Færdigpakkede rejser - forår og sommer Klik og book
Op til 90 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 34.950,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Rejsen begynder med en 21-dages tur fra Darwin til Melbourne. I løbet af de 21 dage kommer du til at opleve vandfald, krokodiller, få indsigt i aboriginerkulturen, se den røde outback ved Uluru (Ayers Rock), Kata Tjuta (The Olgas) og Watarrka (Kings Canyon), møde den australske minekultur ved Coober Pedy, spotte vilde kænguruer samt køre langs Great Ocean Road.

Fra Melbourne rejser du på egen hånd op langs østkysten til Cairns med dit buspas. Der er bl.a. mulighed for at nyde storbylivet i Sydney, surfe ved Byron Bay, køre Fraser Island tynd, sejle ved Whitsunday Island samt snorkle eller dykke på Great Barrier Reef ved Cairns.

Få information og fakta om Australien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Australien her

Bedste rejseperiode

Årstiderne i Australien er omvendte i forhold til de danske. Når det er vinter i Danmark, er det sommer i Australien. Men Australien breder sig over så mange klimazoner, at der både kan være sne og hedebølge på samme tid forskellige steder i landet. Det betyder også, at man kan besøge Australien året rundt alt afhængigt af, hvor man skal hen. Tal med din rejsekonsulent og få den bedste vejledning til, hvornår netop din rejse kan finde sted.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra Danmark til Darwin i det nordlige Australien.
2. dag: Ankomst til Darwin
Efter ankomst til Darwin finder du dit hostel, hvor du har en enkelt overnatning. Darwin er udgangspunkt for besøg i nationalparkerne Kakadu og Litchfield. Derudover byder Darwin også på et godt gå-i-byen liv med mange hyggelige pubs og restauranter. Om dagen kan der slappes af i parken langs Esplanaden.
3. dag: På egen hånd i Darwin
Du har en hel dag til at udforske Darwin. Du kan evt. bruge tiden i Darwin Museum, hvor du kan se udstillingen The Cyclone Tracy, der omhandler den cyklon der i 1974 nærmest jævnede byen med jorden. Tag også gerne ind og se The Royal Flying Doctors Service, eller det hyggelige Mindil Sunset Market, der er to gange om ugen i byen.
4. dag: Darwin - Kakadu National Park
Du bliver hentet på dit hostel og dit uforglemmelige eventyr i Top End. Første stop på turen er Mary River Wetlands, hvor vi tager en sejltur på Mary River. Her findes mere end 250 forskellige fuglearter samt den største koncentration af saltvandskrokodiller på hele den sydlige halvkugle. Eftermiddagen tilbringes ved Ubirr, som regnes for et af de bedste steder i hele Australien at se aborigine hulemalerier. Spørg guiden, om han/hun vil fortælle historien om regnbueslangen, og glæd dig til at bestige Nadab for områdets bedste udsigt. Overnatning foregår i Kakadu National Park i telt. (F,A)
5. dag: Kakadu National Park – Vandfald og kilder
Start dagen tidligt, når din guide tager dig sydpå i Kakadu Nationalpark. Dagen byder på spektakulær natur, vandreture gennem frodige monsunregnskove og mulighed for at svømme i krystalklare kilder og vandfald omgivet af stejle klipper. Afhængigt af gruppens fysiske formåen besøges et eller flere vandfald, såsom Motor Car Falls, Moline Rockhole, Maguk (Barramundi Gorge) eller Jim Jim Falls. Hvis tiden tillader det, gøres der stop ved Burrungkuy (Nourlangie Rock), kendt for sin oprindelige klippekunst med over 20.000 år gamle motiver, før turen går tilbage til lejren til middag og afslapning. (M,F,A)
6. dag: Litchfield National Park - Darwin
En spændende dag venter, når du forlader Kakadu Nationalpark og rejser mod Litchfield Nationalpark. Eftermiddagen tilbringes midt i Litchfields naturlige oaser med vandfald, kilder, vandløb og rå sandstensklipper. Du får tid til at besøge en eller flere af Buley Rockhole, Wangi Falls eller Florence Falls, hvor der er mulighed for en forfriskende dukkert i smukke klippebassiner og ved vandfald. Oplev de imponerende Magnetic og Cathedral Termite Mounds, før din guide kører jer tilbage til Darwin med ankomst til jeres overnatningssted først på aftenen. (M,F)
7. dag: Darwin til Alice Springs
Denne morgen går turen til Darwin Bus Interchange, hvor du skal med Greyhound bus til Alice Springs i Australiens ”Red Center”. Der er kort afstand fra dit hostel i Darwin til busstationen, så du kan nemt gå derhen. Turen med bussen tager ca. 21-22 timer, så husk at købe godt med snacks og drikkevarer til turen. Du ankommer dagen efter til Alice Springs, hvor du ligeledes har kort afstand hen til dit hostel i byen.
8. dag: På egen hånd i Alice Springs
Alice Springs ligger næsten præcist midt imellem Darwin i nord og Adelaide i syd. Byen blev grundlagt i 1871, fordi man manglede et punkt på en telegraflinje mellem Adelaide og Darwin, og lige netop her fandtes en permanent kilde i den ellers så tørre outback. Alice Springs er på alle måder en velfungerende provinsby, men pga. den isolerede placering er der alligevel en helt særlig stemning i byen. Det er en sand oase – omgivet af det store, røde intet. De næste dage er til rådighed i Alice Springs, og efter nogle travle rejsedage vil du sikkert nyde ikke at skulle tidligt op! Vil du opleve lidt af byen, kan vi varmt anbefale et besøg på “School of Air” og hos De Flyvende Læger, “Royal Flying Doctor’s Service”. Begge dele vil give en fornemmelse af, hvor isoleret Alice Springs egentlig er – og ikke mindst hvor stor den australske outback er!
