20 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 28.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Ønsker du at opleve det storslåede Botswana på en guidet tur, hvor du ikke selv står med ansvaret for at køre eller tage stilling til overnatningerne undervejs – så er dette den helt rigtige tur for dig.

På denne rejse oplever du de fedeste nationalparker, Botswana har at byde på, og du kommer helt tæt på dyrelivet, ser storslået natur og det bedste af det hele – du får kyndig guidning og vejledning under hele turen.

Du kommer til at deltage aktivt på denne grupperejse, så hvis du forventer at komme på en ferie, hvor du kan slappe af, sove længe, læne dig tilbage og lave ingenting – så er dette ikke turen for dig. For her har alle deltagere en lige stor del af ansvaret for turens succes, da det forventes, at du hjælper med at sætte campen inklusiv telte, bad og wc op, samt deltager i madlavningen. Trods disse opgaver må syntes trivielle, så er det med til at skabe en god gruppedynamik, hvor man kommer tættere på de andre rejsende end ellers.

Dit Botswana-eventyr vil byde på uspoleret natur, variationer i vegetationen og spektakulære landskaber. Du besøger nationalparker, hvor der nærmest ikke møder andre turister, men oplever et vildt dyreliv og vidder så uendelige, at man ikke kan andet end at miste pusten.

Få information og fakta om Botswana her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Botswana her

