10 dage
Ekskl. fly
Fra 3.300,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Kom med på tur og oplev Thailands skønne hovedstad Bangkok, højdepunkterne i Cambodja og slut af i storbyen Ho Chi Minh, hvorfra du kan vælge at forsætte med at udforske Sydøstasien eller tage hjem godt fyldt op af skønne rejseminder. Vi har sørget for dagsbusser så selve transporten bliver en oplevelse, og vi har booket overnatninger på hyggelige hostels, hvor du helt sikkert møder andre rejseglade backpackere.

Se alle vores andre fantastiske turforslag til Thailand her.
Få information og fakta om Thailand her.

Bedste rejseperiode

Rejsen kan gennemføres hele året. Den bedste periode er fra november til februar, hvor det er tørt og temperaturen er lavest - dagtemperaturen ligger omkring 30 grader. Fra marts til maj kan temperaturen komme helt op på 39 grader om dagen. I perioden fra maj til november er vejret noget omskifteligt, og der kan forekomme tropiske regnskyl.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Ankomst til Bangkok
Hvis du lander i lufthavnen bliver du hentet og kørt til dit hostel tæt ved floden i Silom området i Bangkok. Du kan slappe af i fællesrummet eller begive dig ud i de hyggelige travle små gader, der ligger omkring hotellet - måske få turens første massage, hvis du er træt efter en lang flyvetur. Overnatning på Chamberlain hostel.
2.-3. dag: Bangkok på egen hånd
Du har et par dage på egen hånd i Bangkok. Udforsk den pulserende storby, hvor mange spændende oplevelser venter dig. Har du behov for inspiration anbefaler Jysk Rejsebureau bl.a. en cykeltur bag byens facade eller en spændende Mahachai trainspotting dagstur. Her kommer du væk fra det travle Bangkok til et forbløffende livligt og grønt opland, hvor du oplever de lokales daglige liv. Har du tid kan vi anbefale du besøger et af de mere ukendte markeder - Hua Takhe Old Market eller tager skytrain til det store Chatuchak marked. Overnatning på Chamberlain hostel. (M)
4. dag: Med bus til Siem Reap
Efter morgenmaden er det tid at finde til busstationen og din bus mod Siem Reap. Nyd landskabet der passerer mens du slapper af og gør klar til nye spændende eventyr i Cambodja. Du ankommer sidst på eftermiddagen eller først på aftenen og kan måske nå en tur til det store natmarked i byen. Overnatning på The Twizt lifestyle hostel. (M)
5.-6. dag: Siem Reap på egen hånd
Udover at Siem Reap er en hyggelig by at udforske, så er det svært at undgå Angkor Wat som er byens hovedattraktion. Vi kan hjælpe dig med at arrangere en tur herud og kan anbefale, at du tager afsted tidligt om morgenen for at få solopgangen over de magiske templer med. Overnatning på The Twizt lifestyle hostel. (M)
7. dag: Med bus til Phnom Penh
Efter morgenmaden finder du din bus mod næste stop - landets hovedstad Phnom Penh, der byder på masser af cafe og restauranter, et indblik i en grum historie og fine templer. Overnatning på Onederz hostel (M)
8.-9. dag: Phnom Penh på egen hånd
Vi synes ikke du kan være her uden at besøge S21 Tuol Sleng fængslet. Stedet vidner om en uhyggelig fortid men giver også en forståelse for landets nuværende situation. Byen huser også et flot tempel - Wat Phnom, der har givet navn til byen. Overnatning på Onederz hostel. (M)
10. dag: Med bus til Ho Chi Minh
Hvis du ikke vælger at forlænge dit ophold i Cambodja f.eks. med en tur ud på tropeøen Koh Rong Samloen eller en tur i Kardemommebjergene, kan du i dag tage bussen videre til Vietnam, hvor nye eventyr venter dig.

Overnatninger

3 overnatninger på Chamberlain hostel i 4-sengs værelse, Bangkok
3 overnatninger på The Twizt lifestyle hostel på flersengsværelse, Siem Reap
3 overnatninger på Onederz på flersengsværelse, Phnom Penh

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

November - Februar

Pakkeliste

  • Rejseforsikring
  • Visum
  • Kikkert
  • Kamera
  • Powerbank
  • Lille rygsæk til dagsture
  • Ørepropper
  • Lille førstehjælps-kit
  • Pandelampe
  • Varm sweater
  • Lille rejsehåndklæde
  • Vandtæt cover til din rygsæk
  • Husk at have tøj med der dækker knæ og skuldre hvis du vil besøge templer undervejs

Prisen er inklusiv

Prisen er eksklusiv

  • Personlig rejse- og afbestillingsforsikring
  • Ture og måltider udover det nævnte
  • Guider på transfers
  • Drikkepenge

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top