Klar til at komme afsted? ✈️ Book online her
12 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 132.950,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Antarktis er for mange en fjern drøm, ikke mindst fordi tanken om flere dages sejlads over det berygtede Drake-stræde kan virke afskrækkende. Men der findes et alternativ! Med denne ekspeditionsrejse flyver du direkte fra Punta Arenas i Chile til King George Island ved Antarktis og slipper dermed for den lange sejltur over Drake-strædet.

Rejsen begynder med et ophold i Chiles hovedstad, Santiago, hvor du har to dage på egen hånd til at udforske byen, inden turen fortsætter sydpå til Punta Arenas. Her har du en overnatning, inden du næste dag går ombord på et chartret fly, der på blot et par timer bringer dig til Antarktis. Ved ankomsten bliver du sejlet ud til ekspeditionsskibet i zodiacbåd, og så begynder dit store eventyr blandt isbjerge, gletsjere og et enestående dyreliv.

De følgende dage udforsker du den antarktiske halvø og Sydshetlandsøerne med ekspeditionsskibet som base. Med zodiacbåde kommer du helt tæt på de imponerende isbjerge, og der er daglige muligheder for at gå i land og opleve det rå polare landskab til fods. Undervejs kan du være heldig at møde pingviner, sæler, pukkelhvaler, spækhuggere, albatrosser og mange andre dyr. Landskabet er storslået med forrevne kystlinjer, sneklædte bjergtoppe og enorme gletsjere, der flere steder sender store isblokke i havet.

Under hele ekspeditionen bliver du ledsaget af et erfarent, engelsktalende ekspeditionsteam, som deler ud af deres viden om områdets natur, dyreliv, historie og geologi. Der afholdes løbende spændende foredrag om livet i polarområderne, som giver en ekstra dimension til oplevelserne.

Måltider, udvalgte drikkevarer, zodiacsejlads og landgange er inkluderet under ekspeditionen. Der er også mulighed for at tilkøbe særlige aktiviteter som eksempelvis kajaksejlads.

Efter nogle uforglemmelige dage i Antarktis flyver du tilbage over Drake-strædet til Punta Arenas, hvor du har endnu en overnatning, inden hjemrejsen begynder.

Når du nu er kommet hele vejen til Sydamerika, er det oplagt at kombinere Antarktis med flere store oplevelser. Du kan eksempelvis bruge ekstra tid i Santiago eller fortsætte til Påskeøen, hvor mystiske stenfigurer og en helt særlig polynesisk kultur venter.
Du kan også rejse videre til Peru og opleve det imponerende Machu Picchu, eller tage til Ecuador og udforske Galápagosøernes enestående dyreliv. Drømmer du om flere naturoplevelser, kan du kombinere rejsen med et lodgeophold i Amazonas eller Pantanal, mens strandene på Brasiliens kyst er oplagte, hvis du trænger til lidt afslapning efter ekspeditionen.
Tag en snak med en af vores Sydamerika-eksperter, og lad os hjælpe dig med at sammensætte den helt rigtige rejse.

Jysk Rejsebureau tilbyder en lang række ekspeditionstogter med Oceanwide Expeditions, Antarpply, HX og Quark Expeditions til bl.a. Antarktis, South Georgia, Falklandsøerne, Alaska, Grønland, Island, Svalbard, m.fl. Kontakt en rejsekonsulent for flere detaljer.

Få information og fakta om Chile her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Chile her
Få information og fakta om Antarktis her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Antarktis her

