Turen kan gennemføres året rundt. I perioden maj til oktober er vejret omskifteligt, og der kan forekomme tropiske regnbyger.
1. dag: Afrejse fra Danmark
Du flyver fra Danmark til Thailand, hvor du ankommer næste dag.
2. dag: Ankomst Thailand
Ved ankomsten til Bangkok bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit dejlige hotel, der har en meget central og bekvem beliggenhed med dejlig rooftop pool. Resten af dagen er fri til at gå på opdagelse i Bangkok.
Overnatning på hotel
3. dag: Bangkok – Klongtur
Turen starter på dit hotel, hvor du følges med guiden ned til kajen for at gå ombord i langbåden. Herfra sejles et stykke ned af hovedfloden, Chao Phraya, der løber gennem Bangkok. Du ser en del af Bangkoks skyline, inden du sejler ind i de smalle klonger (kanaler). Båden fører dig roligt gennem klongerne, hvor vandet er livsnerven og kontrasterne hersker. På klongerne sejler handlende rundt i små både og udbyder alt fra friske grøntsager og skoldhed suppe til paraplyer. Imponerende, veltrimmede teaktræshuse ligger side om side med ydmyge små blikskure. Kontrasten til det centrale Bangkoks hektiske trafikbillede er enorm: her brydes stilheden af motoriserede både, hanegal, musik fra enkelte huse og børns glade latter. Turens første stop er ved templet Wat Khun Chan. Den ophøjede ro ved templet komplimenteres fint af det nærliggende kunstnerområde, hvor du går på plankefortove mellem kunstnere, en gammel barberbutik, en gammel købmandshandel, vintage plakater og en fin stupa. Herefter går turen videre til en orkidéfarm og et sted, hvor du kan fodre de hellige maller (catfish).
Turen slutter når du forlader klongerne og sejler til ”Pier 9” på Chao Praya floden, molen ved Grand Palace, hvorfra du kan besøge templerne på egen hånd – tag f.eks. til Grand Palace, Wat Pho eller Wat Arun. Du kan også fortsætte dagen med lidt shopping eller tage den offentlige færge tilbage til New Road Guest House.
Lad dig inspirere af lidt video fra turen
her.
Overnatning på hotel (
M)
4. dag: Bangkok på egen hånd
Du har hele dagen på egen hånd i Bangkok. Udforsk den spændende by, hvor mange spændende oplevelser venter dig. Har du behov for inspiration, har vi masser af gode forslag til fede oplevelser. Jysk Rejsebureau anbefaler bl.a. en cykeltur bag byens facade eller en spændende Mahachai trainspotting dagstur. Her kommer du væk fra det travle Bangkok til et forbløffende livligt og grønt opland, hvor du oplever det lokale dagligliv. Se flere spændende Bangkok oplevelser
her.
Overnatning på hotel (
M)
5. dag: Bangkok – Pranburi
I dag kører du sydpå mod Pranburi og Sam Roi Yot Nationalpark. Sam Roi Yot er en af Thailands mest spektakulære stranddestinationer - selve definitionen af paradis og kun 3-4 timers kørsel fra Bangkok. Dolphin Bay Pranburi er en af de mest kendte strande i området. Her skal du bo på et dejligt strandhotel de kommende fem nætter. Det giver dig flere dage til blot af slappe af og nyde området på egen hånd.
Overnatning i Pranburi (
M)
6. dag – 9.dag: Pranburi og Sam Roi Yot
Området indbyder til afslapning og strandliv, gå- og cykelture langs stranden og ture ind i Sam Roi Yot nationalparkens grønne landskab. Gå på opdagelse i den frodige, trædækkede nationalpark. De idylliske øer og strande, det krystalklare vand, de maleriske kalkstensformationer og den fredede, tropiske regnskov har givet området et velfortjent ry som et af Thailands smukkeste steder. Sam Roi Yot kan beskrives som ”lille Krabi”, med dramatiske kalkstensklipper der stikker op fra junglen. Nationalparken er kendt som ”området med de 300 toppe” på grund af sit storslåede, tilsyneladende endeløse landskab med de smukkeste klippeformationer. Gå på jagt efter skjulte templer mellem klipperne, mens lyden af aber, der svinger sig i træerne, høres i baggrunden. Du kan også blive på hotellet og nyde pool og strand, besøge Pranburi eller Hua Hin eller blot slappe af i lokalområdet på en af de hyggelige små restauranter. Der er masser af muligheder(
M)
Overnatning i Pranburi.
10. dag: Sam Roi Yod/Pranburi – Koh Talu
I dag går turen til den skønne ø Koh Talu. Efter et par timers kørsel og en god times sejlads ankommer du til Koh Talu, hvor du bliver mødt af ren thailandsk ø-idyl. Her finder du fantastiske sandstrande, krystalklart vand og et utrolig flot koralrev, hvor du kan opleve en masse spændende fisk. Du har knap tre dage til rådighed, hvor du kan sove længe, slappe af, snorkle eller bare nyde livet. Øen er dækket af en grøn tropeskov, så der er også mulighed for mindre trekking-ture. På resortet kan du leje kajakker og snorkleudstyr.
Overnatning på Koh Talu (
M,
F,
A)
11. dag: Koh Talu – på egen hånd
Dagen er fri til at nyde livet og slappe af i de skønne tropiske omgivelser. Du kan for eksempel fordrive tiden med afslappende massage, vandreture, kajaksejlads eller blæksprutte-fiskeri.
Overnatning på Koh Talu Island(
M,
F,
A)
12. dag: Koh Talu – Pranburi
I dag er det tid til at tage afsked med Koh Talu. Inden afgang kan du sagtens nå en snorkeltur, eller blot slappe af og nyde stranden eller resortets faciliteter. Hen på eftermiddagen sejler du tilbage til fastlandet, hvor du bliver hentet og kørt tilbage til dit resort ved Dolphine Bay, Pranburi, hvor natten tilbringes.
Overnatning i Pranburi(
M,
F)
13. dag: Pranburi - Bangkok – afrejse fra Thailand
En dejlig ferie er ved at være slut. Du bliver hentet på resortet og kørt til lufthavnen i Bangkok. Tidspunktet afhænger af hvornår dit oversøiske fly afgår.
14. dag: Ankomst Danmark
Ankomst til Danmark
Turen er velegnet for alle – også børnefamilier.