik i Zanzibars kultur og hverdag
• Oplev Stone Town, krydderiplantager og paradisiske strande
• Mød frivillige fra hele verden
• Få værdifuld erfaring til både studie og CV

Få information og fakta om Tanzania her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Tanzania her

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang mod Zanzibar i Tanzania.
2. dag: Ankomst til Zanzibar
Du hentes i lufthavnen og køres til dit hotel, hvor du har en enkelt overnatning inden dit forløb som frivillig starter.
3.-23. dag: Start på introduktionsforløb og 3 ugers frivilligt arbejde
Din første dag på projektet foregår i et roligt tempo og handler primært om at falde til rette i dine nye omgivelser. Du bliver introduceret til The Green Lion og det projekt, du har valgt at deltage i, og får mulighed for at møde de lokale medarbejdere og få indblik i de daglige rutiner. Sammen med programmets koordinator gennemgår I dine arbejdsopgaver, forventningerne til din rolle som frivillig og de praktiske forhold omkring opholdet. Arbejdstiderne varierer afhængigt af det projekt, du deltager i. Nogle projekter foregår primært i dagtimerne på hverdage, mens andre også kan omfatte aktiviteter om aftenen eller enkelte opgaver i weekenden. Fælles for alle projekterne er, at du bliver en del af et lokalt fællesskab, hvor din indsats bidrager til at skabe positive forandringer. Nedenfor kan du læse mere om de fire forskellige projekter og finde det, der passer bedst til dine interesser og kompetencer (M,F,A). Childcare Volunteer Har du lyst til at arbejde med børn og bidrage til deres udvikling gennem leg og læring, er dette projekt et oplagt valg. Som frivillig hjælper du lærere og personale i lokale børnehaver, daginstitutioner og indskolingsklasser i Stone Town-området. Dine opgaver kan blandt andet bestå af undervisning i basal engelsk, tal og farver samt kreative aktiviteter som tegning, sang, historiefortælling og lege. Du fungerer som en ekstra ressource i klasselokalet, hvor der ofte er mange børn og få voksne. Børnene er typisk mellem 3 og 6 år gamle, og din indsats er med til at styrke deres engelskkundskaber og skabe bedre muligheder for deres fremtid. Tre aftener om ugen deltager du desuden i undervisning på et lokalt community center, hvor elever i alderen 4-20 år samles for at lære. Teaching Volunteer Som frivillig underviser bliver du en del af hverdagen på lokale grundskoler og skoler for ældre elever på Zanzibar. Her hjælper du lærerne med undervisning og aktiviteter, der kan inspirere og motivere eleverne. Du assisterer primært i fag som engelsk, matematik og naturfag, men undervisningen suppleres ofte med kreative aktiviteter, sport, lege og gruppearbejde. Målet er både at styrke elevernes faglige niveau og give dem mulighed for at møde mennesker fra andre kulturer. Eleverne er typisk mellem 5 og 14 år, og der er rig mulighed for at bidrage med egne idéer til undervisningen. Derudover deltager du i aftenundervisning på et lokalt community center, hvor børn og unge fra lokalområdet får ekstra støtte til deres læring. Construction & Renovation Vil du gerne skabe synlige resultater og efterlade et varigt aftryk, er projektet med byggeri og renovering en spændende mulighed. Her hjælper du med at forbedre rammerne på lokale skoler og uddannelsesinstitutioner. Arbejdet kan omfatte maling, mindre mureropgaver, tømrerarbejde, reparation af møbler, anlæg af legepladser og forskønnelse af skolernes udearealer. Opgaverne varierer afhængigt af skolens aktuelle behov, og du arbejder altid sammen med lokale håndværkere og projektledere. Projektet giver dig mulighed for at bidrage direkte til bedre læringsmiljøer for børn og unge på Zanzibar, samtidig med at du oplever den lokale hverdag på tæt hold. Medical Placement Dette projekt er særligt relevant for medicinstuderende, sygeplejestuderende eller personer med en sundhedsfaglig baggrund. Du bliver tilknyttet Ampola Hospital, et moderne hospital på Zanzibar, hvor du får indblik i sundhedsvæsenet og det daglige arbejde på forskellige afdelinger. Afhængigt af dine kvalifikationer vil du observere behandlinger, assistere det lokale personale og deltage i sundhedsrelaterede aktiviteter i lokalsamfundet. Hospitalet behandler en bred vifte af patienter og tilbyder blandt andet diagnostiske undersøgelser, kirurgi, gynækologi og ortopædkirurgi. Projektet giver et unikt indblik i sundhedsarbejde under andre forhold end dem, vi kender fra Danmark, og samtidig mulighed for at bidrage til lokalsamfundets trivsel og sundhed. En typisk uge som frivillig De fleste projekter foregår mandag til fredag i dagtimerne. Om aftenen kan der på udvalgte projekter være aktiviteter eller undervisning på lokale community centre. Weekenderne er fri og kan bruges til at opleve Zanzibars lange sandstrande, historiske Stone Town, krydderiplantager eller øens fantastiske undervandsliv. Som frivillig på Zanzibar får du ikke blot mulighed for at gøre en forskel, men også for at opleve øens kultur, gæstfrihed og hverdag på en måde, som de færreste turister får mulighed for. Bemærk, at de konkrete arbejdsopgaver kan variere afhængigt af projekt, sæson og lokale behov
24. dag: Afrejse fra Zanzibar
Det er blevet tid til at tage afsked med Zanzibar og de mennesker, du har mødt gennem dit frivillige arbejde, og du flyver hjem til Danmark med værdifulde erfaringer, nye perspektiver og minder for livet. Hvis du ønsker at forlænge oplevelsen, er der mange spændende muligheder for at kombinere dit ophold med flere eventyr i Tanzania. Du kan nyde nogle afslappende dage ved Zanzibars kridhvide sandstrande, tage på safari på det tanzaniske fastland og opleve den enestående natur og det rige dyreliv, eller udfordre dig selv med en bestigning af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro.
25. dag: Ankomst til Danmark
Velkommen tilbage til Danmark.

