Af Robin Jørgensen
Da jeg tager fra Delhi om aftenen kl. 19:00, er det stegende varmt - ca. 45 grader. Så man sveder, bare man trækker vejret. Kl. 9:00 næste formiddag står jeg ud af bussen i Manali, og det første, jeg ligger mærke til, er den dejlige friske luft fra Himalaya, og køligheden på ca. 28 grader. Manali er en lille og meget anderledes by end Delhi og alle de andre byer, jeg har besøgt i Indien. Den bærer præg af at være en bjerglandsby, og man kan tydeligt se, at mange af beboerne kommer fra Tibet og Nepal.
Solen står op, og byen er så småt begyndt at vågne. Kl. er ca. 6:30, og jeg sidder allerede i den bil, jeg har lejet til at fragte mig længere op i Himalaya - helt op til Rohtang bjergpasset i ca. 3.100 meter. Turen derop er fantastisk. Ørne flyver rundt højt oppe i luften med udsigt til de fantastisk flotte, sneklædte bjergtoppe.
Turen op til Rohtang Pass går ad små snoede veje, hvor fårehyrder er på vej op med deres dyr. Da jeg endelig kommer helt derop og ser, at det hele er dækket af sne, opdager jeg til min store overraskelse, at der er 19 grader varmt. Her er mennesker på ski, snescootere, yakokser og oppustede bildæk, der bruges som kælke. Det er næsten som et vintersportssted i de østriske alper.
Selvfølgelig må jeg afprøve det hele. Det er vildt fedt og lidt underligt at prøve, for det er jo ikke lige skiferie, man tænker på, når man besøger Indien. Efter nogle timers vintersport, et par omeletter, varm the og godt træt i kroppen går turen tilbage til hotellet.
Jeg går tidligt til ro den aften, da jeg næste dag skal tidligt op og køre til Manikaren, der er et Sikh og Hindu pilgrimssted. Her er bl.a. varme kilder, som de koger ris i. Der er også lavet bassiner, hvor mænd og kvinder, adskilt fra hinanden, kan tage helsebringende bade. Det er et meget spændende sted at besøge, da der er så mange forskellige ting at se på. Udover de nævnte kilder, er der også diverse templer, et stort indisk marked samt den flotte natur med floder og frodighed. Et besøg kan varmt anbefales.
På vej tilbage til Manali gør vi stop i den hyggelig lille backpackerby Kasool Valley. Her er der en del rigtig hyggelige guesthouses, butikker, cafeer samt restauranter, og alt foregår i et meget afslappet tempo. Om aftenen får jeg shoppet lidt forskellige souvenirs og får slappet af på en café med friskbagt kage og varm thé, så jeg er klar til næste dags udfordringer.
Næste morgen vågner jeg med sommerfugle i maven. Jeg har nemlig købt mig en tur i paraglider - en tur på ca. 45 min. svævende højt oppe over Manali og næsten i øjenhøjde med de sneklædte bjergtoppe. Jeg glæder mig rigtig meget til turen, som foregår i Solang Valley.
Solang Valley er et meget actionpræget sted, hvor der bl.a. er mulighed for at prøve kæmpe oppustede badebolde, som du kan kravle ind i og blive spændt fast, hvorefter du triller ned af skråningerne i fuld fart. Det ser meget sjovt ud, men jeg har lige indtaget et stort og godt måltid mad, som jeg godt vil beholde lidt endnu. Her er også heste, man kan ride rundt i bjergene på, samt nogle firehjulede terrængående motorcykler. Det kan godt anbefales at tage en tur med dem; sikke en fart over stok og sten op og ned af skråningerne. Det koster ikke så meget og virker som god værdi for pengene.
Endelig er det blevet min tur til at komme op i paraglideren. Jeg bliver spændt godt fast, og alt bliver dobbelttjekket. De virker meget professionelle, så jeg føler mig tryg ved situationen. Et, to, tre hurtige skridt, og skærmen folder sig ud og løfter mig og min ”instruktør” op i luften. Det giver et ordentligt sug i maven, og med ét er vi oppe over træerne på vej op mod bjergtoppene. Whaouuu, siger jeg bare - sikke en oplevelse. Det eneste, man kan høre, er vinden susende om ørene på én. Det at se Himalaya fra en paraglider højt oppe over trætoppene - sikke en udsigt. Det kan ikke forklares. Det skal opleves. Det eneste, jeg ærgrer mig rigtig meget over, er, at ham, som styrer paraglideren ikke vil tillade, at jeg tager mit spejlreflekskamera med op, da han er bange for, at jeg vil tabe det. Lidt surt, men fornuftigt nok.
Dagen går videre med at udforske de mange aktiviteter oppe i Solang Valley samt et smut ud til et af Riwer Rafting stederne for at afslutte mit korte besøg i Manali.
Vandet ser nu meget roligt ud, men det er kun starten af det. Ca. 4 km. længere nede er der pludselig godt drøn på vandet, og alle kæmper vi for at holde kursen den rette vej og for at blive indenbords. Det er en dejlig udfordrende og forfriskende tur, som slutter 14 km. længere nede ad floden Beas. Efter vi alle har fået tørt tøj på og sludret sammen over en kop varm te, tager jeg tilbage til hotellet, og godt udmattet falder jeg tidligt i søvn den aften.
