1. dag: Afgang fra København
I rejser i dag fra København mod Phuket i det sydlige Thailand
2. dag: Ankomst i Thailand
Velkommen til Thailand, smilets land! Efter I har hentet jeres bagage ved båndet, fortsætter I til ankomsthallen, hvor I mødes med jeres chauffør, som tager jer med til jeres hotel i Khao Lak. Køreturen tager godt en time. Check-in på hotellet foregår tidligt på eftermiddagen.
Ankommer I med et morgenfly, kan I aflevere jeres bagage i receptionen på hotellet og bruge ventetiden på at spise frokost ude i byen eller benytte jer af hotellets faciliteter. I kan finde flyrejsetiderne i infoboksen ( i ) ved afrejselufthavn for hver afgang nedenfor.
Efter check-in har I resten af dagen til fri disposition, hvor I kan gå på opdagelse i området eller slappe af efter den lange rejse.
3. og 4. dag: På egen hånd i Khao Lak
I disse dage kan I komme helt ned i gear og nyde alt hvad Khao Lak har at byde på. Jeres hotel ligger i fredelige omgivelser lidt udenfor byen. I kan bl.a. bruge jeres tid ved hotellets skønne pool eller tage på en snorkel- eller dykkertur med båd ud fra kysten. Jeres hotel har også en lækker spa-afdeling, hvor I kan få jer en afslappende omgang massage. (
M)
5. dag: Khao Sok nationalpark og aftenvandring
Efter morgenmaden er det tid til at checke ud og tage videre til fantastiske Khao Sok nationalpark, der ligger ca. 1,5 times kørsel væk. Efter ankomst og check-in på hotellet er der tid til at slappe af og nyde naturområdet, som ligger i en ældgammel regnskov, der er spækket med biodiversitet og siges at have eksisteret i mere end 160 millioner år.
Efter aftensmaden kan I deltage i aftenvanding i Khao Soks regnskov i området omkring hotellet. Med lommelygter udforsker I området med guiden og leder efter nataktive dyr og tropiske insekter. Den lette vandring tager omkring 2 timer. (
M,
A)
6. dag: Floating bungalow på Cheow Lan Lake
Efter morgenmaden er det tid til at begynde rejsens næste store eventyr. Cheow Lan Lake ligger i hjertet af Khao Sok nationalpark, og der er ingen bedre måde at opleve dette unikke sted end ved at bo
på søen. Se solen gå ned, mens I nyder en lækker middag, der er friskfanget fra søen. Efter middagen har I tid til at slappe af, stirre på den smukke aftenhimmel fuld af stjerner og lytte til junglens mange lyde. (
M,
F,
A)
7. dag: Videre til Krabi og den smukke Railay strand
For de morgenfriske starter dagen ud med en tidlig bådtur, hvor I oplever dyrelivet omkring søen, som vågner op til en ny dag. Fra longtail-båden kan I spotte gibbonaber, næsehornsfugle og andet dyreliv. Efter morgenmaden tilbage på hotellet er der tid til lidt afslapning eller en dukkert i søen efterfulgt frokost, før I tager båden tilbage til fastlandet og sætter kursen mod strandområdet i Krabi. Køreturen tager ca 2,5-3 timer. Ved ankomst til havnen i Krabi skal I på en kort bådtur (ca. 15-20 min.) til den maleriske Railay strand, hvor I skal bo de næste 4 nætter. (
M,
F)
8.-10. dag: På egen hånd i Krabis strandparadis
Krabi er kendt for nogle af verdens bedste hvide sandstrande og klare turkisblå hav. Besøg nogle af de populære strande, som foruden Railay selv indbefatter Ao Nang Beach, Phra Nang Beach og Tonsai Beach. I kan slappe af med en lækker drink, svømme, sole jer eller deltage i vandsport som snorkling, dykning og kajakroning. Fra Railay er det nemt at tage en longtail-båd til Ao Nang, hvor I finder masser af butikker, restauranter og barer. (
M)
11. dag: Videre til Koh Phi Phi
Efter morgenmaden er det tid til at pakke jeres ting og fortsætte jeres rejse gennem det sydlige Thailand. En minivan tager jer med til havnen, hvor I vil gå ombord på den offentlige båd til øen Koh Phi Phi. Sejlturen tager omkring 30 minutter Ved ankomst til havnen er der en kort bådtransfer til jeres hotel, som ligger i den nordlige del af øen. Check ind og nyd resten af dagen ved stranden, som ligger lige ved hotellet. (
M)
12.-14. dag: På egen hånd på Koh Phi Phi
Jeres ophold på Koh Phi Phi står i afslapningens tegn. Jeres resort ligger udenfor byen i den nordlige ende af øen, hvor der er masser af fred og ro til at komme helt ned i gear. Når I vil ind til byen, kan I hoppe på en longtail bådtaxa, som sejler jer til Ton Sai Beach. Inde i byen er der mere gang i den med restauranter, strandbarer og natklubber. Det kan anbefales en af dagene at vandre en tur op til Phi Phi Viewpoint, hvor I bliver belønnet med en fantastisk udsigt over den paradisiske ø. (
M)
15. dag: Hjemrejsen påbegyndes
Efter morgenmad og check ud fra hotellet går turen tilbage til havnen, hvor I hopper ombord på den offentlige færge til Phuket. Tillader traffiksituationen det, gør jeres lufthavnstransfer stop ved en lokal restaurant på turen til lufthavnen, hvor I får tid til lidt aftensmad, inden I bliver kørt til afgangshallen. (
M)
16. dag: Ankomst i Danmark
I dag lander I hjemme i Danmark efter jeres paradisiske rejse i det sydlige Thailand.
2 overnatninger på Khao Lak Emerald Beach Resort & Spa, Khao Lak – Deluxe værelse
1 overnatning på Our Jungle House i Khao Sok – Bunglow
1 overnatning på Keeree Warin Raft House eller tilsvarende, Cheow Lan Lake – Floating bungalow
4 overnatninger på Sugar Marina Hotel - Cliffhanger – Superior værelse
4 overnatninger på Phi Phi Natural Resort, Koh Phi Phi – Superior Cottage