Velkommen til drømmernes landskab og naturfotografernes kanvas. Yosemite nationalpark er USA's tredjestørste nationalpark og meget populær. Til tider kan horder af turister være svære at komme udenom. Med lidt planlægning kan du besøge parken udenfor myldretiden, og turen bliver med sikkerhed en mindeværdig oplevelse.

I Yosemite nationalparken finder du den gigantiske granitmonolit El Capitan (910 m), hvis lodrette vægge bliver besøgt af mange bjergklatrere og hvis top bruges som udspringsplatform for basejumpers. Half Dome er en imponerende, kugleformet klippevæg, der rejser sig 1.444 m over dalen. Enhver fotografs drømmebillede kan tages ved Mirror Lake, hvor Half Dome afspejles i søens blanke vand. Gåturen op til Mirror Lake er helt bestemt dét værd.

Besøg eventuelt parken i foråret, hvor sneen i bjergene smelter og fylder vandfaldene til bristepunktet. Det er et helt spektakulært syn og føles som et evigt frisk pust. Led efter regnbuen ved billedskønne Vernal Falls, oplev det højeste vandfald Yosemite (739 m) og ikke mindst kraftfulde Bridalveil Falls.

Bevæger du dig op i de lidt tyndere luftlag ved Glacier Point, der hæver sig 2200 meter over havet, så vil du helt sikkert blive overrasket over den spektakulære udsigt over Yosemite Valley, Half Dome og Yosemite Falls. Vær dog opmærksom på, at Glacier Point Road lukker over vinteren pga. snefald. Et andet alternativ, for at opleve Yosemite Valley lidt fra oven, er udsigtspunktet Inspiration Point.

Om vinteren er Yosemite et uberørt eventyrland med snedækkede enge og bjergtoppe, istapperne hænger ned fra fyrretræerne, og solen skinner blidt. Hyggelige Badger Pass Ski Area er et populært skisportssted for familien, hvor de bløde bakker og dale er perfekte for nybegyndere at lære at stå på ski eller snowboard.
Sæson
Nationalparken er åben året rundt.

Foråret (april - maj) er den perfekte årstid for at se vandfaldene bruse. Normalt lune og solrige dage, men vær forberedt på at sene vinterstorme kan forekomme. Oplev hele parken om sommeren, hvor dagene er varme, og de fleste vilde blomster springer ud. Oktober og november betyder et væld af smukke efterårsfarver, vandstanden i vandfaldene er lav, og turismen er aftagende. I vintermånederne (december - marts) falder sneen, det er koldt, og temperaturen falder tit under frysepunktet.
Yosemite vandfald, USA
Yosemite, Glacier Point, USA

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top