Bedste rejseperiode

Årstiderne er modsat de danske. Maj til oktober er tørtid og vinter. Her er der varmt om dagen og koldt om natten, og det er den bedste tid at tage på safari. Fra november til april er der regntid, men samtidig de varmeste måneder og sommer. Der er i denne periode mere grønt, og derfor kan det være sværere at spotte dyr på safari. Tal med din rejsekonsulent og få den bedste vejledning til, hvornår netop din rejse kan finde sted.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Danmark - Johannesburg
Der er afrejse fra Danmark mod Johannesburg.
2. dag: Ankomst Johannesburg
Efter afhentning af bagagen bliver du hentet i lufthavnen, og kørt hen til dit guesthouse i Johannesburg. Johannesburg er en overset by, som trods et lidt blakket ry, er utrolig spændende og har meget at byde på. Du kan nemt bruge flere dage på at opleve det hele, og ønskes dette, kan du vælge at flyve hertil et par dage før gruppeturen starter. Attraktionerne tæller blandt andet Soweto Town Ship (her kan du vælge imellem flere guidede ture; klassisk gåtur, Tuk Tuk eller cykeltur) Braamfontein, Neighbourgoods Market, Forlystelsparken Gold Reef City, kalkstensgrotterne "Menneskehedens vugge", Apartheidmuseet, Lion Park, Mandela House, Zoo, Botanisk have, kunst museer, Sydafrikas National museum og meget mere. Om aftenen er der afrejsemøde, hvor du får en introduktion af trucken, møder guiden og de andre rejsende.
3. dag: Johannesburg – Kalahari
I dag begynder grupperejsen. Turen starter tidligt, da det er en lang dag med mange kilometer, der skal tilbagelægges fra Johannesburg til Kalahari ørkenen. Dagens første oplevelse er indkøb i det lokale supermarked. Maden er inkluderet i turen, men du er selv ansvarlig for indkøb af drikkevarer såsom øl, vand, vin, snacks, kiks, og hvad du nu ellers finder passende, til de mange timer i trucken og aftenerne rundt om bålet. Efter shoppingturen fortsætter I mod grænsen, og her vil du for første gang blive mødt af den store forskel på Afrika og Danmark – tingene tager længere tid, end man lige regner med. Efter grænsekontrol og krydsning af grænsen er du nu et stempel i passet rigere, og Botswana byder dig velkommen. Over alt ses flag, skilte samt malede sten i nationalfarverne blå, sort og hvid. Blå repræsenterer vand og himmel, sort er farven på deres hud, og hvid er farven på den kvinde, som den første præsident giftede sig med. Efter ankomst til Kalahari ørkenen slår I lejr, og får turens første middag som gruppe i campen. Hver aften vil guiden fortælle, hvad der kommer til at ske dagen efter, således man hele tiden er opdateret, og føler sig sikker på turens forløb. (M)
4. dag: Kalahari Bushmen
Denne morgen bliver rutinen omkring pakning af campen introduceret. Det kan virke uoverskueligt, men guiderne er dygtige, og det tager forbavsende kort tid. Efter morgenmaden er det tilbage i trucken og afsted til Ghanzi. I Ghanzi findes nogle af de sidste traditionelle bushmen, som lever af naturen, og har forenet sig med ørkenens vilde og barske miljø. Oplevelsen i dag består af en gåtur med en lokal bushman, som vil fortælle jer om træerne, planterne, deres stolte traditioner, naturens medicin og dyrelivet. Efter gåturen er resten af dagen afsat til afslapning i campen. (M,F,A)
5-7. dag: Okavango Delta
Efter morgenmad og pakning af campen er det afsted mod turens første storslåede naturoplevelse – Okavango Deltaet. Okavango Deltaet er et af verdens største indlandsdeltaer. Hvert år i januar-februar falder regnen i Angola. Fra Angola begiver vandet sig ud på en forunderlig rejse på mere end 1.200 km mod Okavango Deltaet i Botswana. Vandet skal som sådan ikke noget i Botswana. Her er ingen flod og intet hav, som det rejser hen imod. Det ender i det ellers tørre ørkenlandskab i Botswana, og giver et helt fantastisk dyre- og planteliv. Vandet i deltaet er på sit højeste niveau i juni-august, hvor et kæmpe område på omkring 15.000 km2 er dækket af vand; kun afbrudt af små øer. De næste dage er til oplevelser i Okavango Deltaet. Overnatningen forgår på en lille ø, så trucken bliver efterladt, og I sejler med speedbåd fra Swamp Stop ud til øen. Oplevelserne herude består i bush walk – guidede ture i det fri, hvor der især er fokus på plante- og dyrelivet, samt fredfyldte sejlture i mekoro (en traditionel kano). Det er også muligt at komme på en helikoptertur over deltaet for at spotte vilde dyr, såsom elefanter, krokodiller og flodheste og opleve det helt unikke landskab fra oven (betales lokalt). Der vil også være tid til at slappe af og nyde de smukke omgivelser. (M,F,A)
8. dag: Okavango – Maun
I dag forlades øen og turen tilbage til civilisation begynder med en sejltur. Ved Swamp stop pakkes alt fra bådene til trucken før der sættes kurs mod Maun. I Maun vil der være mulighed for at handle ind, før turen fortsætter til aftenens overnatning. Lodgen er placeret ved bredden af Boteti floden, hvor stedet byder på flotte udsigt, en bar, restaurant og pool. (M,F,A)
9-12. dag: Safari i nationalparkerne Moremi & Savuti
Da de næste dage kommer til at byde på klassisk safari og game drives. Trucken efterlades på lodgen, og turen fortsætter i firehjulstrukne safaribiler. Der gøres et kort stop i Maun, hvor de sidste indkøb skal på plads, før turen fortsætter. Det er vejrforholdene, der afgør, hvordan de næste fem dages program bliver. Et eksempel herpå kunne være: Start i Moremi, slå lejr den første nat tæt på den kendte ” Third Bridge Campsite” og fald i søvn til lyden til hyæner, løver og flodheste. Herfra fortsætter turen nordpå, via Xakanaxa, til næste lejrsted tæt på den nordlige indgang af parken. Dette område er særdeles godt til game drive og både formiddag og eftermiddag vil blive brugt på game drive i vådlandsområdet. Herefter kører vi op til Savuti Nationalpark, som også er særdeles godt sted til game drive. Mest interessant er dyrelivet omkring campen – hold frugt godt skjult fra de nysgerrige elefanter og kødet væk fra de strejfende hyæner. Hver nat vil vi slå lejr i uberørt, fjerntliggende steder, hvor der ikke er andre end jer - I forlader hvert sted i samme tilstand, som I kom - kun jeres fodspor bliver efterladt. Under denne del af turen vil en hjælperbil køre foran og sætte campen op. Det giver jer mest muligt tid til at nyde naturen og oplevelserne undervejs. (M,F,A)