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Du rejser fra Danmark med kurs mod Chile og det store eventyr i Antarktis.
2. dag: Ankomst Santiago de Chile
Velkommen til Chile og hovedstaden Santiago! Byen ligger smukt ved foden af Andesbjergene og er en spændende blanding af historiske kvarterer, moderne storbyliv og livlige markeder. Du har resten af dagen på egen hånd og kan bruge tiden på at slappe af efter rejsen eller tage på en lille opdagelsestur i byen. Dit ophold i Santiago er arrangeret separat fra ekspeditionen.
3. dag: På eventyr i Santiago de Chile
Du har dagen på egen hånd til at udforske Santiago og opleve byens mange forskellige sider. Gå en tur gennem det historiske centrum, besøg det livlige Mercado Central, eller oplev gadekunsten og den bohemeagtige stemning i Bellavista. Du kan også tage turen op på San Cristóbal-bakken eller Santa Lucía-bakken, hvorfra du får en flot udsigt over byen og Andesbjergene. Har du lyst til at opleve mere, kan du tilkøbe en guidet cykeltur gennem byen eller tage på vinsmagning i området omkring Santiago. (M)
4. dag: Med fly fra Santiago de Chile til Punta Arenas
Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver sydpå til Punta Arenas i Patagonien. Ved ankomsten bliver du kørt til dit hotel. Om aftenen mødes du med de øvrige ekspeditionsrejsende til en fælles velkomstmiddag og en grundig briefing om de kommende dages eventyr i Antarktis. Her får du også praktisk information om flyvningen og forberedelserne til ekspeditionen. (M,A).
5. dag: Med fly over Drake-strædet til Antarktis
Nu begynder det store eventyr! Efter morgenmaden bliver du kørt til lufthavnen i Punta Arenas, hvor du går om bord på det chartrede fly mod King George Island i Antarktis. På få timer krydser du det legendariske Drake-stræde – en flyvetur, der normalt tager flere dage med skib. Under indflyvningen får du dit første kig til det storslåede antarktiske landskab med sneklædte bjerge og isdækkede kyster. Efter landingen bevæger du dig fra landingspladsen ned til kysten, hvor en Zodiac-båd sejler dig det sidste stykke ud til ekspeditionsskibet Ocean Explorer eller World Voyager. Her bliver du indkvarteret i din kahyt, og efter ombordstigningen begynder sejladsen mod den antarktiske halvø. (M,F,A)
6-9. dag: Ekspeditionskrydstogt på den antarktiske halvø og Sydshetlandsøerne
De kommende dage står i oplevelsernes tegn, når du sammen med ekspeditionsteamet udforsker den antarktiske halvø og Sydshetlandsøerne. Her venter et af verdens mest storslåede og uberørte naturområder med enorme gletsjere, sneklædte bjergtoppe, dybe fjorde og imponerende isbjerge. Hver dag byder på nye muligheder for at opleve Antarktis på nært hold. Med Zodiac-både sejler du ud for at udforske de isfyldte farvande, komme tæt på kysterne og spejde efter områdets fascinerende dyreliv. Når forholdene tillader det, går du i land og oplever det særlige polare landskab til fods – måske blandt store kolonier af pingviner eller med udsigt til sæler, der hviler på isen. Undervejs kan du også være heldig at få øje på pukkelhvaler, spækhuggere og andre hvaler, der færdes i farvandene omkring Antarktis. Vejr-, vind- og isforhold har stor betydning for ekspeditionens rute og dagens aktiviteter. Det er derfor kaptajnen og ekspeditionslederen, der løbende beslutter, hvor skibet sejler hen, og hvilke steder der er mulighed for at besøge. Det betyder, at ingen ekspeditioner er helt ens – og at du hver dag kan se frem til nye oplevelser og overraskelser. Undervejs deler det erfarne, engelsktalende ekspeditionsteam ud af deres viden om Antarktis' natur, dyreliv, historie og geologi. Der afholdes også foredrag om bord, som giver dig en større forståelse for det enestående kontinent, du er på opdagelse i. (M,F,A)
10. dag: Med fly tilbage til Punta Arenas
Efter nogle uforglemmelige dage i Antarktis er det blevet tid til at tage afsked med ekspeditionsteamet og de øvrige rejsende. Du sejler med zodiac-båd tilbage til King George Island, hvorfra du flyver over Drake-strædet til Punta Arenas i Chile. Ved ankomsten bliver du kørt til dit hotel, og resten af dagen er på egen hånd. Her kan du fordøje de mange indtryk fra ekspeditionen og nyde en sidste aften i Patagonien. (M)
11. dag: Afrejse fra Punta Arenas
Efter en uforglemmelig ekspedition i Antarktis er det blevet tid til at tage afsked med Chile og begynde hjemrejsen. Du finder selv til lufthavnen i Punta Arenas og flyver mod Danmark. Ønsker du at forlænge eventyret, er det også muligt at rejse videre til andre destinationer i Sydamerika og flyve hjem derfra.
12. dag: Ankomst Danmark
Du lander i Danmark efter en rejse fyldt med store naturoplevelser og uforglemmelige indtryk fra verdens sydligste kontinent.

Overnatninger

2 overnatninger på turistklassehotel i Santiago
1 overnatning på turistklassehotel i Punta Arenas
5 overnatninger på ekspeditionsskibet Ocean Explorer eller World Voyager i egen standard kahyt (mulighed for at opgradere til superior, deluxe og premium kahyt mod merbetaling)
1 overnatning på turistklassehotel i Punta Arenas

Du sejler med Ocean Explorer eller World Voyager, som er moderne ekspeditionsskibe udviklet til rejser i polarområderne. Skibene har plads til henholdsvis 138 og 168 gæster og byder på komfortable kahytter og suiter, restaurant, lounge og gode observationsområder. Ombord finder du desuden faciliteter som sauna, fitness og jacuzzier. Skibene er udstyret med Zodiac-både, som bruges til landgange og sejladser under ekspeditionen.

Bemærkninger

Når du pakker din bagage, skal du være opmærksom på, at vægtrestriktion på flyet fra Punta Arenas til Den Antarktiske Halvø er på maks 15 kg per person.