9. dag: Alice Springs - Uluru (Ayers Rock)
Du skal tidligt afsted til Yulara, byen der er base for besøg til Uluru. Du ankommer til Yulara tidligt på eftermiddagen, og her møder du din gruppe og guide, som du skal følges med de næste 7 dage. Første stop på turen er Cultural Centre, hvor du kan lære om Anangu-folkets traditioner og Ulurus spirituelle betydning. Herefter fortsætter du til campsitet, hvorfra du kan nyde den magiske solnedgang over Uluru. Du spiser et dejligt bush-måltid, og overnatning foregår i traditionel swag-camping under stjernehimlen. (A)
10. dag: Kata Tjuta og Uluru
Stå tidligt op og oplev de majestætiske kupler af Kata Tjuṯa i morgenlyset. Tag på Walpa Gorge Walk (2,6 km) gennem dramatiske klippeformationer og sjældne ørkenplanter. Tilbage i lejren kan du slappe af, tage en dukkert i poolen eller opleve kulturaktiviteter som bush food-smagninger og didgeridoo-demonstrationer. Om eftermiddagen skal du opleve Uluru på nært hold på Uluru Base Walk (10 km). Her oplever du hellige steder, klippekunst og naturens vidundere. Om aftenen er der lidt tid på egen hånd. Du kan f.eks. tilkøbe den populære Field of Light-oplevelse, hvor 50.000 solcelledrevne lys forvandler ørkenen til et magisk landskab under stjernerne. (M)
11. dag: Yulara til Kings Canyon
Efter morgenmaden forlader du Yulara og begiver dig ind i hjertet af Watarrka National Park, hjemsted for et af Red Centres mest imponerende naturfænomener, Kings Canyon. Dagens højdepunkt er Rim Walk, en 6 km rundtur med dramatiske klipper, bikubeformede kupler og vidtstrakte udsigter over ørkenen. Du skal på toppen af den kendte Priscilla's Crack, vandre gennem de vejrslidte formationer i Lost City, og slutter af i den frodige Garden of Eden, hvor vandhuller og gammelt planteliv giver et øjebliks kølig ro midt i det røde klippelandskab. Om eftermiddagen ankommer du til Kings Creek Station, en fungerende kvæggård og outback-oase. Tag en dukkert i poolen, nyd en drink i café-baren, eller slap af og tag ørkenens stilhed ind, mens dagen glider over i gyldent lys. Om aftenen kan du købe middag (for egen regning) på stationens afslappede spisested, inden endnu en nat under stjernerne i swag. (M,F)
12. dag. Kings Canyon - Coober Pedy
Coober Pedy betegnes ofte som verdens opalhovedstad. Man rådes til ikke at gå baglæns eller løbe i Coober Pedy – eller gå rundt i byen efter mørkets frembrud – da der er mange dybe minehuller, som aldrig er blevet dækket til! Undervejs hertil kører vi gennem fascinerende ørkenlandskaber, som ikke ændrer sig meget, selvom vi tilbagelægger mange hundrede kilometer. En køretur gennem den australske ørken er i virkeligheden den eneste måde hvorpå, man rigtigt får en fornemmelse af landets størrelse. Her er stort, tomt og øde – som på Mars – og det er fantastisk! Vi overnatter i Coober Pedy, og som de lokale sover vi under jorden. (M)
13. dag. Coober Pedy – Ikara Flinders Ranges
Efter morgenmaden dykker du ned i Coober Pedys underjordiske verden med et besøg på Old Timers Mine. Oplev, hvordan de værdifulde opaler dannes, og prøv lykken med noodling – at lede efter opalfragmenter i det røde støv. Man ved aldrig, hvad man finder. Herefter går turen gennem det vidtstrakte outbacklandskab og månelignende terræn. Undervejs er der stop i en af South Australias outback byer, og sidst på eftermiddagen ankommer du til Warren Gorge i hjertet af Ikara–Flinders Ranges. Denne gamle bjergkæde er kendt for dramatisk geologi, rig First Nations-historie og sjældne dyr som den sky yellow-footed rock wallaby. Efter opsætning af lejren serverer guiden en lækker middag, og herefter kan du læne dig tilbage og nyde den klare stjernehimmel. Rul din swag ud og sov under Mælkevejen, omgivet af dette ekstraordinære landskab. (M,A)
14. dag. Ikara Flinders Ranges National Park
Vågn op i den barske skønhed ved Warren Gorge, hvor dagens første eventyr begynder med en vandretur gennem et landskab fyldt med farver og liv. Den 5 km lange Warren Gorge Loop Trail snor sig mellem høje, orange klipper og gamle cyprestræer, med udsigtspunkter som Smoke-Oh, der giver en fantastisk panoramaudsigt over de omkringliggende bjerge. Frokoststoppet er i Hawker, en lille outback-by med stort kunstnerisk flair. Her er tid på egen hånd til frokost og et besøg på Jeff Morgan Gallery, kendt for sine enorme panorama-kunstværker, der bringer outbacken til live i levende farver. Senere venter Wangara Lookout Hike (7 km retur). Stien går gennem Pound Gap, flankeret af høje river red gums, forbi den historiske Hills Homestead og op til udsigtspunktet. Fra toppen belønnes du med en storslået panoramaudsigt over Wilpena Pound. Når solen går ned, ankommer I til Wilpena Pound, hvor I tilbringer natten. Deltag i en Welcome to Country med en lokal Yura-guide, som deler historier først fortalt af Yura Ngawarla. Nyd en afslappet lejrmiddag og oplev nattehimlen hvor stjernerne sætter scenen. (M,A)
15. dag: Ikara Flinders Ranges - Adelaide
