Af Charlotte Høi
Tidspunkt for rejse
November 2013
Som jeg skrev i mit sidste blog-indlæg fra Singapore i februar, ville det ikke være de sidste ord, at I hørte fra mig, for jeg skulle helt sikkert afsted igen… Et nyt job hos Jysk Rejsebureau var jeg så heldig at faa – og i den forbindelse gaar turen ud i den store verden endnu en gang.
….Så nu er jeg her. På den anden side af jorden, (igen!) – nærmere betegnet Sydamerika – hvor jeg skal rejse rundt i Ecuador, Galapagos øerne og Peru indtil jul.
Jeg har nu været på farten i de første to uger, så nu er det vist ved at være på sin plads, at jeg får skrevet lidt hjem til jer – ellers kender jeg mig selv godt nok til, at indlæggene vil blive stile-lange og alt for uoverskuelige og læse for jer.
Jeg havde regnet med, at det ingen sag var, at skulle tage afsked denne gang, da vi jo havde prøvet det før og denne gang var det kun for en “kort” stund i forhold til sidste gang. Let var det alligevel ikke helt, må jeg sige. Der blev alligevel fældet et par tåre eller tre. Efter al det snøfteri gik turen mod Aalborg lufthavn endnu en gang og hvad der dog ikke ventede mig forude…..
Min tur til det Sydamerikanske gik nemlig ikke så let for sig, som jeg havde regnet med. Jeg havde været så heldig, at Peter, min nye kollega fra Jysk Rejsebureau havde fundet den bedste og hurtigste billet til mig med kun en enkelt mellemlanding – men sådan gik det desværre ikke. Flyet fra Aalborg til Amsterdam var forsinket omkring tre timer – ergo nåede jeg ikke mit næste fly til Quito i Ecuador, som var min første destination. Dette resulterede i godt 10 timer på gulvet ventende i Amsterdam lufthavn og en ny billet, som gjorde at jeg skulle gennem Panama, inden jeg nåede til “mål”.
Jeg nåede kun lige en enkelt overnatning i Quito (Ecuadors hovedstad), før jeg skulle med det næste fly til Galapagos øerne. Efter megen research på internettet og i min lonelyplanet bog kunne jeg ikke andet end at have vildt store forventninger til Galapagos – Og mine forventninger var slet ikke i nærheden af, hvad det skulle vise sig og være. Jeg var sikker på, at jeg var havnet i paradis. Jeg mødte en gruppe fra England i lufthavnen, der skulle bo i naerheden af jeg på øen Santa Cruz. Vi brugte den første dag på bare at vandre rundt i byen og se hvad denne ø havde at byde på.
Efter meget få minutter havde Galapagos allerede taget vejret fra mig. Pelikaner, der fyldte byens store træer, søløver på bænke, leguaner i grupper, der heldigvis bare holdte sig for sig selv og mange andre dyr, som vi normalt kun ser i zoologisk have eller på nordsømuseet Dykning stod derefter på programmet og WOW, hvor har jeg aldrig set noget lignende! Det er absolut det vildeste og mest fantastiske, jeg nogensinde har prøvet. Hajer, skildpadder, kæmpe rokker i stimer, søløver, søheste, stimer af barracudaer og jeg skal komme efter jer. Jeg kan kun sige til alle “dykke-elskere”, go go go!
Efter disse to dage skulle jeg udforske Galapagos til søs – 8 dages cruise rundt til nogle forskellige øer. Den første prøve jeg blev sat på, var at der intet hverken internet eller signal var – men jeg overlevede og som Mor Elsa siger, er det jo nok også sundt engang imellem Jeg delte kabine med en pige fra Skotland – vi svingede rigtig godt sammen. Den anden prøve jeg blev sat på var søsyge – puh ha, det var ikke sjovt at ligge i øverste køje, når man blev nødt til at holde fast i madrassen for ikke at falde ud. Hold da helt ferie for nogle gyngende nætter – men kvalmen forsvandt hurtigt om morgenen, når vi fik rullet gardinerne op og så hvilket smukt landskab, vi befandt os i. Hver dag havde vi det samme “skema” – Morgenmad, besøg en ø, snorkel, frokost, besøg en anden ø, snorkel, snack og juice, sole os, aftensmad, og i seng. Selvom at det var det samme skema og den samme rutine hver dag, blev vi mødt med noget nyt for hver ø, vi besøgte. Hvis ikke det var landskabet, der var anderledes, var der nogle andre dyr.
