16 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 31.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Alaska beskrives bedst med ordene vidtstrakt, smukt og med masser dyreliv. Her hersker de store vidder, og denne tur giver dig rig mulighed for at udforske den storslåede natur. Der er mulighed for at opspore sortbjørne ved Kenai fjorden, trekke langs gletchere, spotte hvaler, spise friskfanget laks eller sejle i havkajak blandt isbjerge.
I Alaska lever gulddrømmen stadig. Under dit ophold kan du se lokale guldgravere langs floder eller møde dem på den lokale bar. At leve i Alaska er hårdt og du kan fx få et indblik i deres liv på den lokale bar over et krus øl.

I dette rejseforslag har vi valgt at ligge vægt på, at du oplever alle facetter af Alaska (fra fjordlandskaber til bjerge og tundra) og har tid til at udforske på egen hånd.
Overnatningerne består af et mix af hoteller og lodges.
Jysk Rejsebureau kan tilbyde et væld af dagsture og services i Alaska:
  • Wildlife- og bjørneture
  • Kajakture
  • Bus med guide i Denali National Park
  • Scenic flights
  • Tog mellem Seward og Fairbanks
  • Overnatninger i wilderness lodges
  • Fisketure
  • Fjordcruises
Og meget mere...
Få information og fakta om USA her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på USA her

Bedste rejseperiode

De bedste måneder at rejse i Alaska er fra start juni til midt september. Uden for denne sæson lukker mange turistfaciliteter og turistattraktioner ned. Juli og august er de varmeste og tørreste måneder.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Anchorage
Afgang fra Danmark mod Anchorage med ankomst samme dag. Du bliver afhentet i lufthavnen og kørt til dit hotel i Anchorage.
2. dag: På opdagelse i Anchorage
Du har hele dagen på egen hånd til at udforske Anchorage. Vi anbefaler et besøg ved Alaska Aviation Museum, Alaska Native Heritage Centre eller at du tager på bjørnesafari i Katmai National Park. Det er også muligt at få handlet trekkingudstyr i en af de mange udstyrsbutikker. På hotellet er der en shuttleservice til Anchorage downtown som du frit kan gøre brug af
3. dag: Anchorage til Homer (360 km)
Efter morgenmaden checker du ud fra dit hotel og afhenter din billeje. Fra du forlader Anchorage, er du omgivet af Alaskas smukke og rå natur. Køreturen til Homer tager dig igennem Chugach National Forest og Kenai National Wildlife Refuge, hvor der er gode muligheder for at spotte bjørne og elge. Det er muligt at gøre masser af stop på denne sceniske rute på Kenai-halvøen. Ved Cooper Landing landing kan du gøre stop for at prøve kræfter med river rafting. Ved ankomst til Homer finder du dit hotel og checker in. Fordøj dagens smukke køretur på den lokale bar, Salty Dawg Saloon.
4. dag: På opdagelse i og omkring Homer
Du har hele dagen til at udforske den dramatiske natur omkring Homer. Du kan være heldig at se sorte bjørne i og omkring byen og spækhuggere i fjorden. Der er også mulighed for at tage på bjørne- og hvalsafari, sejle havkajak blandt legesyge havoddere, vandre i den smukke natur omgivet af fjorde og sneklædte bjerge, tage på fisketur eller udforske byen på cykel.
5. dag: Homer til Seward (272 km)
I dag går turen mod Seward. Kystbyen Seward er kendt for sine spektakulære bjerge og smukke fjorde. Her er mulighed for masser af land- og vandaktiviteter, wildlife cruises og andre ture. Der er gode muligheder for vandreture på egen hånd i området omkring Seward. Jysk Rejsebureau anbefaler vandring ved og omkring Exit Glacier eller Harding Icefields.
6. dag: På eventyr i og omkring Seward
Du har hele dagen på egen hånd. Jysk Rejsebureau anbefaler at tage på en bådtur ud i Kenai Fjords National Park, hvor der er mulighed for at spotte spækhuggere, havoddere og sæler samt opleve enten Aialik eller Holgate gletsjerne i den sydlige del af parken. Du kan også tage på vandretur ved Exit-gletsjeren eller sejle havkajak i fjorden. I byen finder du masser af gode fiskerestauranter, men husk også at tage et smut forbi Reds Burger i Seward, hvor du kan nyde dit måltid i en gammel skolebus.
7. dag: Seward til Palmer (272 km)
I dag går turen via Hatcher Pass til Palmer. Ved Independence Mine State Historical Park kan du lærer om en af Alaskas mest succesfulde miner, som lukkede i 1955. Der er tilmed mulighed for gode vandreture i området ved Hatcher Pass.
8. dag: Palmer til Valdez (432 km)
Du forsætter mod den lille charmerende havneby Valdez ved Prince William Sound. Området er mekka for dyreelskere og du vil kunne opleve havoddere, søløver, marsvin, spækhuggere, bjerggeder, bjørne, vadefugle, havørne og til tider pukkelhvaler i naturen omkring byen. På vejen til Valdez vil du kunne opleve enorme vandfald, sneklædte bjerge og enorme gletsjere, så køreturen hertil er en oplevelse i sig selv med mulighed for masser af sceniske stops og korte vandreture.
9. dag: På opdagelse i og omkring Valdez
Tag på dagstur i havkajak til Columbia Glacier i Prince William Sound eller spot områdets mange vilde dyr på et wildlife cruise.
10. dag: Valdez til Fairbanks (586 km)
Der venter dig en længere køretur i dag til Fairbanks, som også kaldes “Golden Heart City” pga. den venlige lokalbefolkning. Byen blev grundlagt i 1901, efter man fandt guld, hvilket betød at man flyttede hertil. I dag er Fairbanks en hyggelig storby midt i Alaska vildmark med cafeer og lokale gallerier. Om sommeren skal du være forberedt på, at solen ikke går ned, så her er altid lyst.
11. dag: På opdagelse i Fairbanks
Dagen i dag er til fri disposition. Tag på dagstur til Polarcirklen, nyd en sejltur med hjuldamper på Chena River eller tag på shopping tur i en af byens indkøbscentre.
12. dag: Fairbanks til Denali National Park (200 km)
I dag går turen til Denali National Park, hvor du får rig mulighed for at udforske den enorme nationalpark fra land. Undervejs passerer du mikrobryggeriet, 49th State Brewing Co., som ud over øl også tilbyder traditionel amerikansk mad. Her kan du også se bussen, som man brugte i filmen "Into The Wild". Start med et besøg ved nationalparkens hovedkontor når du ankommer til Denali, hvor du kan høre om aktiviteter i området og parkens historie.
13. dag: På eventyr i Denali National Park
Du kan booke sæde på en af de gammel skolebus (ikke indkluderet - det anbefales at du booker denne hjemmefra), som kører ad den 148 kilometer lange grusvej, Park Road. Det er kun tilladt at køre de første 22,5 kilometer i egen bil. Der er rig mulighed for vandring og fantastiske naturoplevelser i og omkring parken. Vær opmærksom på, at der findes masser af vilde dyr som grizzlybjørne, elge og rensdyr. Jysk Rejsebureau anbefaler at du tager et scenic flight over Denali National Park. At svæve henover bjergtoppe og kigge ned over enorme gletsjere er en af de største naturoplevelser du kan få. Her hersker naturen, og dette er klart et "must-do" på din tur i Alaska.
14. dag: Denali National Park til Anchorage (379 km)
Fra Danali går turen tilbage mod Anchorage. Nyd frokosten i den hyggelig by Talkeetna, der emmer frontier-stemning. Her kan du også tage på scenic flight over Denali National Park, og endda lande på en gletsjer. Der vil være mulighed at gøre stop ved fantastiske udsigtspunkter til Mount Mckinley (Nordamerikas højeste bjerg) på vejen til Anchorage. Ved ankomst til Anchorage afleverer du din bil og tager til dit hotel.
15. dag: Afrejse Anchorage
Efter to uger i Alaska går turen hjemad. Tidspunktet afhænger af, hvornår dit oversøiske fly afgår. Du kan vælge at lave et stop på vejen i fx New York eller forlænge rejsen med badeferie på Hawaii.
16. dag: Ankomst Danmark
Ankomst til Danmark. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet.

