Søg
Søg
Nyd friheden på roadtrip i USA
Highway 1 i Californien er en af de smukkeste køreture i USA
Nyd den spektakulære udsigt ved solnedgang over Grand Canyon
Solopgang over Yosemite National Park
Antelope Canyon en et klippemassiv af sandsten, der ligger placeret midt i et normalt udtørret flodleje ved byen Page
Lej en cykel eller rulleskøjter og kør ad stranden fra Santa Monica til Venice Beach
Golden Gate, San Francisco
Solnedgang over spektakulære Bryce Canyon
Udsigten over Zabriskie Point i Death Valley
I Monterey Bay er der god mulighed for at spotte hvaler - opleves bedst på en hvalsafari i bugten
Tag på vandretur til Angels Landing i Zion National Park
Junior ranger programmet i Yosemite er både for børn og voksne, og her kan man lære om Yosemite's dyreliv og natur
Las Vegas, også kaldt City of Lights, har noget for enhver smag 24 timer i døgnet
Death Valley, USA
Tag på opdagelse i spøgelsesbyen Bodie
Universal Studios i Los Angeles er et must-do for alle familier
Los Angeles byder på strand, storbyer, forlystelsparker og meget mere
Oplev de enorme søelefanter ved San Simeon
Yosemite byder på både kortere og længere vandreture, så der er noget for alle
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i USA
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i USA
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i USA

Det klassiske roadtrip i vest USA

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 11.495,-

Børnepris fra

DKK 4.495,-

Varighed: 16 dage

Tag på roadtrip i det vestlige USA's smukke nationalparker og fantastiske storbyer i staterne Californien, Utah & Nevada. Selvom ruten tager dig til de klassiske must-sees, så har vi krydret den med fede d-tours og unikke stops. Oplev Las Vegas, Yosemite, Highway 1, Los Angeles, Grand Canyon, Bryce Canyon, Zion, Death Valley

Hovedattraktionerne er mange på denne tur, som fører dig gennem delstaterne Californien, Nevada, Utah og Arizona. Turen starter i Las Vegas, hvorefter et besøg i nogle af USA's naturskønne nationalparker venter. Her kan blandt andet nævnes Yosemite, Death Valley, Zion, Bryce Canyon og Grand Canyon. Undervejs er der også afsat tid til et besøg i de spændende byer San Francisco og Los Angeles. Du kommer tilmed til at køre ad legendariske og sceniske stræk som Route 66 og Highway 1. På denne kør-selv-tur får du således det bedste fra to verdener, hvor storbyernes larm vil stå i skarp kontrast til nationalparkernes fred og ro.

Hos Jysk Rejsebureau er vi en bunke rejsenørder, som elsker at lave fantastiske rejser. Dette rejseforslag er udarbejdet af vores dygtigste USA-specialister, som har fået til opgave at udarbejde et klassisk roadtrip i USA. Vi mener selv, at ruten og valg af overnatninger er garanti for et fantastisk eventyr i det vestlige USA.

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i USA her

Sæson
Turen kan gennemføres i perioden april til november.

Yosemite byder på både kortere og længere vandreture, så der er noget for alle

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Las Vegas
Afgang fra Danmark mod Las Vegas med ankomst samme dag. Efter ankomsten i Las Vegas internationale lufthavn afhenter du din bil og tager til dit hotel. Resten af dagen på egen hånd i Las Vegas.

2. dag: På opdagelse i Las Vegas
Fra de vidunderlige liveshows til kasinoernes spænding - der er gang i den døgnet rundt. Tag en slentretur ned af Las Vegas Boulevard, også kendt som ”the Strip”. Hvert hotel og spillekasino har sit helt eget tema og er fantastiske at se på. Tag en tur til toppen af Stratosphere hoteltårnet, den højeste bygning vest for Mississippi River. Besøg de bedste hoteller som Ceasars Palace, The Venetian og Paris for luksusshopping. Er du ude på at gøre en god handel, så kør til et af de mange outlet malls med designertøj til nedsatte priser. Gå ikke glip af det natlige springvandshow på Bellagio Hotel. I en dramatisk kombination af musik, vand og lys viser Bellagio en enestående forestilling med dets majestætiske fontæner.