Galapagos er virkelig som taget ud et eventyr – hvilket paradis! Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle snorkel rundt i det mest krystalklare blå vand med pingviner, søløver, hajer, skildpadder, alverdens farverige fisk, rokkere og leguaner omkring mig. Det er en fantastisk følelse, der går gennem kroppen på en, når søløverne leger omkring hovedet på en, hajerne der omringer os, pingvinen der skynder sig forbi og skildpadden, man altid når at se, fordi den tager det så stille og roligt Helt igennem nogle fantastiske dage på nogle fantastiske øer med det smukkeste landskab og det unikke dyreliv, der kun findes på Galapagos. Prikken over i’et var den sidste snorkel tur – hvor jeg flyder rundt i min egen verden mellem alverdens fisk og pludselig hører denne stemme, der lød meget som min guides, der råbte og råbte: DOLPHINS, DOLPHINS – og inden jeg fik taget hovedet op fra vandet hoppede der den ene delfin efter den anden over hovedet på mig og kom susende forbi fra min side af. Uforglemmelig oplevelse!
Jeg har vist sagt dette før, og siger det igen – hvor er jeg dog taknemlig for, at jeg får lov til at opleve alle disse vilde ting, man normalt kun går og drømmer om i hverdagen – og endnu mere glad for, at det nu er mit job, så jeg kan dele ud af alle disse uforglemmelige oplevelser til andre rejse- og ikke mindst eventyrlystne som jeg selv.
Efter Galapagos gik turen endnu engang til Quito, da jeg jo ikke naede at byen sidst, jeg var der. En uheldig og ikke saa sjov oplevelse bliver jeg alleredt moedt af, da jeg sidder i taxaen paa vej til mit hotel – en tyvknaegt af en fyr napper min telefon ud af haanden paa mig gennem vinduet i en taxa, og loeber sin vej. Oev oev. Op paa hesten igen maa man, saa dagen efter var jeg klar igen til sightseeing.
I midten af verden kom jeg lige noejagtig, da jeg paa den foerste tur kom til at staa direkte paa aekvator. Derefter viste en gammel, lokal soed og rar mand mig rundt i Quitos gamle by. Imponerende smukt – massevis af flotte bygninger omringet af bjerge og en rigtig spaendende historie, som jeg blev taget godt ind i, da jeg havde chancen for at komme helt bagved “facaderne” med den lokale herre. Cotopaxi, Ecuadors hoejeste vulkan fik jeg ogsaa med inden turen gik sydpaa til Montañita, hvor jeg er nu og et par dage frem, inden jeg skal til Peru i weekenden. Montañita er kendt for de bedste strande i Ecuador og isaer for surferne – saa mon ikke at der skal proeves kraefter med det.
Jeg håber, at I alle har det dejligt derhjemme.
Mange glade og eventyrlystne hilsner fra Charlotte.
….Så nu er jeg her. På den anden side af jorden, (igen!) – nærmere betegnet Sydamerika – hvor jeg skal rejse rundt i Ecuador, Galapagos øerne og Peru indtil jul.
Jeg har nu været på farten i de første to uger, så nu er det vist ved at være på sin plads, at jeg får skrevet lidt hjem til jer – ellers kender jeg mig selv godt nok til, at indlæggene vil blive stile-lange og alt for uoverskuelige og læse for jer.
Jeg havde regnet med, at det ingen sag var, at skulle tage afsked denne gang, da vi jo havde prøvet det før og denne gang var det kun for en “kort” stund i forhold til sidste gang. Let var det alligevel ikke helt, må jeg sige. Der blev alligevel fældet et par tåre eller tre. Efter al det snøfteri gik turen mod Aalborg lufthavn endnu en gang og hvad der dog ikke ventede mig forude…..
Min tur til det Sydamerikanske gik nemlig ikke så let for sig, som jeg havde regnet med. Jeg havde været så heldig, at Peter, min nye kollega fra Jysk Rejsebureau havde fundet den bedste og hurtigste billet til mig med kun en enkelt mellemlanding – men sådan gik det desværre ikke. Flyet fra Aalborg til Amsterdam var forsinket omkring tre timer – ergo nåede jeg ikke mit næste fly til Quito i Ecuador, som var min første destination. Dette resulterede i godt 10 timer på gulvet ventende i Amsterdam lufthavn og en ny billet, som gjorde at jeg skulle gennem Panama, inden jeg nåede til “mål”.
Jeg nåede kun lige en enkelt overnatning i Quito (Ecuadors hovedstad), før jeg skulle med det næste fly til Galapagos øerne. Efter megen research på internettet og i min lonelyplanet bog kunne jeg ikke andet end at have vildt store forventninger til Galapagos – Og mine forventninger var slet ikke i nærheden af, hvad det skulle vise sig og være. Jeg var sikker på, at jeg var havnet i paradis. Jeg mødte en gruppe fra England i lufthavnen, der skulle bo i naerheden af jeg på øen Santa Cruz. Vi brugte den første dag på bare at vandre rundt i byen og se hvad denne ø havde at byde på.
