Af Iben Buchhave
Hvordan er det egentlig at rejse fire uger alene på den anden side af jorden? På min solorejse gennem Vietnam lærte jeg at spise alene, stole mere på mig selv og sige ja til det uventede. Til gengæld kom jeg hjem med nye venskaber, større selvtillid og oplevelser, jeg aldrig havde fået, hvis jeg var blevet hjemme.
Da tanken om en solorejse opstod
Kan man virkelig rejse fire uger alene i Vietnam uden at kende nogen? Det var spørgsmålet, jeg stillede mig selv, før jeg tog afsted. Familieferier, ture med venner og rejser med kæreste havde jeg allerede prøvet. Nu havde jeg lyst til at opleve verden på egne præmisser. Derfor kastede jeg mig ud i mit eget soloeventyr.
Vietnam føltes samtidig som et trygt valg. En tidligere rejse til Vietnam med en veninde havde givet mig et godt indblik i både kulturen, maden og den måde, man rejser rundt i landet på.
De første dage på egen hånd
Nervøsiteten meldte sig alligevel, da jeg stod på mit første hostel i Ho Chi Minh City. Trods jeg var omgivet af andre rejsende, kunne jeg godt føle mig lidt alene. Mange virkede til hurtigt at have fundet nogle at hænge ud med, mens jeg stadig forsøgte at finde mig til rette. Samtidig skulle jeg vænne mig til de små ting, der følger med, når man rejser alene. Blandt andet at spise alene på en café eller restaurant.
Forandringen kom gradvist, og efter nogle dage begyndte jeg at hvile mere i mig selv. Jeg tog selv initiativ til samtaler og fælles aktiviteter, og jo mere jeg gjorde det, desto mere naturligt føltes det.
Før jeg vidste af det, sad jeg i en bus på vej mod Mui Ne sammen med to venner, som jeg blot få dage tidligere havde mødt på mit hostel. Det, der startede med en snak på værelset og en øl på hostellets rooftop-bar, havde pludselig udviklet sig til fælles rejseplaner.
Mit kendskab til Vietnam gjorde også, at jeg ikke følte behov for at nå alt. Jeg kunne derfor bruge mere tid på stemningen på diverse hostels, de spontane samtaler og de oplevelser, der opstod undervejs. Derfor gik min tur denne gang gennem Ho Chi Minh City, Mui Ne, Da Lat, Hoi An, Phong Nha, Ninh Binh, Ha Giang samt Hanoi.
Rejsens største højdepunkt
Hvis jeg skal fremhæve én oplevelse fra rejsen, må det uden tvivl være Ha Giang Loop. Kort beskrevet er det et flerdages motorcykel-eventyr gennem den nordlige del af Vietnams bjerglandskaber. Man bliver sat sammen med en gruppe af rejsende og kører enten alene eller med en easyrider som chauffør. Dagene var helt specielle og planlagt med ekstraordinære udsigter, lokalt mad og karaoke på vores hostels. Jeg kunne derfor læne mig tilbage, nyde landskaberne og være til stede i oplevelsen. Efter fire fantastiske dage havde vi opbygget venskaber, der gjorde det svært at sige farvel. Flere af os ville ønske, at turen kunne fortsætte. Nogle rejste videre sammen, mens jeg selv havde kurs mod hovedstaden Hanoi og kort efter hjemrejse til Danmark.
Inden vi skiltes, skrev vi små hilsner til hinanden.
Da jeg senere satte mig for at læse dem, blev jeg overrasket over, hvor meget nogle få dage sammen kunne betyde. Mennesker, som havde været fuldstændig fremmede en uge tidligere, havde pludselig sat et aftryk, som jeg stadig bærer med mig i dag.
En af dem blev til en rigtig god veninde. Og et halvt år senere har jeg haft kontakt med nogle af dem flere gange, og jeg har endda været på tur sammen med en veninde, jeg mødte på motorcykel-eventyret. Og det var nok dér, det for alvor gik op for mig, hvor hurtigt stærke relationer kan opstå, når man rejser alene.
Det jeg tog med hjem
Udover oplevelserne, venskaberne og alle de gode minder kom jeg også hjem med en række erfaringer om mig selv.
At spise alene på en café kan lyde som en lille ting, men det føltes overraskende stort i starten. Jeg øvede mig i at lade telefonen blive i lommen og i stedet være til stede i situationen.
Flere gange faldt jeg i snak med ejere og medarbejdere, som var nysgerrige på mit liv i Danmark, mens jeg blev nysgerrig på deres. De samtaler gav mig et indblik i hverdagen og kulturen, som jeg aldrig ville have fået gennem guidebøger eller sociale medier.
Noget af det, jeg havde forventet mindst, var, hvor meget jeg faktisk nød mit eget selskab. Flere gange valgte jeg bevidst at udforske steder på egen hånd, selv når jeg havde mulighed for selskab. Den følelse af selvstændighed er noget af det, jeg er mest stolt af at tage med hjem.
Når jeg i dag ser tilbage på rejsen, handler den derfor om meget mere end Vietnam.
Hvis du havde spurgt mig inden afrejse, havde jeg nok været i tvivl om, hvorvidt fire uger alene ville være for meget. I dag ved jeg, at solo-rejsen gav mig langt mere, end jeg havde forestillet mig. Ikke bare oplevelser og nye venskaber, men også stærkere selvtillid og en erkendelse af, at jeg kan meget mere, end jeg selv gik og troede.
For selv på den anden side af jorden er dem derhjemme aldrig mere end et opkald væk.
Er du blevet inspireret af Ibens soloeventyr i Vietnam?
