Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
Vi tager hvert år masser af eventyrlystne danskere med på vandre- og trekkingrejser i hele verden. Men kigger vi indad i vores eget lille land, opdager vi, at den danske natur har masser at byde på, selvom vi ikke kan prale af høje bjerge. Vi har 8.750 km kystlinje i Danmark samt en alsidig natur og rigt dyreliv, som helt sikkert vil imponere, når du tager med os ud på vandretur på nogle af Danmarks smukkeste vandreruter.

Her kan du læse mere om de områder, som vi vandrer i:

Nationalpark Mols Bjerge
Nationalpark Mols Bjerge er hele 180 km2 stort, og det unikke landskab er formet af istiden. Naturen i Nationalpark Mols Bjerge er meget alsidig med store områder med særlig og truet natur. EU har lavet en liste med ca. 200 bevaringsværdige naturtyper, kaldet habitatområder. I Danmark findes ca. 60 af habitatområderne - og i Nationalpark Mols Bjerge findes ikke mindre end ca. 40 af dem.

Rebild Bakker Nationalpark
Rebild Bakker er et storslået og smukt kuperet hedelandskab. Nationalparken byder på høje stigninger, smukke udsigter, kilder og åer. Når man bevæger sig til tops i bakkerne, får man fornemmelsen, af at være højt hævet over landskabet. Men faktisk er bakkerne skabt af bl.a. dybe smeltevandsrender, og de høje bakker er derfor såkaldte ”falske” bakker. Det bliver de dog ikke mindre spektakulære af, og du kan glæde dig til både de mange fantastiske udsigter og den meget varierede vegetation.

Hindsgavl Halvø
Hindsgavl Halvø i kanten af Lillebælt, er et af de smukkeste kystområder i Danmark med et unikt rekreativt naturområde. Hindsgavl halvøen rummer Naturparken Hindsgavl Dyrehave, Naturcenter Hindsgavl samt velkomstcenter til Bridgewalking.

Endelave og Kaninoen
Endelave er kaninernes ø, og der lever tusindvis af vilde kaniner lever på denne lille ø i Kattegat. Måske har du hørt om den berømte pilgrimsrute i Spanien, Caminoen. På Endelave kan du i stedet prøve kræfter med den afmærkede vandrerute Kaninoen på 21 km, som tager dig forbi flere af kaninernes foretrukne levesteder såvel som de fleste andre naturoplevelser på øen.

Langt størstedelen af turen rundt om Endelave går langs kysten og undervejs på ruten kan du nyde udsigten til blandt andet Jylland, Fyn, Æbleø, Samsø, Tunø og, hvis vejret er klart, også Sjælland. På turen vil du møde opleve et varieret fugleliv, og du kan være heldig at se de berømte vilde kaniner, rådyr, fasaner og kystnære sæler mens du vandrer Endelave rundt.

Husby Klitplantage
Husby Klitplantageruten ved Vesterhavet er ca. 15 km lang og tager dig gennem et smukt, råt og bakket klitlandskab med meget varieret vegetation og forskelligartet skov. Klitplantagen består af et bakket klitlandskab dækket af hedebevoksning og klitgræs, som går over i fyr- og granskov. Længere inde i landet vokser bøg og andre løvtræer. I plantagen kan du være heldig at opleve f.eks. krondyr, rådyr, fuglekonge, musvåge og tårnfalk. Udover den utæmmede natur, kan du glæde dig til rutens udsigt over Vesterhavet.


Vi glæder os til at vise dig noget af den smukkeste natur, Danmark har at byde på!


Fakta

Nordligste punkt: Skagen nordstrand
Østligste punkt: Østerskær (En del af Ertholmene 18 km nordøst for Bornholm)
Sydligste punkt: Gedser Odde
Vestligste punkt: Blåvands Huk
Højeste naturlige punkt: Møllehøj med 170,86 m (En del af Ejer bjerge)


Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Stine Nørbjerg

Stine Nørbjerg

Rejsekonsulent

stno|jr.dk
Rejsekonsulent Dennis Kjeldahl Knudsen

Dennis K. Knudsen

Rejsekonsulent

dekn|jr.dk
Rejsekonsulent Lasse Toftdahl Klejnstrup

Lasse Klejnstrup

Rejsekonsulent

lakl|jr.dk
Til top