Næste morgen er jeg lidt øm i kroppen, men jeg føler mig rigtig glad og tilfreds. Det har været 4 dejlige dage, hvor jeg har udfordret mig selv og fået rørt kroppen. Bussen kører fra Manali kl. 16:30, og de fleste af os passagerer falder hurtigt i søvn.
Solen står op, og byen er så småt begyndt at vågne. Kl. er ca. 6:30, og jeg sidder allerede i den bil, jeg har lejet til at fragte mig længere op i Himalaya - helt op til Rohtang bjergpasset i ca. 3.100 meter. Turen derop er fantastisk. Ørne flyver rundt højt oppe i luften med udsigt til de fantastisk flotte, sneklædte bjergtoppe.
Turen op til Rohtang Pass går ad små snoede veje, hvor fårehyrder er på vej op med deres dyr. Da jeg endelig kommer helt derop og ser, at det hele er dækket af sne, opdager jeg til min store overraskelse, at der er 19 grader varmt. Her er mennesker på ski, snescootere, yakokser og oppustede bildæk, der bruges som kælke. Det er næsten som et vintersportssted i de østriske alper.
Selvfølgelig må jeg afprøve det hele. Det er vildt fedt og lidt underligt at prøve, for det er jo ikke lige skiferie, man tænker på, når man besøger Indien. Efter nogle timers vintersport, et par omeletter, varm the og godt træt i kroppen går turen tilbage til hotellet.
Jeg går tidligt til ro den aften, da jeg næste dag skal tidligt op og køre til Manikaren, der er et Sikh og Hindu pilgrimssted. Her er bl.a. varme kilder, som de koger ris i. Der er også lavet bassiner, hvor mænd og kvinder, adskilt fra hinanden, kan tage helsebringende bade. Det er et meget spændende sted at besøge, da der er så mange forskellige ting at se på. Udover de nævnte kilder, er der også diverse templer, et stort indisk marked samt den flotte natur med floder og frodighed. Et besøg kan varmt anbefales.
På vej tilbage til Manali gør vi stop i den hyggelig lille backpackerby Kasool Valley. Her er der en del rigtig hyggelige guesthouses, butikker, cafeer samt restauranter, og alt foregår i et meget afslappet tempo. Om aftenen får jeg shoppet lidt forskellige souvenirs og får slappet af på en café med friskbagt kage og varm thé, så jeg er klar til næste dags udfordringer.
Næste morgen vågner jeg med sommerfugle i maven. Jeg har nemlig købt mig en tur i paraglider - en tur på ca. 45 min. svævende højt oppe over Manali og næsten i øjenhøjde med de sneklædte bjergtoppe. Jeg glæder mig rigtig meget til turen, som foregår i Solang Valley.
Solang Valley er et meget actionpræget sted, hvor der bl.a. er mulighed for at prøve kæmpe oppustede badebolde, som du kan kravle ind i og blive spændt fast, hvorefter du triller ned af skråningerne i fuld fart. Det ser meget sjovt ud, men jeg har lige indtaget et stort og godt måltid mad, som jeg godt vil beholde lidt endnu. Her er også heste, man kan ride rundt i bjergene på, samt nogle firehjulede terrængående motorcykler. Det kan godt anbefales at tage en tur med dem; sikke en fart over stok og sten op og ned af skråningerne. Det koster ikke så meget og virker som god værdi for pengene.
Endelig er det blevet min tur til at komme op i paraglideren. Jeg bliver spændt godt fast, og alt bliver dobbelttjekket. De virker meget professionelle, så jeg føler mig tryg ved situationen. Et, to, tre hurtige skridt, og skærmen folder sig ud og løfter mig og min ”instruktør” op i luften. Det giver et ordentligt sug i maven, og med ét er vi oppe over træerne på vej op mod bjergtoppene. Whaouuu, siger jeg bare - sikke en oplevelse. Det eneste, man kan høre, er vinden susende om ørene på én. Det at se Himalaya fra en paraglider højt oppe over trætoppene - sikke en udsigt. Det kan ikke forklares. Det skal opleves. Det eneste, jeg ærgrer mig rigtig meget over, er, at ham, som styrer paraglideren ikke vil tillade, at jeg tager mit spejlreflekskamera med op, da han er bange for, at jeg vil tabe det. Lidt surt, men fornuftigt nok.
Dagen går videre med at udforske de mange aktiviteter oppe i Solang Valley samt et smut ud til et af Riwer Rafting stederne for at afslutte mit korte besøg i Manali.
Vandet ser nu meget roligt ud, men det er kun starten af det. Ca. 4 km. længere nede er der pludselig godt drøn på vandet, og alle kæmper vi for at holde kursen den rette vej og for at blive indenbords. Det er en dejlig udfordrende og forfriskende tur, som slutter 14 km. længere nede ad floden Beas. Efter vi alle har fået tørt tøj på og sludret sammen over en kop varm te, tager jeg tilbage til hotellet, og godt udmattet falder jeg tidligt i søvn den aften.
Næste morgen er jeg lidt øm i kroppen, men jeg føler mig rigtig glad og tilfreds. Det har været 4 dejlige dage, hvor jeg har udfordret mig selv og fået rørt kroppen. Bussen kører fra Manali kl. 16:30, og de fleste af os passagerer falder hurtigt i søvn.