Overnatninger

1 overnatning ved ankomst i delt dobbeltværelse på Tembo House i Stone Town, Zanzibar
20 overnatninger i flersengsværelse i Green Lions hus syd for Stone Town.


Bemærkninger

Tryghed først – vi bruger sikre flyselskaber

Kun relevant, hvis du forlænger dette rejseforslag, som kræver indenrigsflyvning i Tanzania: Denne rejse er baseret på flyselskaber, der ikke står på EU’s blacklist. EU har pr. 3. juni 2025 sat alle tanzanianske flyselskaber på listen over selskaber, der ikke må flyve i europæisk luftrum. Derfor benytter vi udelukkende internationale selskaber, der lever op til de sikkerhedsstandarder.
Det betyder, at du betaler mere – men til gengæld rejser du med maksimal tryghed og kan være sikker på, at både sikkerheden og forsikringsdækningen er i top.
Hvis du ønsker billigere og mere direkte forbindelser, kan du stadig vælge at flyve med de nationale selskaber i Tanzania, også igennem os. Vi anbefaler vores løsning, hvis du vil prioritere sikkerhed og ro i maven på hele rejsen.


Pr. 1. juni 2019 blev det ved lov vedtaget, at det ikke længere er tilladt at medbringe plastiskposer til Kenya, Tanzania og Rwanda.
Myndighederne håndhæver loven ved løbende med stikprøver at undersøge de rejsendes bagage i lufthavnene.

Bryder man loven, kan man risikere bødestraf - og i særligt alvorlige tilfælde fængselsstraf. Så vær særligt opmærksom på dette.

Bemærk, at deltagelse i trekking, ture og vandsportsaktiviteter er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.
Se hvad prisen inkluderer

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse starter hver dag.

