Tryghed på rejsen når verden ændrer sig Læs mere her
23 dage
Inkl. fly og fuldt program
Fra 32.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Glæd dig til:
✈️Ecuador🚌Amazonas✈️Galapagos🐢

  • Fuldt program
  • Guidet tur i Quito - stå med ét ben på hver side af ækvator
  • Spot vilde dyr i Amazonas-junglen
  • Ziplining i Mindo
  • Cotopaxi nationalpark med guide
  • Riverrafting i Baños
  • Kom tæt på Galapagos´unikke dyreliv
  • Mulighed for bla. tubing, havkajak og snorkling

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Ankomst til Quito
Velkommen til Sydamerika! I lander i Ecuadors hovedstad Quito, som ligger i 2.800 meters højde smukt omgivet af Andesbjergene. I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hostel. Her skal I bo de næste to nætter.
2. dag: Guidet tur i og omkring Quito
I dag skal I udforske Quito. Her skal I på en guidet tur i den gamle bydel. Sug byens indtryk til jer, mens I går på de smalle brostensbelagte gader og bliv imponeret over de historiske spanske kirker, store ”plazas” og byens arkitektur. Næste stop er ”Mitad del Mundo” (verdens midte), som nærmere bestemt er ækvator-linjen, der ligger lidt nord for byen. Her kan du stå med det ene ben på den nordlige halvkugle og det andet ben på den sydlige halvkugle. (M)
3. dag: Quito til Mindo og ziplining
Ved ankomst til Mindo skal I prøve kræfter med ziplining i smukke og frodige omgivelser. Resten af dagen er til fri afbenyttelse. Tag evt. ud at se, hvordan de lokale laver chokolade. Dette kan koordineres med guiden efter jeres ziplining oplevelse. (M)
4. dag: På opdagelse i Mindo
Nyd dagen på egen hånd. Se om I kan spotte nogle af Mindos kolibrier eller besøg en kaffeplantage i nærheden. For de eventyrlystne er der f.eks. mulighed for at prøve tubing på floden, canyoning eller mountainbiking. I kan også tage på vandretur til vandfald i nærområdet og køre med cable-car gennem trætoppene i tågeskoven ved Mindo. (M)
5-6. dag: Cotopaxi National Park
I dag kører I til Cotopaxi-området, hvor I skal overnatte. Der er inkluderet et besøg ind i Cotopaxi nationalpark med guide, og hvis vejret er med jer, kan I se selve Cotopaxi-vulkanen i det fjerne. I bor to nætter på en hyggelig lodge i hacienda-stil et stykke udenfor parken. Her kan der arrangeres forskellige aktiviteter som bl.a. mountainbiking, yoga og vandreture. I kan også slappe af foran brændeovnen, læse en god bog eller tage et spil kort, mens I nyder de fine omgivelser. Tag ud at se stjerner på en klar aften eller få arrangeret bål-hygge i haven. Husk endelig at hilse på lamaerne og de andre dyr, som bor på ejendommen. (M)
7. dag: Cotopaxi til Baños
Afhentning og transport til Baños. Baños er en lille og hyggelig by, der byder på rige muligheder for adventure-aktiviteter. (M)
8-9. dag: Baños og river rafting
På dag 8 er der en river rafting tur inklusiv, hvor I skal ud på Baños’ brusende floder. Med to dage til rådighed er der også rig mulighed for at prøve kræfter med områdets mange andre aktiviteter, som bl.a. canyoning, vandreture eller mountainbiking. I kan også tage ud at se de smukke vandfald, som Baños er kendt for. Er I mere til afslapning, er byen kendt for sine varme kilder. Den aktive vulkan Tungurahua kan ses fra byen, og med lidt held kan man på en skyfri nat opleve vulkanen spytte orange lava i det fjerne. På dag 8 er der frokost inkl. i forbindelse med rafting. (M)
10-12. dag: På eventyr i Amazonas