13. dag: Maun
Efter endnu en bush morgenmad og tidlig start forlades parken og turen går tilbage til civilisationen. Der køres gamedrive undervejs, hvilket gør at turens varighed afhænger af, hvor meget I oplever. I Maun gøres et kort stop, hvor tiden er på egen hånd – her skal blandt andet købes frokost for egen regning, før den sidste del af turen tilbage til lodgen tilbagelægges. Efter ankomst nydes et veltilberedt måltid mad, mens baren er åben og tilbyder både iskold vin, farverige drinks og glad musik. (M,A)
14. dag: Makgadikgadi Sletten
Efter en afslappende morgen, hvor lodgens pool har været til fri afbenyttelse, starter dagen med en solid brunch før trucken pakkes, og der gøres klar til afgang. I dag sættes der kurs imod endnu en fantastisk nationalpark - nemlig Makgadikgadi saltsletten. Saltsletten var for mange tusinde år siden en stor indlandssø på størrelse med Schweiz, men er i dag helt tørret ud, og det giver et helt utroligt syn, når man kigger ud over de enorme og tørre saltsletter. Saltsletten består af en tør salt- og lerskorpe, men ved regnskyl bliver sletten dækket af vand og der vil i perioder være store flokke af flamingoer, som kommer til området. Det anbefales at sove under åben himmel, da stjernehimlen herude er ubeskrivelig. Nyd de mange millioner stjerner og se mælkevejen helt tydelig uden forstyrrende kunstigt lys. (M,F,A)
15. dag: Chobe – Victoria Falls
Efter en nat i det fri og en tidlig morgenstart, forlader vi de øde, men fascinerende sletter og begiver os nordpå til Chobe National park, hvor frokosten samt eftermiddagen skal tilbringes ombord på en båd. Det er i Chobe nationalparken i det nordvestlige Botswana, hvor man finder det største antal af elefanter i hele det sydlige Afrika. Det er den såkaldte “Kalahari-elefant”, du finder her. Det er den største af alle elefantarter, men den har til gengæld ikke voldsomt store stødtænder. Det er måske derfor, sy antallet af elefanter her i området har været konstant voksende siden 1990’erne, da der ikke er mange krybskytter på jagt efter elfenben. Udover tusindvis af elefanter er Botswanas ældste nationalpark også hjem for flodheste, løver, giraffer og mange andre dyr. Bådturen giver rig mulighed for at opleve dyrelivet helt tæt på, da elefanter bader og krydser floden, vortesvin samt gazeller kommer ned og drikker, mens krokodillerne ligger på bredden og soler sig. Efter denne fredelige, men oplevelsesrige bådtur, går turen til Victoria Falls, Zimbabwe. Væbn dig med tålmodighed på grænseovergangen, det kan tage tid! De næste to nætter skal vi bo på Lodge i gå afstand til Victoria Falls. Om aftenen nydes et veltilberedt måltid, og der vil være en introduktion til de oplevelser, der findes i området. Lodgens placering gør, at du sagtens kan gå rundt på egen hånd, men aktiviteter, så som River rafting, Canopy Tour, Gorge Swing, Flying Fox, Zip line, Bungy Jump, helikopter tur, guidede rideture, m.fl. skal planlægges på forhånd og bookes lokalt på lodgen. (M,F,A)
16. dag: Victoria Falls
Fridag; Om du er til afslapning eller hæsblæsende adrenalin, er der rig mulighed for at få dagen til at gå. Nyd eventuelt en lækker frokost på ”The Lookout Cafe”, som har byens bedste udsigt over Victoria Falls mægtige kløfter. Victoria Falls er et af verdens syv vidundere, og er blandt de mest fantastiske vandfald i verden. Zambezifloden er på dette sted mere end to kilometer bred, og løber højlydt ned gennem en serie af snævre kløfter, hvor den spreder sin dis, der kan ses over 20 kilometer væk. Derfor kaldes Victoria Falls også ”Mosi O Tunya” – ”The smoke that thunders” – røgen der buldrer! Når Zambezi floden går over sine bredder (normalvis i februar og marts) former den det største gardin af faldende vand i verden. I løbet af disse måneder løber der over 500 millioner liter vand per minut over vandfaldet, som er 1708 meter bred og falder 99 meter ved Rainbow Falls i Zambia. Når der er lavvande i november bliver strømmen af vand reduceret til omkring 10 millioner liter per minut, og floden er delt ind i en serie af kanaler, som udløber fra nogle af de mange separate vandfald. Neden for vandfaldet løber vandet ind i en serie af snævre kløfter - det er disse, der ses fra ”The Lookout cafe”. (M)
17.dag: Victoria Falls – Francistown
Det er muligt at slutte turen ved Victoria Falls og flyve videre eller hjem fra Livingstone. De gæster, der flyver hjem fra Victoria Falls bliver bragt til lufthavnen, mens resten af gruppen fortsætter turen tilbage til Botswana og Francistown. Nyd det sidste måltid sammen som gruppe og steg evt. skumfiduser over bålet og udbring en skål for alle de herlige oplevelser, I har fået sammen. (M,F,A)
18. dag: Francistown – Johannesburg
Sidste dag på turen, begynder tidligere end normalt, da dagen i dag byder på den længste strækning, og ca. 12 timer ombord i trucken. Sørg for at have snacks, musik, en god bog eller lignende parat. Undervejs er der frokoststop for egen regningc og I krydser den sidste grænse, før I igen befinder jer i Sydafrika. Landskabet ændres dramatisk, når I kommer fra forholdsvis flade Botswana til bjergrige Sydafrika - turen er lang, men udsigten smuk og interessant. Du overnatter denne sidste nat i lodgen ved Johannesburg. (M)
19. dag: Johannesburg
I dag er der afrejse fra Johannesburg. Ekstra dage kan naturligvis tilkøbes, hvis det ønskes. Transport fra lodgen til lufthavnen kan arrangeres enten hjemmefra eller lokalt på lodgen. (M)
20. dag. Johannesburg - Danmark
Du ankommer til Danmark med en masse minder i bagagen.