3. dag: Las Vegas via Hoover Dam og Route 66 til Grand Canyon (470 km)
Køreturen til Grand Canyon går via den imponerende Hoover Dam og ad den klassisk Route 66 på vej til Grand Canyon. Med sin overvældende størrelse og de fantastiske farver er Grand Canyon et af verdens naturlige vidundere. Kløftens enorme størrelse og strålende farver gør stedet helt unik. I området omkring South Rim er der flere udsigtsposter, som kan nås med både shuttle bus og bil. Derudover er der også mange vandrestier i området. Besøg bl.a. Bright Angel Lodge, som er et fremragende udsigtspunkt, og hvor du ud over den gode udsigt også kan nyde et smukt galleri og spændende udstillinger.

4. dag: Grand Canyon til Page (210 km)
Hvis du ønsker en uforglemmelig og helt unik oplevelse anbefaler vi dig denne morgen at se solopgangen ved Grand Canyon. Synet af solens stråler, der ved solopgangen falder hen over de røde klippevægge og frembringer uendelige mange nuancer af farver, er helt ubeskriveligt. Herefter er det tid til at forlade Grand Canyon og køre videre mod den smukke Lake Powell. I flere tusinde år løb Colorado River gennem Glen Canyon. Floden skar sig gennem sandstenen, hvilket frembragte den enorme bjergkløft. I 1963 blev Glen Canyon dæmningen bygget og Glen Canyon blev dermed forvandlet til søen Lake Powell. Du kan besøge John Wesley Powell Museum for at lære mere om søen - både før og efter dæmningen blev bygget.

5. dag: På eventyr i Antelope Canyon & Horseshoe Bend
Du har hele dagen I Page til at tage på eventyr i Antelope Canyon og nyde den fantastiske udsigt til Colorado River ved Horseshoe Bend. Du kan også besøge den imponerende dæmning Glen Canyon Dam.

6. dag: Page til Bryce Canyon (240km)
I dag går turen mod Bryce Canyon National Park, som er hjemsted for mange farverige klippeformationer. Solens stråler skaber et imponerende farvespil, der konstant ændrer parkens udseende. Overvej eventuelt en smuttur til Rainbow Point, hvor du på en klar dag kan se længere end 150 km. I parken er der en række forskellige vandreruter. Derudover kan du også vælge at opleve parken fra hesteryg.

7. dag: Bryce Canyon til Death Valley (540 km)
Fra det smukke Bryce Canyon National Park fortsættes til Death Valley, evt. via Zion National Park, som vil være et afbræk på vejen til Death Valley. Zion er et sandt paradis for dem, som elsker at vandre, da der i parken og langs floden er en række stier og veje. Der er også mulighed for at benytte sig af den gratis shuttle bus, som kører rundt i parken. Bussen kører f.eks. rundt mellem nogle af Zions store attraktioner som Emerald Pools, Weeping Rock og Angels Landing.

8. dag: Death Valley til Yosemite (570 km)
I dag går turen igennem Death Valley på vejen til Yosemite. Her ligger det golde landskab som formet af elementerne. Tag på opdagelse i Badwater, som med 86 meter under havets overflade er USA’s laveste punkt. Oplev de farvede klippeformationer ved Zabriskie Point eller nyd udsigten over dalen fra Dante's view.

9. dag: På opdagelse i Yosemite
Du har hele dagen til at udforske fantastiske Yosemite National Park og området omkring Mammoth Lakes. Yosemites slående skønhed er ikke til at tage fejl af. Granitklipperne El Capital Monolith, Glacier Point og Half Dome tårner sig op, mens gigantiske vandfald vælter ud over dem. Yosemite omfatter også mange små floder og enge samt lunde af store Sequoia træer. I Yosemite Village kan du besøge Valley Visitor Center, mens der også afgår flere små stier fra Valley Visitor Center. Derudover er Mirror Lake og den berømte Tunnel View også et besøg værd.

10. dag: Yosemite til San Francisco (315 km)
I dag går turen til San Francisco. Du kan lave en d-tour og køre via det smukke vinområde ved Napa Valley eller besøge nogle af de mindre kendte vingårde udenfor Yosemite.