Så kontakt vores rejsekonsulenter, og få hjælp til at skræddersy din drømmerejse til Vietnam. Eller tag et kig på vores rejseforslag til Vietnam her.
Da tanken om en solorejse opstod
Kan man virkelig rejse fire uger alene i Vietnam uden at kende nogen? Det var spørgsmålet, jeg stillede mig selv, før jeg tog afsted. Familieferier, ture med venner og rejser med kæreste havde jeg allerede prøvet. Nu havde jeg lyst til at opleve verden på egne præmisser. Derfor kastede jeg mig ud i mit eget soloeventyr.
Vietnam føltes samtidig som et trygt valg. En tidligere rejse til Vietnam med en veninde havde givet mig et godt indblik i både kulturen, maden og den måde, man rejser rundt i landet på.
De første dage på egen hånd
Nervøsiteten meldte sig alligevel, da jeg stod på mit første hostel i Ho Chi Minh City. Trods jeg var omgivet af andre rejsende, kunne jeg godt føle mig lidt alene. Mange virkede til hurtigt at have fundet nogle at hænge ud med, mens jeg stadig forsøgte at finde mig til rette. Samtidig skulle jeg vænne mig til de små ting, der følger med, når man rejser alene. Blandt andet at spise alene på en café eller restaurant.
Forandringen kom gradvist, og efter nogle dage begyndte jeg at hvile mere i mig selv. Jeg tog selv initiativ til samtaler og fælles aktiviteter, og jo mere jeg gjorde det, desto mere naturligt føltes det.
Før jeg vidste af det, sad jeg i en bus på vej mod Mui Ne sammen med to venner, som jeg blot få dage tidligere havde mødt på mit hostel. Det, der startede med en snak på værelset og en øl på hostellets rooftop-bar, havde pludselig udviklet sig til fælles rejseplaner.
Mit kendskab til Vietnam gjorde også, at jeg ikke følte behov for at nå alt. Jeg kunne derfor bruge mere tid på stemningen på diverse hostels, de spontane samtaler og de oplevelser, der opstod undervejs. Derfor gik min tur denne gang gennem Ho Chi Minh City, Mui Ne, Da Lat, Hoi An, Phong Nha, Ninh Binh, Ha Giang samt Hanoi.
Rejsens største højdepunkt
Hvis jeg skal fremhæve én oplevelse fra rejsen, må det uden tvivl være Ha Giang Loop. Kort beskrevet er det et flerdages motorcykel-eventyr gennem den nordlige del af Vietnams bjerglandskaber. Man bliver sat sammen med en gruppe af rejsende og kører enten alene eller med en easyrider som chauffør. Dagene var helt specielle og planlagt med ekstraordinære udsigter, lokalt mad og karaoke på vores hostels. Jeg kunne derfor læne mig tilbage, nyde landskaberne og være til stede i oplevelsen. Efter fire fantastiske dage havde vi opbygget venskaber, der gjorde det svært at sige farvel. Flere af os ville ønske, at turen kunne fortsætte. Nogle rejste videre sammen, mens jeg selv havde kurs mod hovedstaden Hanoi og kort efter hjemrejse til Danmark.
Inden vi skiltes, skrev vi små hilsner til hinanden.
Da jeg senere satte mig for at læse dem, blev jeg overrasket over, hvor meget nogle få dage sammen kunne betyde. Mennesker, som havde været fuldstændig fremmede en uge tidligere, havde pludselig sat et aftryk, som jeg stadig bærer med mig i dag.
En af dem blev til en rigtig god veninde. Og et halvt år senere har jeg haft kontakt med nogle af dem flere gange, og jeg har endda været på tur sammen med en veninde, jeg mødte på motorcykel-eventyret. Og det var nok dér, det for alvor gik op for mig, hvor hurtigt stærke relationer kan opstå, når man rejser alene.
Det jeg tog med hjem
Udover oplevelserne, venskaberne og alle de gode minder kom jeg også hjem med en række erfaringer om mig selv.
At spise alene på en café kan lyde som en lille ting, men det føltes overraskende stort i starten. Jeg øvede mig i at lade telefonen blive i lommen og i stedet være til stede i situationen.
Flere gange faldt jeg i snak med ejere og medarbejdere, som var nysgerrige på mit liv i Danmark, mens jeg blev nysgerrig på deres. De samtaler gav mig et indblik i hverdagen og kulturen, som jeg aldrig ville have fået gennem guidebøger eller sociale medier.
Noget af det, jeg havde forventet mindst, var, hvor meget jeg faktisk nød mit eget selskab. Flere gange valgte jeg bevidst at udforske steder på egen hånd, selv når jeg havde mulighed for selskab. Den følelse af selvstændighed er noget af det, jeg er mest stolt af at tage med hjem.
Når jeg i dag ser tilbage på rejsen, handler den derfor om meget mere end Vietnam.
Hvis du havde spurgt mig inden afrejse, havde jeg nok været i tvivl om, hvorvidt fire uger alene ville være for meget. I dag ved jeg, at solo-rejsen gav mig langt mere, end jeg havde forestillet mig. Ikke bare oplevelser og nye venskaber, men også stærkere selvtillid og en erkendelse af, at jeg kan meget mere, end jeg selv gik og troede.
For selv på den anden side af jorden er dem derhjemme aldrig mere end et opkald væk.
Er du blevet inspireret af Ibens soloeventyr i Vietnam?
Så kontakt vores rejsekonsulenter, og få hjælp til at skræddersy din drømmerejse til Vietnam. Eller tag et kig på vores rejseforslag til Vietnam her.