Det er tid til at pakke din swag sammen, og vende snuden mod Adelaide. Du skal dog lige have den sidste bid af ødemarken med, da du skal ud på Arkaroo Rock Trail – en kort, men dejlig vandretur med udsigter over Chace Range. Stedet har stor kulturel betydning for Adnyamathanha-folket og rummer ældgammel klippekunst, som afbilder dele af Yura Muda (Drømmetiden) – skabelsesfortællingen om Ikara. Herefter kører din guide mod syd til den historiske jernbaneby Quorn, hvor der er mulighed for at købe frokost. Quorn var engang et travlt knudepunkt for damptog og er i dag kendt for sin veteranjernbane og sin fortid som filmkulisse. Byen har dannet ramme om film som The Water Diviner og Wolf Creek. Hold øje – måske genkender du en scene eller to. Efterhånden som outbacken glider over i landbrugsland, går turen gennem den naturskønne vinregion Clare Valley, kendt for sine vinmarker og bløde, bølgende bakker, inden ankomsten til Adelaide først på aftenen. (M)
16. dag: På egen hånd i Adelaide
Du har hele dagen til at udforske Adelaide. Adelaide føles på mange måder som en mindre provinsby. Storbyen er spredt over så stort et areal, at du næsten ikke opfatter, du faktisk befinder dig midt i en by med over 1 mio. indbyggere. Adelaide har en god beliggenhed med de smukke Adelaide Hills i øst og gode badestrande i vest, bl.a. ved Glenelg.
17. dag: Barossa Valley
I dag skal du på tur til Barossa Valley - en dag fyldt med vin, dyreliv og episke kulisser. Eventyret starter med en køretur gennem de maleriske Adelaide Hills på vej mod Gumeracha, hjemstedet for den berømte Big Rocking Horse! Uanset om du klatrer helt til tops for udsigten eller slapper af med de venlige kænguruer og wallabies i dyreparken, er dette stop den perfekte start på dagen. Næste stop før den står på vin, er Whispering Wall. Her kan du råbe dine hemmeligheder tværs over dette spektakulære vartegn, og bliv forbløffet, når de kommer tilbage fra den anden side. Turen videre til hjertet af Barossa Valley. Første vinstop er den smukke Kies Family Winery, hvor du kan nyde prisvindende vine omgivet af bølgede bakker fyldt med vistokke. Du besøger også Lambert Estate, hvor du får en personlig vinsmagning og lækre gourmetpizzaer. Efter frokost går turen til Menglers Hill Lookout, hvor du kan nyde den fantastiske udsigt. Tag det perfekte billede af det smukke Barossa-landskab, inden turen fortsætter til Tanunda for den ultimative lokale oplevelse. Her er det tid til flere fantastiske vine hos Z Wines, hvor søstrene Janelle og Kristen viderefører familiens vintradition gennem fem generationer. Foretrækker du øl? Så kan du besøge Rhen Bier Brewhouse og smage deres lokalt bryggede øl. Eller gå en tur gennem Tanundas charmerende gader, kig ind i butikker, køb en is eller nyd en kop kaffe, mens du suger landsbystemningen til dig. Når dagen går på hæld, kan du læne dig tilbage på turen retur til Adelaide, hvor du skal overnatte. (F)
18. dag: På egen hånd i Adelaide
Du har din sidste af tre dage i Adelaide. Du kan evt. bruge dagen på en tur til Kangaroo Island, der er et mekka for skønne natur og dyrelivsoplevelser. Selvom Kangaroo Island egentligt fortjener mere end en dagstur, så ser du stadig en del af øens højdepunkter på en dagstur dertil.
19. dag: Adelaide til Halls Gap
Gennem de smukke landskaber ved Adelaide Hills går turen nu til en af Australiens mere oversete – men meget fascinerende – nationalparker: The Grampians National Park. Bjergene her har de mest fantastiske former, og dyrelivet er meget rigt. Vi vandrer til McKenzie Falls og nyder udsigten fra The Balconies. Natten tilbringes i nationalparken. (A)
20. dag: Grampians National Park til Great Ocean Road
Dagen starter med endnu en skøn vandretur i den smukke nationalpark til det ikoniske Pinnacle lookout, inden du sætter kursen mod et ganske andet landskab ved den Australske sydkyst, kyststrækningen Great Ocean Road der strækker sig godt 300 km vest for Melbourne, og er en af Australiens smukkeste kyststrækninger. (M)
21. dag: Great Ocean Road og Twelve Apostles til Melbourne
Første del af dit Australien-eventyr lakker mod enden. Turens sidste dag tilbringes på Great Ocean Road med besøg ved store højdepunkter som Loch Ard Gorge, London Bridge og Twelve Apostles. Turen på Great Ocean Road indeholder også stops ved surferbyerne Apollo Bay, Lorne og Torquay, før du når metropolen Melbourne. Her har du din sidste overnatning på dit eventyr fra Darwin til Melbourne. Byen har masser at byde på, så bliv gerne en dag eller to ekstra i Melbourne. (M)
22.-?. dag: Med buspas fra Melbourne til Cairns
Fra i dag er friheden i fokus. Vi har arrangeret transporten til dig hele vejen fra Melbourne til Cairns, men hvordan du vælger at prioritere din tid og dine stops undervejs, er helt op til dig. Du kan naturligvis tage en snak med din rejsekonsulent omkring de forskellige stop og oplevelser, der er på Australiens vidunderlige østkyst.
?. dag: Hjemrejse fra Cairns
Efter en oplevelsesrig rejse i ikke mindre end fem af Australiens syv stater, rammer du endestationen Cairns i det nordlige Queensland. Herfra er der arrangeret fly hjem til Danmark efter en lang række oplevelser Down Under.

