“Happy Holi!” råber den ene mand på gaden i Calcutta glad til den anden. Sekundet efter klasker dyblilla pulver i hovedet af ham, så han mest af alt kommer til at ligne en violet smølf. Den anden mand kvitteret med et kæmpe smil og løfter sin ven i et bjørnekram.
Dette er hverdagsscener i Indien, hvis man rejser i landet under farvefestivalen Holi. Det er en religiøs forårsfejring af dæmonen Holika, som hinduer markerer i lande som Indien, Bangladesh, Pakistan og Nepal. De kaster med farvet vand og pulverfarve, der engang blev udvundet af træer i forårsblomstring, men som desværre vidst i dag mest stammer fra kemi. Derfor kan du også godt være sikker på, at hvis du deltager i festlighederne på lige fod med de lokale, så bliver dit tøj aldrig det samme – og din hud vil have et lyserødt skær i op til to uger. Men det er sjovt! Mest af alt at opleve, hvordan inderne i al hjertelighed fester og farver hinanden – uden en dråbe alkohol indtages.
Holika er en kvindelig dæmon i Hindu-mytologi, som blev brændt til døde af guden Vishnu. Historien om Holika dahan, Holikas død, symboliserer den triumf, det er, når det gode vinder over det onde. Denne fejres især med det bål, der tændes natten før Holi.

Farve skal slides af


Dagen varierer fra år til år, men ligger omkring fuldmåne og altid i marts eller april. Den efterfølges altid af en fridag, så derfor strækker festivalen sig over to dage. Den første dag og aften mødes folk og danser og tænder bål. Denne dag kan man godt risikere at blive ramt af farve, selvom det mange steder først er dagen efter, at man begynder at kaste med pulverfarver og sende kulørt vand af sted med vandpistoler og vandballoner. Som regel holder man farvekrigen i ens vennegruppe og med familien på gader, foran templer og i parker, men forbipasserende kan sagtens få et skud med på vejen. Alle er lige denne dag – og ingen kan vide sig sikker på ikke at blive en del af det kulørte maleri, der tegnes i de indiske storbyer med de vanlige stærke kulører, der gør Indien så farverig. Nogle steder går de også i optog og spiller musik.
Når alle har fået den samme lilla nuance, spiser og drikker man Holi-delikatesser, såsom bhang, der laves fra mælk, urter og cannabisblade og –blomsterknopper.
I flere dage efter kan man se folk gå rundt i gaderne, med sjove hudfarver. Holi-farverne er nemlig ikke alle lige nemme at vaske af. Især den lilla skal nærmest slides af. Så går du all in på at kaste med farver, kan et godt tip være, at du smører kroppen ind i kokosolie inden. Så er det lidt nemmere at skrubbe farven af.

I 2017 ligger Holi mandag d. 12. og 13. marts.

Se vores rejser til Indien her.
Farverig festival i Indien
Farve-kiosk til Holi festivallen i IndienFarver til Holi festival i IndienDrenge leger med farver under Holifestival i IndienMand i gang med Holi festival, Indien

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Indien

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Servicecenter Delhi, Indien

Indien, Delhi

Jysk servicecenter i Delhi finder du centralt placeret i byen, midt i et populært område for backpackere, tæt på Delhi togstation og shoppemuligheder. Servicekontoret er i helt nye, lækre lokaler fra november 2014.

Læs mere
Servicecenter, Sydindien

Sydindien

Jysk servicecenter i Kerala er centralt beliggende i hjertet af Fort Kochi, på samme gade som den berømte Tea Pot restaurant. Det charmerende Kerala byder blandt andet på spændende oplevelser i Kelala's Backwaters, trekking i bjergene og afslapning på standen. Området er også et godt udgangspunkt for din rejse i Indien - du kan f.eks. kombinere dit ophold i Kerala med Goa, Nordindien eller Sri Lanka.

Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top