Gruppestørrelse

Maks. 7 personer i safarikøretøjet

Januar - marts

Pakkeliste

  • Praktisk tøj
  • Varmt tøj til kølige morgener og aftener
  • Let tøj til de varme dage
  • Hat/kasket
  • Solbriller og solcreme
  • Regntøj i regntiden
  • Badetøj
  • Evt. medbring eget snorklingudstyr

Prisen er inklusiv

  • Flybillet (økonomiklasse) Danmark – Kilimanjaro Int. Lufthavn | Kilimanjaro Int. Lufthavn - Zanzibar | Zanzibar - Danmark (inkl. 1 stk. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Transfer fra lufthavn til hotel i Stone Town
  • Afhentning i Stone Town af personale fra The Green Lion
  • Tre ugers ophold i forbindelse med frivilligt arbejde på Zanzibar (indkvartering og tre måltider om dagen)
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring
  • Obligatorisk, ekstra rejseforsikring på Zanzibar (USD 44,- pr. pers.)
  • Afbestillingsforsikring
  • Relevante vaccinationer (konsultér venligst med Danske Lægers Vaccinationsservice)
  • Visum (USD 50,- pr. pers.)
  • Transfer fra Stone Town til Zanzibar Lufthavn
  • Måltider udover de nævnte i programmet
  • Drikkepenge
  • Eventuel hotelskat (Zanzibar), der opkræves lokalt og udgør fra USD 2,- til USD 5,- pr. person pr. nat (afhængigt af hotelklassificering).

Prisbemærkning

Fra-prisen er baseret på 2 deltagere, som deler hotelværelse og flersengsværelse.

OBS!: Dette rejseforslag er baseret på et tre ugers ophold med friviligt arbejde gennem The Green Lion. Minimumslængden er to uger, men kan sagtens forlænges. Bemærk også, at alle forløb med frivilligt arbejde starter på mandage, og det er et krav, at du ankommer til Zanzibar senest dagen før.

Vigtigt vedr. drikkepenge:

Drikkepenge er ikke påkrævet, men det er "god stil" (og forventet), at man giver et beløb, som nogenlunde svarer til nedenstående retningslinjer:

Safari:
Vejledende drikkepengebeløb på en safari er ca. USD 10 pr. person pr. dag. For en firedages safari for fire personer svarer det eksempelvis til i alt USD 160. Du er naturligvis velkommen til at give mere, hvis du oplever, at din guide har ydet en ekstraordinær god service.

Guide udflugt/tur:
USD 7-10,- i alt (måske lidt mere, hvis man er en hel familie).

Porter (=person, der eksempelvis bærer din bagage på et hotel):
USD 1-5,- i alt afhængigt af mængden af bagage.

Tjenere på restauranter (afhænger af hvor "fint” stedet er):
USD 5-20,- pr. bord (eller pr. gruppe pr. måltid)

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Bedste rejseperiode

Frivilligt arbejde i Tanzania kan udføres hele året rundt, men hvis du ønsker at kombinere dit ophold med eksempelvis safari, Kilimanjaro-trek eller badeferie på Zanzibar, kan det være en fordel at planlægge rejsen efter de lokale vejr- og sæsonforhold. Safari i Tanzanias nationalparker kan opleves året rundt, men de bedste forhold for dyreobservationer findes typisk i de tørre perioder fra juni til oktober og fra januar til marts. Her samles dyrene omkring floder og vandhuller, hvilket giver optimale safarioplevelser.

OBS!: Hvis din rejse falder under Ramadan, er det en god idé at tage hensyn til de lokale traditioner. Zanzibar har en overvejende muslimsk befolkning, og det værdsættes, at man klæder sig respektfuldt uden for strand- og resortområder samt undgår at spise og drikke offentligt i dagtimerne. Til gengæld summer øen af liv efter solnedgang, når fasten brydes, og besøger du Zanzibar under Eid, kan du opleve en helt særlig feststemning.

Det med småt

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.


Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Denne rejse er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt os, hvis du har særlige behov.

Vær opmærksom på at dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejsedatoen.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top