Nu går turen videre til Tena. Byen er en af de mange veje ind i Amazonas. Her skal I skal bo tre nætter på en lodge i regnskoven udenfor Tena. Dagene byder på spændende ture i Amazonas, hvor I kan spotte vilde dyr, tage på nattevandring, besøge en lokal landsby, lære om Amazonas unikke plante- og dyreliv og meget mere. Der vil være inkluderede aktiviteter hver dag samt mulighed for diverse tilvalg mod betaling lokalt. Jeres dage planlægges fra dag til dag i samarbejde med det lokale personale. Om aftenen kan I nyde en kold øl, mens solen går ned over Amazonas. Der er morgenmad, frokost og aftensmad inklusiv de dage I bor på jeres lodge.
13. dag: Tena til Quito
I bliver hentet på jeres lodge ved Tena og kørt til jeres hotel nær lufthavnen. Her overnatter I, så I er klar til et morgenfly mod Galapagos dagen efter. (M)
14.dag: Velkommen til Galapagos
I dag er der afrejse mod de fantastiske Galapagos-øer. Grib rygsækken og gå i Charles Darwins fodspor, når I den næste uges tid skal udforske Galapagos og komme tæt på det imponerede dyreliv - her findes arter, som ikke lever andre steder i verden. Ved ankomst besøger I Santa Cruz Highlands med jeres guide, hvor I kan møde øens kæmpe landskildpadder. (M)
15-17.dag: Santa Cruz Island
I har fire overnatninger i havnebyen Puerto Ayora, så I har god tid til at opleve øen - både over og under havets overflade. I kan gå en tur langs havnepromenaden, hvor der er mange hyggelige restauranter og caféer. Ved den lille fiskerihavn kan I se de lokale fiskere komme ind med deres fangst. Her møder I ofte både søløver, fregatfugle, pelikaner og andre fuglearter, som tiltrækkes af de mange fisk. Der er desuden mulighed for at tage en svømmetur ved Tortuga Bay, sejle i havkajak, tage på ridetur i det vulkanske terræn, surfe ved Ratonera Beach eller snorkle blandt hvidtippede revhajer, hav-leguaner og søløver ved Punta Estrada. (M)
18. dag: Speedbåd til San Cristóbal Island
Fra havnen skal I med offentlig speedbåd til San Cristóbal Island, som er den mest østlige af Galapagos-øerne. I skal bo i den eneste by på øen med ca. 6.000 indbyggere: Puerto Baquerizo Moreno. Her skal I tilbringe de næste tre nætter. (M)
19-20. dag: San Cristóbal Island
I har to hele dage til fri afbenyttelse. San Cristóbal byder på flere gode vandreruter. Gå f.eks. op til udsigtspunktet Cerro Tijeretas eller ud til Playa Baquerizo stranden. Dette er muligt at gøre på egen hånd. I kan leje cykler og udforske øen samt snorkle blandt legesyge søløver i de isolerede bugter. I kan forhøre jer lokalt ved jeres guesthouse omkring de forskellige muligheder alt efter, hvad I har lyst til. (M)
21. dag: Fly til Quito
I dag flyver I tilbage til Quito. Få købt de sidste souvenirs og sig farvel (eller på gensyn) til Ecuador før turen går mod Danmark i morgen. (M)
22. dag: Hjemrejse fra Quito
Transport til lufthavnen, hvorfra I påbegynder jeres flyrejse til Danmark. (M)
23. dag: Ankomst til Danmark
I lander i Kastrup Lufthavn i København efter en fantastisk grupperejse for unge i Ecuador, Amazonas og Galapagos.
Vil du med på eventyr? 🌍
Reserver din plads for 1.000 kr. i depositum👇

Information

Hvad er med / ikke med?

Scroll ned for at se, hvad der er inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Rejsen sælges som en hel ”pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Det er muligt at kombinere denne rejse med en anden Backpacker Adventure rejse eller vælge at begynde turen tidligere og/eller fortsætte på egen hånd.