Overnatninger

12 nætter på hostel i flersengsværelser mellem Darwin og Melbourne
5 nætter i swag-camping (australsk sovepose under åben himmel) mellem Darwin og Melbourne
2 nætter i safaritelt på campingplads mellem Darwin og Melbourne
1 nat på bussen mellem Darwin og Alice Springs


Bemærkninger

Bemærk, at turen fra Darwin-Melbourne er en sammensætning af flere kortere ture. Du vil altså ikke nødvendigvis følges med de samme rejsende hele vejen, og ej heller have samme guide hele vejen fra Darwin til Melbourne
Turen har afgang hver anden uge fra april til oktober.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Forhør dig om afgangsdatoer hos din rejsekonsulent.

Gruppestørrelse

Turen fra Darwin til Melbourne foregår i internationale grupper med maks. 24 deltagere plus guide. Turen er en samlet pakke, der består af 3 separate ture, så du rejser ikke nødvendighvis med samme guide og gruppe på alle 21 dage.

Hele året

Pakkeliste

  • Lagenpose
  • Evt. kikkert
  • Ørepropper til busturene
  • Evt. hovedpude til busturene
  • En god bog

Prisen er inklusiv

  • Flyrejse Danmark-Darwin // Cairns-Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • 21 dage/20 nætters rejse fra Darwin til Melbourne i mindre grupper
  • Måltider ifølge program
  • Buspas fra Melbourne til Cairns
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen – nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider ikke nævnt i programmet
  • Ture og oplevelser ikke nævnt i programmet
  • Overnatninger ikke nævnt i programmet

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top