Overnatninger

2 overnatninger på Aspen Suites Hotel Anchorage i Anchorage
2 overnatninger på Land's End Resort i Homer
2 overnatninger på Exit Glacier Lodge i Seward
1 overnatning på Alaska Glacier Lodge ved Palmer
2 overnatninger på Best Western Valdez Harbor Inn i Valdez
2 overnatninger på Bridgewater Hotel i Fairbanks
2 overnatninger på Denali Bluffs Hotel ved Denali N.P.
1 overnatning på Aspen Suites Hotel Anchorage i Anchorage

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra moteller til boutiquehoteller og luksus lodges.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Maj - september

Pakkeliste

  • Internationalt kørekort
  • Evt. guidebog
  • Evt. vejkort
  • Kreditkort
  • Mindre vandrerygsæk
  • Vandresko
  • Let regn- eller skaljakke
  • Lommelygte eller pandelampe
  • Evt. kikkert

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Anchorange t/r (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Billeje inkl. fri kilometer, kasko- og ansvarsforsikring med selvrisiko på 0 kr. - betingelser gælder, kontakt os for nærmere information
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider som ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Entré til attraktioner og nationalparker
  • Parkeringsafgifter
  • ESTA forhåndsgodkendelse til USA (kan tilkøbes igennem Jysk Rejsebureau)

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Dennis Kjeldahl Knudsen, rejsekonsulent i Herning

Dennis K. Knudsen

Rejsekonsulent

dekn|jr.dk
Rejsekonsulent Kamilla Hougaard

Kamilla Hougaard

Rejsekonsulent

kajo|jr.dk

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top