Tilsammen er Budapest en fantastisk hovedstad, der tilbyder en smagsprøve på den stolte, ungarske kultur, som kun få danskere kender til. Dyk ned i byens spændende historie fra kongedømme til Sovjetunion, og nyd en kold øl og en varm skål ungarsk gullasch til ingen penge på Budapests utallige, hyggelige restauranter og cafeer.

Kongeslottet og Matthias kirke
Budapests gamle kongeslot er bjergtagende, især på grund af sin imponerende størrelse. Fra Pest-siden kan du krydse den kendte Kædebro over Donau og tage kabelbanen Budavári Sikló til Várhegy, som på dansk betyder Slotsbjerget. Området omkring kongeslottet hedder Várnegyed, som kan oversættes til ’slotskvarteret’, der er kendt for sine mange smukke kirker, monumenter og andet arkitektur fra blandt andet middelalderen og barokken. En af de mest fortryllende kirker er den hvide Matthias kirke, som du hellere må et smut forbi.

Margaretøen
I det centrale Budapest ligger den kilometerlange ø Margaret midt i Donau. Kom til øens henholdsvis syd- eller nordspids via broerne Margaret híd eller Árpád híd. Den store ø på samme tid emmer af ro og summer af liv og glade dage, og her er alt, hvad du behøver. Skønne, grønne parker, spændende levn fra Middelalderen og et par cafeer til at stille sulten.

Gellértbjerget
Tag en rask gåtur (eller en komfortabel bus) til toppen af det grønne Gellértbjerg, og nyd den fantastiske udsigt over både Donau og Budapest. Heroppe findes det gamle Citadella og Frihedsstatuen, som blev bygget som et symbol på Ungarns uafhængighed efter anden verdenskrig.

Tilnavn: Donaus perle

Indbyggere: 1.700.000

Areal: 500 km²

Klima: Tempereret fastlandsklima

Highlights: Kongeslottet og området omkring, Matthias kirken, Margaretøen og Gellértbjerget
Budapest
BudapestBudapest
Til top