Støvler
Mens du er på skibet, vil du få udleveret vandtætte støvler, som du kan bruge på resten af turen. Støvlerne er uundværlige, når man skal fra de mindre Zodiac gummibåde og op på land. Du vil nemlig ofte skulle træde ned i iskoldt vand på ca. 30 cm. For at være tilpas varm, er det en god ide at have løstsiddende støvler med plads til 2 par strømper.

Jakker
Alle passagerer får en varm (naturligvis vind-og vandtæt) jakke ved turens start. Du må beholde jakken efter endt rejse som et evigt minde om de antarktiske vinde.

Handsker
At holde hænderne varme og tørre kan være en udfordring. Det er en god ide at have tynde handsker (polypropylen) under varmere, tykke handsker. Dermed får du lidt beskyttelse fra kulden, når du tager de yderste handsker af for at bruge dit kamera. Vi foreslår at du medbringer ekstra handsker, hvis der er handsker, der bliver våde eller bliver væk.

Hat/hue og halstørklæde
Medbring en varm (ulden) hue til at beskytte dine ører samt et halstørklæde eller halskrave til at beskytte dit ansigt.

Bukser
Vandtætte bukser eller endnu bedre, Gore-Tex bukser. De tages udenpå dit almindelige tøj og holder dig tør og varm. Gore-Tex eller lignende materialer er gode til at holde vind og vand ude samtidig med at de ikke holder på overskydende varme. Regntæt tøj og Gore-Tex produkter kan købes i sports- og spejderbutikker. Skibukser er gode at medbringe til at have på under de vandtætte bukser. Medbring også almindelige bukser til at have på om bord på skibet.

Sokker
Varme og lange uld- eller bomuldssokker til at have på udenpå silke- eller polypropylensokker vil give varme og isolering til fødderne. Medbring gerne flere par sokker, da det er uundgåeligt at fødderne bliver våde.

Øvrigt tøj
Uld-, strik-, fleece- eller bomuldstrøjer (også langærmede T-shirts og rullekraver).

Langt undertøj/skiundertøj
Igen er polypropylen-materialet et godt valg, men ellers uld eller silke.

Kajaktur
Det er muligt at tilkøbe en kajaktur i Antarktis. Turen skal bestilles hjemmefra og der kræves, at du er en relavtivt erfaren kajaksejler.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.
Se hvad prisen inkluderer

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Rejseforslaget kan startes på udvalgte rejsedatoer fra november til marts. Kontakt en rejsekonsulent for specifikke datoer.

November - marts

Pakkeliste

  • Kontanter
  • Kikkert
  • Kasket
  • Solbriller
  • Skiundertøj
  • Fleecetrøje eller varm trøje
  • Regn- eller skalbukser
  • Solcreme
  • Vandflaske
  • Bøger
  • Søsygetabletter
  • Badetøj, hvis du ønsker at tage en svømmetur i havet

Prisen er inklusiv

  • Flybillet: Danmark - Santiago / Santiago - Punta Arenas / Punta Arenas - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Drikkevarer på cruiset til måltiderne
  • Flybillet: Punta Arenas - King George Island t/r (inkl. 15 kilos bagage)
  • 6-dages ekspeditionstur på Antarktis med Ocean Explorer eller World Voyager i egen standard kahyt (mulighed for at opgradere til superior, deluxe og premium kahyt mod merbetaling)
  • Sejlture og landgange i zodiac
  • Foredrag og undervisningsprogrammer på skibet
  • Vandtætte støvler i følgende amerikanske skostørrelser: mænd 8-14 og kvinder 3-9
  • Engelsktalende ekspeditionsteam under hele ekspeditionstogtet
  • Ekspeditionsjakke, som du må beholde efterfølgende
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge om bord på skibet
  • Kajaktur (skal bestilles på forhånd)

Prisbemærkning

Ekspeditionen inkluderer landgange og Zodiac-sejladser, hvor du kommer tættere på Antarktis' isbjerge, gletsjere og dyreliv. Afhængigt af den valgte afgang kan der desuden være mulighed for at tilkøbe særlige aktiviteter. Spørg din rejsekonsulent om mulighederne på netop din afgang.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Bedste rejseperiode

Antarktis kan besøges fra november til marts, og tidspunktet på sæsonen har stor betydning for, hvad du kan opleve. I begyndelsen af sæsonen, frem til omkring jul, er der mange pingviner på land, mens de voksne pingviner mod slutningen af sæsonen i højere grad forlader kolonierne for at søge føde på havet. Til gengæld er det omkring marts, at pingvinungerne begynder at gøre sig klar til at forlade rederne. De er både nysgerrige, fjollede og charmerende, hvilket giver en helt anden pingvinoplevelse. Også hvaler, fugleliv og ismængder varierer gennem sæsonen. Tag derfor en snak med din rejsekonsulent, så I sammen kan finde det helt rigtige tidspunkt for din rejse til Antarktis.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Denne rejse er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt os, hvis du har særlige behov.

Vær opmærksom på at dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejsedatoen.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top