Gruppestørrelse

Maksimum 18 personer

Næste: 14-07-2026
Se alle afrejsedatoer

Afrejsedatoer

Status Rejseperiode Udrejse Tilmeldingsfrist Aldersgruppe Pris
På forespørgsel Rejseperiode30.06.26 - 22.07.26 UdrejseKøbenhavn AldersgruppeAlder: 18-28 år
32.995,-
Kontakt os
Ledige pladser Rejseperiode14.07.26 - 05.08.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist15-05-2026 AldersgruppeAlder: 24-30 år
32.995,-
Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København - Quito / Quito - Galapagos / Galapagos - Quito / Quito - København (inkl. bagage)
  • Overnatninger på hele rejsen
  • Måltider ifølge program
  • Guide på alle inkluderede ture
  • Online infomøde inden afrejse
  • IYTC ungdomsrabatkort
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden
Ecuador
  • Afhentning i lufthavn og transfer til Quito
  • 2 overnatninger på Viajero Hostel el. lign. – Quito
  • Dagstur i og omkring Quito
  • Transport til Mindo
  • 2 overnatninger på Biohostal Cloud Forest el. lign. – Mindo
  • Ziplining i Mindo
  • Transport til Cotopaxi-området
  • 2 overnatninger på Hosteria PapaGayo el. lign. – Cotopaxi-området
  • Besøg i Cotopaxi National Park
  • Transport til Baños
  • 3 overnatninger på Hotel Monte Selva el. lign. – Baños
  • Halvdags river rafting fra Baños
  • Transport til Tena
  • 3 overnatninger på Suchipakari Amazon Eco Lodge el. lign. – Tena
  • Udvalgte aktiviteter fra jeres Amazonas-lodge
  • Transport til Quito
  • 1 overnatning på Hosteria San Carlos el. lign. – Quito
  • Transport til lufthavnen og fly til Galapagos
Galapagos
  • Afhentning i Baltra lufthavn og transfer til Santa Cruz
  • Besøg ved Santa Cruz Highlands
  • 4 overnatninger på Hotel España el. lign. – Puerto Ayora
  • Offentlig speedbåd til San Cristóbal Island
  • Transport fra San Cristobal Dock til guesthouse
  • 3 overnatninger på Galapagos Eco Friendly Hotel el. lign. – Puerto Baquerizo Moreno
  • Transport til San Cristóbal lufthavn og fly til Quito
Ecuador
  • Afhentning i Quito lufthavn og transfer til hostel
  • 1 overnatning på Viajero Hostel el. lign. – Quito
  • Transport til Quito lufthavn

Prisen er eksklusiv

  • Ture og oplevelser, der ikke er nævnt i programmet
  • Nationalpark gebyr (200 USD) og turistkort (20 USD) pr. person), Galapagos
  • Havneafgift (5 USD), Galapagos
  • Bådtaxa (2 USD), Galapagos
  • Drikkepenge - det er god skik at give drikkepenge
  • Drikkevarer
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Vaccinationer

Prisbemærkning

Klik på “Reserver” og book din plads i dag.
Kun 1.000 kr. i depositum – resten betaler du ca. 2 måneder før afrejse.

I 2026 har vi grupperejser for 18–24, 24–30 og 18–28-årige.
Fra 2027 er alle grupperejser og højskole for 18–28-årige.

Se de forskellige aldersgrupper under afrejsedatoer – inddelingen er vejledende, og der kan gives dispensation.

Drømmer du om mere end én rejse? Kombinér flere grupperejser og/eller højskole – og spar 500 kr. pr. rejse + få rabat på de ubenyttede flybilletter.

Tilmeld dig med ro i maven - inden tilmeldingsfristen kan du annullere og få et personligt gavekort eller skifte til en anden rejse.

Har du spørgsmål, kan du nemt booke et møde med en rejsekonsulent – online eller telefonisk – og få personlig rådgivning, før du beslutter dig.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Elisabeth Thorsted, Rejsekonsulent

Elisabeth T.

Rejsekonsulent

elth|jr.dk
Mette Vejen Blom-Hansen, rejsekonsulent

Mette V. B. H.

Rejsekonsulent

mebl|jr.dk
Mette Nielsen, Rejsekonsulent

Mette S.

Rejsekonsulent

meni|jr.dk
Til top