16 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 23.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Sug det bedste til dig af to vidt forskellige verdener på denne rejse, der kombinerer Cuba og Panama og tillader dig at komme helt ind under huden på de lokale. Cuba byder på farverige kolonialhuse, frodige tobaksmarker og spændende revolutionshistorie tilsat medrivende salsatoner, velsmagende cocktails og et sødt, smilende folkefærd. I mellemtiden byder Panama på paradis-øer, indfødte stammefolk og prægtige bygningsværker som bl.a. findes i den gamle bydel, Casco Viejo, i Panama City. Alt det skal du opleve på denne rejse, som tager dig til to unikke perler i Caribien og Mellemamerika. Glæd dig til et uforglemmeligt eventyr med varieret indhold, og hvor du flere steder bor side om side med de lokale.

Din rejse starter i Cubas hovedstad Havana, hvor du skal på en guidet byrundtur. Turen går langs farverige gader og over henrivende pladser, mens din lokale guide gladeligt deler ud af spændende revolutionshistorie og nyttig viden. Intet andet sted i verden er som Cuba, og det er på godt og ondt. Der findes ingen bedre måde at lære om det, end ved at være i hænderne på en lokal den første dag. Cubas kontraster er på en og samme tid slående og fascinerende.

Fra Havana fortsætter din rejse til Viñales, hvor du kan cykle og vandre i storslået natur kendetegnet af høje limstensklipper og blodrød jord, som egner sig storartet til dyrkningen af tobak. Viñales leverer tobakken til de famøse Cuba-cigarer, og mens du er her, kan du med fordel lægge vejen forbi de lokale tobaksbønder.

Sidste stop i Cuba er historiske Trinidad, som rangerer på UNESCO’s Verdensarvsliste. Byens gamle, flotte og farverige bygninger tager dig tilbage i tiden, mens byens barer og caféer inviterer indenfor til en drink og en gang salsa. I Trinidad kan du også snuppe en afslappende dag på en caribisk strand eller en vandretur til et vandfald i den nærtliggende nationalpark.

Fra Trinidad returnerer du til Havana, hvor du dagen efter flyver direkte til Panama City. I denne hovedstad venter endnu en spændende byvandring med lokal guide. Her bliver du introduceret for byens perler og flotte historiske kvarter. Efterfølgende besøger du Panamakanalen, som er et must på enhver rejse til Panama.

Fra Panama City fortsætter din rejse til de paradisiske San Blas-øer, som også går under navnet Guna Yala. Dette navn er givet af den indfødte stamme, som lever her. Kuna-stammen er et interessant og farverigt folkefærd, og du vil under din tid på øerne komme tæt på stammen og lære om deres levevis. På San Blas kan du desuden se frem til snorkling i azurblåt hav, bådtur og ellers bare afslapning i en hængekøje.

For at hjælpe dig godt på vej har Jysk Rejsebureau på rejsen sørget for alle fly, overnatninger, transfers samt visum til Cuba. Desuden er der inkluderet spændende udflugter såsom byvandring i Havana og Panama City samt besøg til Panamakanalen, snorkeltur og en guidet tur hos Kuna-stammen. Under store dele af rejsen bor du side om side med de lokale. I Cuba overnatter du i såkaldte casas particulares. Denne type bolig giver dig en autentisk oplevelse og et godt indblik i den cubanske kultur, idet du flytter ind i et privat værelse hos en lokal familie. Der kan være forskelle på casas particulares. Nogle er større steder med flere værelser, som udlejes til rejsende. Andre har kun et enkelt eller to værelser. Som regel har du altid eget bad og toilet, og som regel kan du forvente en høj og fin standard. I Panama City bor du på hotel, inden du på San Blas-øerne overnatter i en rustik hytte med privat badeværelse blandt Kuna-befolkningen.

Har du andre ønsker til overnatning, kan din rejsekonsulent hjælpe dig. Rejsen kan skræddersyes, så den matcher netop dine ønsker. F.eks. kan du i Cuba vælge at bo på hotel i stedet for i casa particular. Dog skal du være opmærksom på, at overnatningsmulighederne på San Blas-øerne er yderst begrænsede.

