Death Valley er en del af Mojave-ørkenen i Californien og er med dens beliggenhed, 86 meter under havoverfladen ved Badwater, Nordamerikas laveste punkt.

Oplevelserne er mangfoldige i Death Valley, og bare navnet vækker enhver menneskelig nysgerrighed. Prøv kræfter med opstigningen til Dante's View eller Zabriske Point og nyd den vidunderlige udsigt over landskabet. På trods af det benhårde klima er der ikke mindre end 1000 forskellige plantearter i Death Valley, og 21 af dem findes ingen andre steder i verden. I marts og april står ørkenblomsterne i flor og er et helt spektakulært syn, hvor alverdens farver bryder det barske landskab. Besøg også Scotty's Castle, som er lokaliseret i den nordlige del af dalen. Slottet byder på rundture, som giver indsigt i livet omkring 1920'erne og fortæller historien bag det spanskinspirerede slot.

Vi gør opmærksom på, at på grund af den ekstreme varme i Death Valley, har nogle biludlejningsselskaber den regel, at man ikke må benytte airconditionanlægget om sommeren, da det kan medføre overophedning af bilen. Får man motorstop i Death Valley på grund af overophedning, er omkostningerne til bjergningen på egen regning.

Sæson:
Foråret er den mest populære sæson i Death Valley, dejlige varme og solrige dage, og muligheden for at se ørkenblomsterne springe ud.

Dalen er generelt solrig og uden meget nedbør året rundt. I højsommeren er der ekstremt varmt og tørt, og det er ikke unormalt at temperaturerne kravler over 45°C. Vinterperioden (november - marts) er mild og dagtemperaturerne svinger mellem 4°C og 18°C. Nattefrost kan forekomme og til tider nedbør med regn, og sne der lægger sig på bjergtinderne.

Death Valley, USA

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top