1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til St. Thomas
Du har de næste dage fri til at udforske St. Thomas. Byen Charlotte Amalie rummer masser af historie og kultur. Her kan du bl.a. besøge St. Thomas Reformed Church, Berascha Veshalom Vegmiluh Hasidim Synagogen og Camille Pissarro bygningen.
Overnatning på hotel, St. Thomas
2. dag: St. Thomas på egen hånd. Tur på paddle board i havet omkring St. Thomas inkluderet
I din turen er inkluderet en 2 timers tur på paddle board med guide i mangroverne og langs kysten af St. Thomas. Resten af dagen kan du slentre rundt i det franske kvarter eller inde i midtbyen.
Overnatning på hotel, St. Thomas
3. dag: Færge til Tortola og sejlturen begynder
Du skal idag med færgen til Tortola - billetten køber du selv og der er flere daglige afgange fra Charlotte Amalie. Ca pris er 60 USD t/r og turen tager ca 1 time.
Du mødes med de andre der skal med på turen først på eftermiddagen ved Hodges Creek, Tortola, I hilser på kaptajnen og provianterer sammen i et lokalt super marked, så I har vand, mad og snacks ombord. Tilbage ombord er det tid til at nyde frokost på dækket. Om aftenen kaster I anker og efter middagen kan turen lægges forbi den berømte Willie T flydende bar, hvis du har lyst.
4.-9. dag: Katamaran cruise
De næste par dage skal I cruise blandt nogle af de smukkeste øer I Caribien – enhver sejlers drøm. Udforsk ubeboede øer, hvide sand strande og nyd solen på dækket. Dagene sluttes med fantastiske solnedgange, friske fisk hvis der har været fangst og måske hygge på stranden.
I besøger nogle af disse øer:
Norman Island
Glæd dig til at opleve denne uberørte perle med beskyttede ankerbugte og god snorkelling ved foden af klipperne.
Virgin Gouda
På Virgin Gouda ligger båden til kaj i Spanish Town, hvor du kan nyde stemningen blandt de andre sejlere og de lokale. Du kan tage ud og se det berømte område Baths som er en samling af kæmpe granit sten på hvide strande og med hemmelige små naturlige pools. Smukt som et postkort.
Guana Island
En af de få privatejede øer I Caribien som byder på 7 hvide pulver stranden og masser af tropisk skov, bjerge og bakker. Slap af på stranden og nyd en svømmetur i det klareste vand du længe har set.
Little Jost Van Dyke Island
Øen er en af de mindste i øgruppen. Snup en drink på den berømte “Soggy Dollar bar”, eller smut på et hike på øen. En dag på Jost van Dyke er en dag i paradis.
10. dag: St. Thomas
Efter morgenmaden går turen tilbage til Hodge Creek Marina, hvor I afmønstrer omkring middagstid. Du hopper på en færge tilbage til St. Thomas, hvor du kan fordøje den sidste uges indtryk med fast jord under fødderne og måske få shoppet lidt souvenirs med hjem.
11. dag: Hjemturen begynder
I dag går turen hjemad.
12. dag: Ankomst København
Du ankommer atter til Danmark efter en dejlig rejse til Dansk og Britisk Vestindien.