Overnatninger

4 overnatninger på lodge
2 overnatninger i hytter
11 overnatninger i telt

Bemærkninger

Rejsen her egner sig til rejsende i alle aldre, dog skal børn være over 16 år – optimalt imellem 18 og 65 år. Turen er ikke fysisk krævende, men de mange timer på vejene med ”Free African Massage” er hårdt for især ryggen.

Du bliver en del af en gruppe, og det forventes, at du deltager aktivt i madlavning, rejsning af telte osv. De fleste nætter er i telte, hvor campen er forholdsvis primitiv. Enkelte nætter tilbringes dog på lodge. Du skal medbringe din egen hovedpude og sovepose.

Der er en lokal engelsktalende guide med under hele turen.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Der er afrejse hver uge.

Gruppestørrelse

Maks. 17 deltagere

JUNI - OKTOBER

Pakkeliste

  • Varm trøje/fleece
  • Vind og vandtæt jakke
  • Håndlæde
  • Badetøj
  • Hat med skygge
  • Solcreme
  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Hovedpude
  • Gode vandresko
  • Toiletsager, personlig medicin og mini-førstehjælpskasse
  • Lommekniv
  • Pandelampe
  • Vandflaske
  • Kamera
  • Kikkert
  • Obs. Dit tøj skal gerne være i naturlige farver under bushwalks og gamedrives

Prisen er inklusiv

  • Flybillet fra Danmark - Johannesburg t/r (inkl. bagage)
  • Lufthavnstransfer ved ankomst til Johannesburg
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Transfers ifølge program
  • Engelsktalende turleder og chauffør på rundrejsen
  • Entre til Kalahari og Bushmen walk tur
  • 3 dages tur på Okavango Delta i private camp og bådtur med Mekoro
  • Game Walks og Game Drives undervejs jævnfør programbeskrivelse
  • Entre til Makgadikgadi Salt Pans med nat under stjernerne
  • Chobe Nationalpark flodbåd cruise
  • Nationalpark fees
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - I både Sydafrika og Botswana er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Drikkevarer (sodavand, øl mm.) - der er vand til fri afbenyttelse i bussen
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Ekstra aktiviteter, som kan tilkøbes lokalt
  • Visum

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top