Få information og fakta om Cuba og Panama
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Cuba og Panama

Bedste rejseperiode

Cuba har et tropisk klima og kan besøges året rundt. Det bedste tidspunkt at besøge landet er fra november til april, hvor vejret er mest tørt, og risikoen for orkaner er mindst. Fra april til november er det regntid, hvor temperaturen og luftfugtigheden stiger, men det bør ikke afholde dig fra at besøge landet, da Cuba uanset klima er fantastisk.

Den bedste rejseperiode for Panama er i tørtiden fra december-april. Du skal dog forvente, at der også i denne periode kan falde mindre mængder regn. Det er også muligt at rejse i Panama i regntiden maj-november, men her skal du forvente en del mere regn og kraftige byger, der kan vare et par timer dagligt.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Cuba og Panama er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i begge lande kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt. Derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Havana
Du rejser fra Danmark til Havana med et enkelt stop undervejs på din rejse. Ved ankomst i lufthavnen bliver du hentet og fragtet til dit casa particular, som ligger centralt i Havana. Find ud i byens gader og nyd en bid mad, inden du kryber til køjs efter en lang rejse.
2. dag: Byrundtur og fritid i forførende Havana
Farverige kolonialhuse mænger sig med henrivende pladser, historiske kirker og en imponerende havnefront med en kilometerlang strandpromenade. Dette er Havana, og i dag skal du opleve byen i selskab med en lokal guide. Til fods vil guiden vise dig byens perler og imens dele ud af Cubas spændende historie. Revolutionen sluttede ganske vist i 1959, men den er stadig at føle på hvert et gadehjørne i Havana. Efter en halv dag i selskab med din guide har du resten af dagen til at udforske Havana på egen hånd. Snup en uforglemmelig køretur i en antik Chevy. De gamle amerikanerøser sætter deres unikke præg på byen. Efterfølgende kan du finde til La Bodeguita del Medio, som disker op med livemusik og cocktails i massevis. Faktisk var det denne bar, som opfandt mojito’en, mens La Floridita var Ernest Hemingway’s favoritbar. Har du mod på en aktiv eftermiddag, kan du snuppe en salsalektion hos den lokale danseskole. Den forførende dans er essensen af Cuba, og Jysk Rejsebureau hjælper gerne med at booke en lektion.
3. dag: Fra Havana til idylliske Viñales
Om morgenen bliver du hentet af en privat transfer, som fragter dig fra Havana til idylliske Viñales. Køreturen er på ca. tre til fire timer, hvor du undervejs kan suge Cubas betagende landskab til dig. Ved ankomst til Viñales bliver du mødt af et slående syn. Høje limestensklipper omfavner den frodige dal, hvor tobakken gror i massevis. Du bydes velkommen i en verden, hvor tiden nærmest har stået stille. Her bliver markerne stadig pløjet på den gode gammeldags måde, og det er ikke unormalt at se hestevogne køre på vejene. Din transfer fragter dig til dit casa particular, hvorefter du har resten af dagen på egen hånd.
4. dag: På opdagelse i Viñales
Nyd en dag omgivet af Cubas landidyl. Denne dag vælger du selv indholdet. F.eks. kan du leje en cykel eller tage på vandring i de smukke omgivelser. Coco Solo Palmarito er en af områdets bedste vandreruter. Turen går langs tobaksmarker over den røde jord, som området er så kendt for. Undervejs kan du besøge en tobaksproducent og få en introduktion til den legendariske cubanske cigar og det landlige liv. I Viñales kan du også besøge Cuevos del Indio, hvor du kan komme tæt på de smukke limestensklipper. En anden mulighed er at lægge vejen forbi Mural de la Prehistoria, som er et gigantisk maleri, der fylder en hel bjergside. Et godt tip her er at lægge vejen forbi stedets bar, som serverer (hvis ikke verdens så i hvert fald) Cubas bedste Piña Colada. Ikke mindst kan du suge landlivet til dig fra verandaen af dit casa particular, eller snuppe en bid mad på en tapasbar i den lille landsby. I Viñales handler det om at geare ned og lade op.
5. dag: Fra Viñales til historiske Trinidad
I dag venter en lang rejse forude. En privat transfer bringer dig fra Viñales til Trinidad, en køretur på ca. syv til otte timer. Du vil efter ankomst til Trinidad hurtigt finde ud af, at køreturen var det værd. Denne historiske by er på UNESCO’s Verdensarvsliste. En gåtur i byens gader er som at træde tilbage i tiden. Her bliver du mødt af brostensbelagte gader og gamle farverige huse, som står side om side. Over alt i byen får du lyst til at finde kameraet frem og tage fotos i massevis. I Trinidad tjekker du ind hos et casa particular, hvorefter du har tid til at hvile dig oven på den lange rejse.
6.-7. dag: Oplevelser i og nær Trinidad
Du har to fulde dage til at nyde Trinidads hyggelige byliv og besøge de mange attraktioner i nærområdet. Glæd dig til lyden af hestevogne, mens du spadserer i Trinidads farverige gader. Find vej til Canchanchara-baren, som serverer en særlig drink af samme navn. Hør livemusik og dans salsa hos Casa de la Musica eller snup et hvil på en af byens charmerende pladser. Mulighederne er mange i Trinidad, men du kan også søge ud i nærområdet, som ligeledes byder på store oplevelser. F.eks. kan du besøge nationalparken Topes de Collantes, hvor du kan vandre til et vandfald og snuppe dig en forfriskende dukkert. Nationalparken ligger blot en kort køretur fra Trinidad. Alternativt kan du besøge Playa Ancón, som byder på en smuk caribisk sandstrand og indbydende badevand. Fra Playa Ancón kan du sejle en tur med katamaran. Denne tur kan Jysk Rejsebureau også være behjælpelig med at booke, hvis du ønsker det.
8. dag: Retur til Havana
Fra Trinidad returnerer du til Havana. En køretur på ca. fire til fem timer. I Havana har du en sidste eftermiddag og aften til at nyde det cubanske byliv, inden du dagen efter drager mod Panama. Nye eventyr venter forude i et nyt og spændende land. Inden længe skal du møde en ny kultur, som adskiller sig meget fra den cubanske. Hvor Cuba handler om revolutionshistorie, kommunisme, tobaksmarker og velsmagende drinks, handler Panama i høj grad om prægtige bygningsværker, dyb jungle og indfødte stammefolk. Du kan allerede nu glæde dig til at opleve kontrasterne.
9. dag: Flyrejse fra Havana til Panama City
Du bliver hentet hos dit casa particular i Havana og fragtet til lufthavnen i Havana. Derfra rejser du med direkte fly til Panama City. I lufthavnen i Panama City bliver du hentet igen, og denne gang bragt til dit hotel, som er godt beliggende i hovedstaden. Resten af dagen har du på egen hånd.
10. dag: Byrundtur i Panama City og Panamakanalen
Glæd dig til et historisk og oplevelsesrigt indblik i Panama City. Din dagstur starter efter morgenmaden. Du vil på dagens tur opleve ruiner fra kolonitiden, inden du fortsætter til fods i den gamle og velbevarede bydel Casco Viejo. Bydelen er en skærende kontrast til storbyens mange højhuse og blev i sin tid grundlagt af spaniere i det 16. århundrede. Efter en lækker lokal frokost fortsætter din dagstur til Miraflores, hvor du på tæt hold kan se nogle af de skibe, som dagligt passerer igennem Panamakanalen. Hvert skib bruger mellem 8-10 timer på at passere og der sejler ca. 14.100 skibe gennem Panamakanalen hvert år. Panamakanalen har en enorm betydning for Panama og verdens økonomi, idet skibene som passerer gennem kanalen, sparer en omsejling på næsten 12.500 km syd om Kap Horn, det sydligste punkt i Sydamerika. Panamakanalen åbnede officielt i 1914, efter mange års forsøg, i foranledning af USA, som kunne se vigtigheden i at skabe en handels- og krigsmæssig smutvej mellem to af verdens største oceaner. USA indgik i den forbindelse en samarbejdsaftale med Panama og ejede derefter rettighederne til Panamakanalen indtil 31. december 1999, hvor rettighederne overgik til Panama. Søvejen mellem Atlanterhavet og Stillehavet er stadig i dag en af verdens største ingeniørmæssige bedrifter, idet geografien og især tropesygdommene i datidens Panama besværliggjorde byggearbejdet. Efter en begivenhedsrig dag bringes du tilbage til dit hotel og har aftenen på egen hånd. (M, F)
11. dag: Fra Panama City til San Blas-øerne i det Caribiske Hav
Du bliver hentet på dit hotel om morgenen, hvorefter der venter dig en spændende køretur gennem junglen, inden du efter ca. 2,5 times kørsel ankommer til Panamas caribiske kyst. På vejen har du mulighed for at handle i et supermarked for at købe snacks og drikkevarer. Dernæst gøres der stop for at passere immigrationsformaliteter, inden du fortsætter til kajen, hvor du stiger ombord på en båd, som sejler dig til San Blas-øerne. Det farverige Kuna-folk er den indfødte befolkningsgruppe på disse smukke øer og er i dag stadig ansvarlige for øgruppen San Blas. Kuna-stammen bor på 49 ud af ca. 370 små øer, som tilsammen danner det eksotiske San Blas-naturreservat ud for Panamas nordøstlige kyststrækning. Ved ankomsten til en af de beboede Kuna-øer, får du tildelt en primitiv hytte med privat badeværelse. Resten af dagen kan du nyde en guidet udflugt gennem Kuna-samfundet på dette uberørte sted og dernæst blot slappe af på stranden. Da der ikke er synderligt meget at købe på San Blas-øerne, er alle dine måltider inklusiv i opholdet her. (M, F, A)
12.-13. dag: Oplevelser og snorkling på San Blas
Der venter dig to skønne dage på San Blas-øerne. Her kan du nyde morgenmaden til lyden af bølgerne, slappe af på de smukke strande og læse en bog i en af øens hængekøjer. Du har god mulighed for at svømme og snorkle i det krystalklare turkisblå vand iblandt tropiske fisk. I din rejse er også inkluderet en snorkeltur via båd. Turen går til en anden af de smukke San Blas-øer. Gå ikke glip af chancen for at købe håndlavede souvenirs, som er med til at bidrage økonomisk til det isolerede øsamfund. Det er desuden smukt at iagttage horisonten hen på aftenen. De forskellige nuancer af rød og lyserød ændrer sig i takt med, at solen går ned over Caribien. Der venter dig nogle fantastiske dage på en af de mest eksotiske destinationer i Panama. Glæd dig til en helt unik oplevelse. (M, F, A)
14. dag: Fra San Blas til Panama City
Du forlader de eksotiske strande på San Blas og tager afsked med Kuna-stammen. Efter frokost fortsætter du med båd tilbage til fastlandet. Efter en times sejltur ankommer du til kajen, hvorefter du fortsætter i en firehjulstrækker til Panama City. Du ankommer sidst på eftermiddagen og resten af dagen er på egen hånd i landets hovedstad. (M, F)
15. dag: Afsked med Panama
Det er blevet tid til at tage afsked med Panama, og der er organiseret transport til dig til lufthavnen. Er du ikke klar til at tage hjem, kan du vælge at rejse videre på egen hånd eller få hjælp af din rejsekonsulent til at organisere flere aktiviteter i Panama. Vi kan også hjælpe dig, hvis du ønsker at udforske endnu flere lande i Latinamerika. Eksempelvis kan du lade turen gå til Costa Rica eller Mexico. (M)
16. dag: Ankomst til Danmark
Ankomsten til Danmark er afhængig af, hvilket flyselskab du flyver med.

Overnatninger

3 overnatninger i casa particular i Havana
2 overnatninger i casa particular i Viñales
3 overnatninger i casa particular i Trinidad
3 overnatninger på 3-stjernet hotel i Panama City
3 overnatninger i en simpel hytte med privat badeværelse på San Blas-øerne

Casas particulares giver dig en god og autentisk oplevelse i Cuba. Foretrækker du at bo på hotel, kan det bookes for en merpris. Tal med din rejsekonsulent herom.

Bemærkninger

Bemærk venligst, at der ikke er mange varer til rådighed for køb på San Blas-øerne, og vi anbefaler, at du har købt snacks, vand og lignende inden ankomst.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Dette er en individuel rejse.

November - april

Pakkeliste

  • Euro i kontanter til hele opholdet i Cuba
  • Rejseforsikring på engelsk
  • Vandtæt/vindtæt jakke
  • Badetøj og håndklæde
  • Sommertøj og solhat
  • Vandflaske

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Havana - Panama City - Danmark (inkl. bagage)
  • Visum til Cuba
  • Overnatninger ifølge program
  • Transport ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Guidet rundtur med engelsktalende guide i Havana
  • Guidet rundtur med guide i Panama City og besøg til Panamakanalen
  • Båd- og snorkeltur på San Blas-øerne
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet
  • Ture og oplevelser, der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge (i både Cuba og Panama er det god skik at give drikkepenge til servicepersonale)

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top