11. dag: På opdagelse i San Francisco
Du har hele dagen på egen hånd til at nyde de mange attraktioner og seværdigheder, som San Francisco har at byde på. Oplev stemningen ved Fishermans Wharf, besøg Alcatraz eller lej en cykel og tag på den smukke køretur over Golden Gate Bridge til de enorme redwood træer i Muir Woods National Monument. Spis om aftenen i et af San Franciscos mange karakteristiske kvarterer, hvor hvert område tilbyder sin egen særlige kultur og gastronomi.

12. dag: San Francisco via Highway 1 til San Simeon (340 km)
Turen i dag går mod San Simeon, alt imens du nyder den skønne køretur langs Highway 1. Besøg om eftermiddagen den hyggelige by Monterey, hvor mange af de amerikanske koloniale bygninger stadig står. Byen blev grundlagt i 1770 og udviklede sig med tiden til at blive den vestlige halvkugles sardin hovedstad. Mange af de gamle sardinfabrikker er dog i dag blevet ombygget til charmerende restauranter og butikker. I Monterey Bay er der desuden god mulighed for at spotte hvaler. Fra Monterey fortsætter turen via Highway 1 til San Simeon via Big Sur og Piedras Blancas, hvor I kan opleve de enorme søelefanter.

OBS: Strækningen mellem Monterey og San Simeon, også kendt som Big Sur, er delvist lukket. Det betyder at du kan køre af den legendariske Highway 1 til Nacimiento-Fergusson Road fra nord, hvor du fra sydsiden kan køre op til Ragged Point. Man forventer at den sidste del åbner 1. juni 2018. Det betyder , at du skal kører fra ved Nacimiento-Fergusson Road og følge Highway 101 til San Simoen.

13. dag: San Simeon til Los Angeles (370 km)
Rejsen sidste kørestræk går via Solvang og Santa Barbara til Los Angeles. På den smukke Pacific Coast, er Santa Barbara en sand perle, og det behagelig klima giver anledning til en lang række attraktioner. Du kan for eksempel slentre gennem Santa Barbara Botanic Gardens eller vandre langs en smuk natursti i Los Padres National Forest. De omkringliggende strande har deres egen charme, hvor East Beach for eksempel tiltrækker de trendy unge, og Arroyo Burro tiltrækker folk, der er interesseret i fiskeri og hvalsafari. Der er rig mulighed for at nyde en god frokost på en af de mange restauranter på Stearns Wharf inden du fortsætter til Los Angeles.

14. dag: Santa Monica, Venice Beach & Hollywood
Los Angeles er USA’s underholdningsby nr. 1. Hjemsted for berømte filmstjerner og vartegnet Hollywood-skiltet - byen summer i bogstaveligste forstand af kultur og happenings. Tag en slentretur på Walk of Fame og se fortovets lyserøde stjerner med navnene på byens berømtheder. Du kan også leje en cykel eller rulleskøjter og køre ad stranden fra Venice Beach til Santa Monica. Universal Studios er også et besøg værd.

15. dag: Los Angeles - Los Angeles Internationale lufthavn
Efter to ugers rejse i det vestlige USA går turen hjemad. Tidspunktet afhænger af, hvornår dit oversøiske fly afgår. Du har mulighed for at forlænge rejsen med stop i f.eks. New York, Miami eller Hawaii.

16. dag: Ankomst Danmark
Ankomst til Danmark. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet.

Overnatning:
14 overnatninger i dobbeltværelse på specialudvalgte hoteller

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Alle hotelovernatninger er reserveret på forhånd. Der kan forekomme ændringer i hotellerne, men standarden vil være tilsvarende.

Kørsel foregår i egen lejet bil, der er reserveret på forhånd (inkluderet i prisen). Bilen hentes og afleveres i lufthavnen.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 11.495,-

Børnepris fra

DKK 4.495,-


Prisbemærkning

Børnepriser gælder for børn op til 12 år.

Det er muligt at opgradere værelsestype og billeje mod tillæg. Forhør dig om pris hos din rejsekonsulent.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Las Vegas // Los Angeles til Danmark
  • Billeje med alle forsikring og fri kilometer
  • 14 overnatninger i dobbeltværelse på budget hoteller

Prisen er eksklusiv

  • Måltider
  • Drikkevarer
  • Personlige forsikringer
  • Drikkepenge
  • Entré til nationalparker
  • Parkeringsafgifter
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Til top
Find os på: