Af Christina L. Christiansen og Jonas Albæk
Vi havde booket en 2-dages tur igennem bureauet Cooldingo, så lørdag morgen stod vi spændte klar uden for vores hostel. Desværre var der helt overskyet, og det lignede nogle skyer, som havde tænkt sig at hænge ud i området i en længere periode. Øv, tænkte vi, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Vi blev samlet op til tiden af en stor dobbeltdækker bus, som kørte os ned til en lille havn. Her gik vi ombord på en stor katamaran-færge, og 45 minutter senere var vi fremme ved King Fisher Bay.
Vi blev mødt af vores guide - en høj, ranglet gut i safari kostume. Han præsenterede sig som Peter, og efter en kort intro til turen kørte vi af sted. Køretøjet var en kæmpe 4-hjuls trukken bus med plads til ca. 40 personer.
Fraser Island er ca. 125 km lang og 15 km bred på det bredeste sted, og øen er verdens største sandø, fortalte Peter, mens bussen bumpede af sted. Alle veje på øen er sandveje, og fordi der er så mange biler, som kører fast, er der nogle steder nogle kæmpe huller. Dette kunne godt være opskriften på køresyge, men det havde vores guide en middel imod: En uafbrudt talestrøm! Manden fyrede den ene superjoke efter den anden af, og krydrede det med spændende facts og fortællinger fra øen.
Vores første stop var ved den lille sø Bassin Lake. En næsten cirkelrund sø med den hvideste strand kom til syne efter små 15 minutters gang igennem skoven. Det tog ikke lang tid, før alle var i vandet og mens vi alle svømmede rundt, begyndte skyerne at flytte på sig. Herfra var resten af turen mere eller mindre skyfri. Perfekt.
Næste stop var frokost og derefter gik vi en lille times tid igennem den smukkeste regnskov ved Wanggoolba Creek. Hele turen foregik i en dal med en lille rindende bæk med det klareste vand i bunden. Den sidste del af turen gik vi igennem Pile Valley med de enorme Satinay træer. Det tog 6-10 personer af nå rundt om stammen.
Sidste stop på dagen og et af højdepunkterne på øen, var den smukke sø Lake McKenzie. Rundt om søen findes den hvideste sandstrand, som er så ren, at du kan rense dine smykker i sandet. Man kan endda børste tænder i sandet. Her havde vi et par timer og tiden blev brugt på, at bade i det klare vand og slappe af i solen. Om aftenen var der fællesspisning i restauranten og efterfølgende hygge.
Efter fælles morgenmad gik turen mod østkysten. Vi skulle krydse hele vejen over øen. Peter fortalte, at dette var et godt tidspunkt at spotte slanger på, og pludselig bremsede han op og sprang ud af bussen. Han havde spottet en 2 meter lang pytonslange. Han trak den stille og roligt ud på sandvejen, så alle kunne se den. Sweet. Nu var dagen ligesom i gang.
Endelig nåede vi østkysten og 75 miles stranden, som var noget mere jævn end vejene inde midt på øen. Første stop var de farvestrålende klitter The Pinnacles og herefter skibsvraget Maheno, som ligger helt oppe på stranden. For dem som havde lyst var det muligt, at købe en scenic flight over øen i små fly med plads til 8 personer. Flyene tog afsted og landende på stranden.
Inden frokost ankom vi til Champagne Pools. Dette sted var helt fantastisk. Bølgerne fra havet slog ind over nogle klipper, og derved lavede disse naturlige pools man kunne bade i. Når vandet så løb tilbage igen skabtes der en masse bobler - heraf navnet Champagne Pools. Fra stien var der en fantastisk udsigt til begge sider, med store bølger som slog ind over hvide sandstrande. Smukt.
Efter frokost besteg vi klippen Indian Head, opkaldt af Kaptajn Cook. Dette sted er en stor klippe, som går fra stranden ud i vandet, og når man sidder ude på spidsen, er der ca. 30 meter lige ned i havet. Og da vandet er så klart blev der spottet flere fisk, skildpadder, rokker og en haj. Fra Indian Head var der også en suveræn udsigt op og ned af stranden. På vej derfra så vi en Dingo nede på stranden. Den ligner mest af alt en afkræftet hund, men det skal man ikke lade sig snyde af. Der er omkring 150-200 Dingoer på øen.
Sidste stop var Eli Creek - en å med rimelig stærk strøm, og derfor var det muligt at gå ca. 150 meter op og lægge sig i åen og derefter flyde hele vejen ned til stranden. Vandet var rigtig rent og super forfriskende efter en varm dag i bussen, hvor aircondition-anlægget havde besluttet sig for at holde fri.
Det havde taget os 1,5 time at køre over til østkysten, men da vores guide Peter hørte, at nogen gerne ville nå færgen kl. 17.00, mente han godt, han kunne klare det på under en time. Han satte noget rock på anlægget og trykkede speederen i bund. Vi fløj op og ned i bussen, da vi rasede ud ad den ujævne og bumpede sandvej, og ca. 50 minutter senere inklusiv et hurtigt stop ved de fantastiske sanddyner Stonetool Sandblow, var vi fremme ved færgelejet godt fortumlede.
Sikke en fed tur. Ærgerligt at vi ikke havde booket 3 dages turen. Fraser Island rangerer helt sikkert på vores top 5 over fantastiske steder i verden.
Vi blev mødt af vores guide - en høj, ranglet gut i safari kostume. Han præsenterede sig som Peter, og efter en kort intro til turen kørte vi af sted. Køretøjet var en kæmpe 4-hjuls trukken bus med plads til ca. 40 personer.
Fraser Island er ca. 125 km lang og 15 km bred på det bredeste sted, og øen er verdens største sandø, fortalte Peter, mens bussen bumpede af sted. Alle veje på øen er sandveje, og fordi der er så mange biler, som kører fast, er der nogle steder nogle kæmpe huller. Dette kunne godt være opskriften på køresyge, men det havde vores guide en middel imod: En uafbrudt talestrøm! Manden fyrede den ene superjoke efter den anden af, og krydrede det med spændende facts og fortællinger fra øen.
Vores første stop var ved den lille sø Bassin Lake. En næsten cirkelrund sø med den hvideste strand kom til syne efter små 15 minutters gang igennem skoven. Det tog ikke lang tid, før alle var i vandet og mens vi alle svømmede rundt, begyndte skyerne at flytte på sig. Herfra var resten af turen mere eller mindre skyfri. Perfekt.
Næste stop var frokost og derefter gik vi en lille times tid igennem den smukkeste regnskov ved Wanggoolba Creek. Hele turen foregik i en dal med en lille rindende bæk med det klareste vand i bunden. Den sidste del af turen gik vi igennem Pile Valley med de enorme Satinay træer. Det tog 6-10 personer af nå rundt om stammen.
Sidste stop på dagen og et af højdepunkterne på øen, var den smukke sø Lake McKenzie. Rundt om søen findes den hvideste sandstrand, som er så ren, at du kan rense dine smykker i sandet. Man kan endda børste tænder i sandet. Her havde vi et par timer og tiden blev brugt på, at bade i det klare vand og slappe af i solen. Om aftenen var der fællesspisning i restauranten og efterfølgende hygge.
Efter fælles morgenmad gik turen mod østkysten. Vi skulle krydse hele vejen over øen. Peter fortalte, at dette var et godt tidspunkt at spotte slanger på, og pludselig bremsede han op og sprang ud af bussen. Han havde spottet en 2 meter lang pytonslange. Han trak den stille og roligt ud på sandvejen, så alle kunne se den. Sweet. Nu var dagen ligesom i gang.
Endelig nåede vi østkysten og 75 miles stranden, som var noget mere jævn end vejene inde midt på øen. Første stop var de farvestrålende klitter The Pinnacles og herefter skibsvraget Maheno, som ligger helt oppe på stranden. For dem som havde lyst var det muligt, at købe en scenic flight over øen i små fly med plads til 8 personer. Flyene tog afsted og landende på stranden.
Inden frokost ankom vi til Champagne Pools. Dette sted var helt fantastisk. Bølgerne fra havet slog ind over nogle klipper, og derved lavede disse naturlige pools man kunne bade i. Når vandet så løb tilbage igen skabtes der en masse bobler - heraf navnet Champagne Pools. Fra stien var der en fantastisk udsigt til begge sider, med store bølger som slog ind over hvide sandstrande. Smukt.
Efter frokost besteg vi klippen Indian Head, opkaldt af Kaptajn Cook. Dette sted er en stor klippe, som går fra stranden ud i vandet, og når man sidder ude på spidsen, er der ca. 30 meter lige ned i havet. Og da vandet er så klart blev der spottet flere fisk, skildpadder, rokker og en haj. Fra Indian Head var der også en suveræn udsigt op og ned af stranden. På vej derfra så vi en Dingo nede på stranden. Den ligner mest af alt en afkræftet hund, men det skal man ikke lade sig snyde af. Der er omkring 150-200 Dingoer på øen.
Sidste stop var Eli Creek - en å med rimelig stærk strøm, og derfor var det muligt at gå ca. 150 meter op og lægge sig i åen og derefter flyde hele vejen ned til stranden. Vandet var rigtig rent og super forfriskende efter en varm dag i bussen, hvor aircondition-anlægget havde besluttet sig for at holde fri.
Det havde taget os 1,5 time at køre over til østkysten, men da vores guide Peter hørte, at nogen gerne ville nå færgen kl. 17.00, mente han godt, han kunne klare det på under en time. Han satte noget rock på anlægget og trykkede speederen i bund. Vi fløj op og ned i bussen, da vi rasede ud ad den ujævne og bumpede sandvej, og ca. 50 minutter senere inklusiv et hurtigt stop ved de fantastiske sanddyner Stonetool Sandblow, var vi fremme ved færgelejet godt fortumlede.
Sikke en fed tur. Ærgerligt at vi ikke havde booket 3 dages turen. Fraser Island rangerer helt sikkert på vores top 5 over fantastiske steder i verden.