Efter meget få minutter havde Galapagos allerede taget vejret fra mig. Pelikaner, der fyldte byens store træer, søløver på bænke, leguaner i grupper, der heldigvis bare holdte sig for sig selv og mange andre dyr, som vi normalt kun ser i zoologisk have eller på nordsømuseet Dykning stod derefter på programmet og WOW, hvor har jeg aldrig set noget lignende! Det er absolut det vildeste og mest fantastiske, jeg nogensinde har prøvet. Hajer, skildpadder, kæmpe rokker i stimer, søløver, søheste, stimer af barracudaer og jeg skal komme efter jer. Jeg kan kun sige til alle “dykke-elskere”, go go go!
Efter disse to dage skulle jeg udforske Galapagos til søs – 8 dages cruise rundt til nogle forskellige øer. Den første prøve jeg blev sat på, var at der intet hverken internet eller signal var – men jeg overlevede og som Mor Elsa siger, er det jo nok også sundt engang imellem Jeg delte kabine med en pige fra Skotland – vi svingede rigtig godt sammen. Den anden prøve jeg blev sat på var søsyge – puh ha, det var ikke sjovt at ligge i øverste køje, når man blev nødt til at holde fast i madrassen for ikke at falde ud. Hold da helt ferie for nogle gyngende nætter – men kvalmen forsvandt hurtigt om morgenen, når vi fik rullet gardinerne op og så hvilket smukt landskab, vi befandt os i. Hver dag havde vi det samme “skema” – Morgenmad, besøg en ø, snorkel, frokost, besøg en anden ø, snorkel, snack og juice, sole os, aftensmad, og i seng. Selvom at det var det samme skema og den samme rutine hver dag, blev vi mødt med noget nyt for hver ø, vi besøgte. Hvis ikke det var landskabet, der var anderledes, var der nogle andre dyr.
Galapagos er virkelig som taget ud et eventyr – hvilket paradis! Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle snorkel rundt i det mest krystalklare blå vand med pingviner, søløver, hajer, skildpadder, alverdens farverige fisk, rokkere og leguaner omkring mig. Det er en fantastisk følelse, der går gennem kroppen på en, når søløverne leger omkring hovedet på en, hajerne der omringer os, pingvinen der skynder sig forbi og skildpadden, man altid når at se, fordi den tager det så stille og roligt Helt igennem nogle fantastiske dage på nogle fantastiske øer med det smukkeste landskab og det unikke dyreliv, der kun findes på Galapagos. Prikken over i’et var den sidste snorkel tur – hvor jeg flyder rundt i min egen verden mellem alverdens fisk og pludselig hører denne stemme, der lød meget som min guides, der råbte og råbte: DOLPHINS, DOLPHINS – og inden jeg fik taget hovedet op fra vandet hoppede der den ene delfin efter den anden over hovedet på mig og kom susende forbi fra min side af. Uforglemmelig oplevelse!
Jeg har vist sagt dette før, og siger det igen – hvor er jeg dog taknemlig for, at jeg får lov til at opleve alle disse vilde ting, man normalt kun går og drømmer om i hverdagen – og endnu mere glad for, at det nu er mit job, så jeg kan dele ud af alle disse uforglemmelige oplevelser til andre rejse- og ikke mindst eventyrlystne som jeg selv.
Efter Galapagos gik turen endnu engang til Quito, da jeg jo ikke naede at byen sidst, jeg var der. En uheldig og ikke saa sjov oplevelse bliver jeg alleredt moedt af, da jeg sidder i taxaen paa vej til mit hotel – en tyvknaegt af en fyr napper min telefon ud af haanden paa mig gennem vinduet i en taxa, og loeber sin vej. Oev oev. Op paa hesten igen maa man, saa dagen efter var jeg klar igen til sightseeing.
I midten af verden kom jeg lige noejagtig, da jeg paa den foerste tur kom til at staa direkte paa aekvator. Derefter viste en gammel, lokal soed og rar mand mig rundt i Quitos gamle by. Imponerende smukt – massevis af flotte bygninger omringet af bjerge og en rigtig spaendende historie, som jeg blev taget godt ind i, da jeg havde chancen for at komme helt bagved “facaderne” med den lokale herre. Cotopaxi, Ecuadors hoejeste vulkan fik jeg ogsaa med inden turen gik sydpaa til Montañita, hvor jeg er nu og et par dage frem, inden jeg skal til Peru i weekenden. Montañita er kendt for de bedste strande i Ecuador og isaer for surferne – saa mon ikke at der skal proeves kraefter med det.
Jeg håber, at I alle har det dejligt derhjemme.
Mange glade og eventyrlystne hilsner fra Charlotte.
