COSTA RICA
1. dag: Ankomst til San José
Velkommen til Costa Rica! I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hostel i San José. Brug dagen på at vænne jer til tidsforskellen, den nye verden, de nye farver, lyde og ikke mindst smagsoplevelser.
2. dag: San José til La Fortuna
I dag bliver I kørt fra jeres hostel i San José til La Fortuna, hvor I har to nætter på hostel inkluderet. Byen er omringet af smuk natur, og I har udsigt til den storslåede Arenal-vulkan.
3. dag: River rafting på Balsa River
La Fortuna er kendt for sine mange adventure-aktiviteter, og i dag er det tid til at prøve kræfter med én af dem. I skal opleve adrenalinsuset og spændingen, når I rafter ned af Balsa River. Omringet af aber, tukaner og andre eksotiske fugle bliver I taget med på et vildt og vådt eventyr. På vejen tilbage til La Fortuna holder I ind for at spise frokost på et traditionelt landsted. (
F)
4. dag: La Fortuna til Monteverde
I dag skal I videre til Monteverde, hvor I skal overnatte de næste to nætter. I bliver hentet i La Fortuna og kørt til jeres hostel i Monteverde. Monteverde kan oversættes direkte til ”grønt bjerg”, og det er en hyldest til regionens frodige og grønne natur.
5. dag: På opdagelse i tågeskoven
Klar på eventyr? I dag skal I udforske tågeskoven fra hængebroer i trætoppene. På grund af den høje beliggenhed og høje luftfugtighed hænger skydækket lavt mellem træerne. Mens I bevæger jer gennem skyerne, kan I med lidt held spotte nogle ikoniske dyrearter.
6. dag: Monteverde
I vågner på jeres hostel i Monteverde, og det er nu tid til at finde ud af, hvad I skal bruge de næste dage på i Costa Rica. Måske dagen skal stå på et zipline-eventyr i tågeskoven, inden turen går videre fra Monteverde?
6-15. dag: Friperiode i Costa Rica
Nu begynder næste del af jeres rejse i Costa Rica – og med de tips og den inspiration, I har fået fra os, er I godt klædt på til jeres videre rejse.
Hvis I er klar på jungle og dyreliv, kan I tage til Tortuguero Nationalpark. Parken kaldes ”Costa Ricas Amazonas” på grund af dens mange floder, laguner og moser omgivet af en stedsegrøn jungle.
Hvis drømmen er strandliv, solnedgange og surfing, kan I rejse videre mod Tamarindo, Santa Teresa eller Puerto Viejo, hvor dagene går med bølger, strand, musik og en afslappet vibe.
Mulighederne er mange i Costa Rica, og det er op til jer, hvad I gerne vil opleve.
15. dag: Afrejse fra San José
I dag vinker I farvel til Costa Rica og flyver videre til Cancun i Mexico. Vi anbefaler, at I ankommer til San José senest dagen før afrejse.
MEXICO
1. dag: Ankomst til Cancun
Bienvenidos! Velkommen til Mexico! Et farvestrålende land med en fantastisk madscene og en rig historie. Når I ankommer, bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hostel i Cancun.
2-5. dag: Isla Mujeres
I dag går turen til Isla Mujeres. I bliver transporteret til havnen, hvorfra I skal med færgen til øen. De næste dage har I tid på egen hånd til at opleve Isla Mujeres. Nyd den tilbagelænede stemning, de hvide sandstrande og det krystalblå vand. Her er også god mulighed for at prøve kræfter med forskellige vandaktiviteter. I kan f.eks. tage på en snorkeltur og udforske livet under havets overflade, sejle i kajak eller opleve solnedgangen fra vandet med et sunset cruise.
5-7. dag: Playa del Carmen
Med færge tager I retur til Cancun, hvor I bliver samlet op af en privat transfer, der vil tage jer til Playa del Carmen. Brug de næste dage på at gå på opdagelse i den livlige strandby, der ligger helt ud til det Caribiske hav. I kan f.eks. shoppe langs 5th Avenue, hvor I finder et utal af butikker og restauranter. Det er også værd at udforske de omkringliggende områder – tag i én af områdets aktivitetsparker, hop på færgen til øen Cozumel, snorkel i The Great Mayan Reef eller besøg mayaruinerne ved Chichen Itza, Coba eller Tulum.
6. dag: Cenote-tur
Dagen i dag byder på krystalklare turkise cenoter. I bliver hentet på jeres hostel, hvorfra I kører mod Reserva Balam. Tre forskellige cenoter venter jer, hvor I kan svømme og komme helt ned i gear, mens I nyder de smukke omgivelser. (
F)
7-15. dag: Friperiode i Mexico
Nu venter den næste del af jeres rejse i Mexico – og med de tips og den inspiration, I har fået fra os, kan I sammensætte oplevelser, der passer perfekt til jer.
I kan f.eks. tage til den populære strandby Tulum, hvor I kan snorkle i cenotes, dykke ved Great Mayan Reef eller besøge de ikoniske mayaruiner med udsigt over havet.
Er I mere til afslappet ø-stemning, er Isla Holbox et oplagt valg. Her er der ingen asfalterede veje, og I kommer nemmest rundt på cykel eller i golfbil, mens I nyder smukke strande og solnedgange.
Vil I opleve noget anderledes, kan I tage til Mérida, Yucatáns kulturelle centrum, hvor I kan gå på opdagelse i farverige gader.
Mexico byder på lidt af det hele – nu er det op til jer at vælge jeres næste eventyr.
15. dag: Hjemrejse fra Cancun
I dag slutter jeres grupperejse for unge i Costa Rica og Mexico, og I flyver fra Cancun til Kastrup Lufthavn i København.