7 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 10.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Dette rejseforslag er skræddersyet til dig, der gerne vil bo i uspolerede hyggelige omgivelser i det smukke græske øhav. Udover lejebil har du inkluderet to nætter i lokalt bed and breakfast og fem nætter på et rigtig dejligt lejlighedshotel ved vandet.

Rejsen starter med, at du henter din lejebil i lufthavnen i Thessaloniki og kører til den traditionelle græske landsby Xani, hvor du bor to nætter i fantastiske omgivelser med gode muligheder for vandring i den smukke natur, inden du fortsætter rejsen til Sithonia-halvøen, hvor du skal bo fem nætter i charmerende lejligheder, der ligger i den hyggelige fiskerlandsby Vourvourou.

Få information og fakta om Grækenland her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Grækenland her

Bedste rejseperiode

Det sydlige Grækenland og øerne har subtropisk middelhavsklima, der lover varme og tørre somre med bagende sol. Vinden fra havet gør varmen behagelig i kystområderne, men hvis du ikke er til de helt høje temperaturer og ønsker lidt færre mennesker, er de milde forårs- og efterårsmåneder at foretrække. Vær opmærksom på, at ydersæsonerne kan være ensbetydende med, at der er mindre udbud af aktiviteter i områderne.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt til Grækenland er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år.

Dagsprogram

Fold program ud
1.dag: Afrejse mod dejlige Grækenland og Halkidiki
Du rejser i dag mod Thessaloniki, hvor din lejebil står klar til at tage dig på eventyr på skønne Halkidiki. Halkidiki er en af de smukkeste sommerdestinationer i det nordlige Grækenland. De tre halvøer: Denne unikke græske region består af tre halvøer, der strækker sig ud i Det Ægæriske Hav. De tre halvøer hedder Kassandra, Sithonia og Agion Oros (Det hellige bjerg). Kassandra er den første af de tre halvøer, man når til, hvis man kører fra Thessaloniki til Halkidiki. Turen tager kun 30 minutter. Det er den mest turistede af de tre halvøer. Halvøen byder på en rig historie, arkæologiske områder, dejlige sandstrande, smukke skove, varme kilder og et stort udvalg af hoteller, vandsportsaktiviteter og natteliv. Sithonia er den ”midterste” halvø. Dette område er meget mindre turistet i forhold til Kassandra, men derudover minder de to halvøer meget om hinanden. Den største forskel findes i naturen, hvor skovene hovedsageligt består af smukke grantræer. Der findes også vinmarker og olivenlunde, men det meste af øens areal er dækket af granskove. Sithonia er blandt andet kendt for havnebyen Porto Karras, hvor du finder luksushoteller, vingårde, granskov og en skøn marina. Sidst men ikke mindst byder Sithonia på både vilde kystlinjer og smukke hvide sandstrande med turkisblåt vand. Agion Oros (Det Hellige bjerg Athos) er den østligste af Halkidikis tre halvøer og er noget helt unikt. Alle øens beboere er munke, og kvinder har ikke lov til at besøge øen. I området findes 20 klostre, hvor munkene lever i isolation. Det er heller ikke let at besøge øen som mand. Ønsker du dette, skal du ansøge flere måneder i forvejen. Det er dog muligt at få et lille glimt af denne unikke halvø, hvis du tager på bådtur. Fra båden kan du nyde udsigten af det hellige bjerg Mount Athos, og mange af øens klostre kan også ses fra vandsiden sammen med det frodige og fortryllende landskab. Du skal i nat overnatte i et hyggeligt bed and breakfast.
2. dag: På egen hånd i naturen omkring landsbyen Xani
Nyd dagen omkring dit skønne bed and breakfast. Her er du kun 15 minutter fra de smukke strande, og du har mulighed for at vandre forskellige hikes og nyde lokal græsk mad på en taverna. Overnatning i bed and breakfast. (M)
3.-6. dag: Videre til Sithonia-halvøen
På rejsens tredje dag er det tid til at tage mod Sithonia-halvøen. Her skal du de næste fem nætter bo på i lejlighed på det hyggelige lejlighedshotel Fillis House. Du har dagene til fri disposition, og vi kan anbefale følgende aktiviteter under dit ophold: - Besøg nogle af Grækenlands bedste strande, kendt for finkornet sand, turkisblåt vand og frodige grønne omgivelser. - Jeep Safari i Sithonia - tag på eventyr i Halkidikis natur på Sithonia-halvøen, hvor du vil få unikke minder med hjem, du sent vil glemme. Oplev mageløse udsigter over Det Ægæiske Hav og Toroneosbugten. Du kører gennem olivenlunde og oplever det vilde landskab. - Cruise i Toroneosbugten - en dejlig afslappende dag på Toroneosbugtens blå vand, hvor du kan nyde udsigten af Sithonias og Kassandras smukke kystlinjer fra vandsiden. En perfekt dag til at solbade og få en forfriskende dukkert i det klare hav. - Dykning i Halkidiki - havet har måske allerede charmeret dig, men under overfladen venter en helt ny og forunderlig verden. Hvis du ikke allerede har dykkererfaring kan din rejsekonsulent sætte dig i kontakt med en lokal dykkerguide, som kan lære dig dykningens hemmeligheder og derved åbne en helt ny verden under havets overflade for dig. Du kan leje udstyr lokalt. - Cruise 'the Holy Mountain Athos' - turen starten fra havnen Ormos Panagia på Sithonia. Herfra sejler du mod den sydlige del af Athos-halvøen, indtil du når punktet, hvor bjerget tårner sig 2033 meter op. Når du sejler langs den nordlige kyst, har du udsigt til de mystiske og fascinerende klostre, som i århunderede har været centrum for de ortodokse munkes levevis. Efter cirka fire timer stopper båden ved landsbyen Ouranoupolis, hvor der vil være tid til at gå op opdagelse, gå en tur, shoppe lidt og indtage et lokalt måltid på en hyggelig taverna. - Besøg en vingård og smag lokale vine - en af de bedste oplevelser i Halkidiki er at gå igennem de nærmest endeløse vinmarker og smage på de lokale vine. Sol, hav og fauna udgør områdets treenighed. Druerne suger sollyset og havbrisen og giver vinen dens uhøjtidelige karakter. Du overnatter alle nætterne på Fillis House i lejlighed. (M)
7. dag: Til til at tjekke ud fra paradis og rejse hjem
Det er i dag tid til at køre tilbage mod Thessaloniki og aflevere bilen, inden du boarder dit fly tilbage til Danmark.

Overnatninger

2 overnatninger i hytte på Agramada hotel
5 overnatninger i studiolejlighed på Fillis House

På Agramada er der mulighed for at overnatte i treetop hytte - spørg din rejsekonsulent, hvis du ønsker dette.
På Fillis House er det muligt at booke lejligheder med plads til familier

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budgethoteller til boutique- og luksushoteller på Halkidiki.

Bemærkninger

Husk internationalt kørekort og kreditkort, når du skal leje bil.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Maj - september

Pakkeliste

  • Internationalt kørekort
  • Evt. guidebog
  • Evt. vejkort
  • Kreditkort
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Badetøj

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Thessaloniki t/r (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Billeje inkl. forsikring i henhold til betingelser
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider, som ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Parkeringsafgifter
  • Hotelskat der afregnes lokalt og udgør cirka 3 eur/nat

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top