Indien og Nepal ligger geografisk side om side, men landene byder på vidt forskellige oplevelser. På denne tur oplever du højdepunkter fra begge lande.
Turen starter i Delhi, som ved første øjekast virker noget kaotisk og uoverskuelig, men du vil komme på spændende byrundture, der tager dig med ind under huden på denne fascinerede storby. Du skal også opleve byen fra cykelsadlen og selvfølgelig en tur i biffen og se en ægte Bollywoodfilm.
Fra Indiens hovedstad går turen "overland" til Varanasi og den hellige Gangesflod, som har stor betydning for hinduisterne. Herfra videre til Kushinagar, som er en vigtig pilgrimsby for buddisterne. Her siges det, at Buddha tog sit sidste åndedrag.
I Nepal venter der store naturoplevelser og safari i Chitwan nationalparken, trekking med udsigt til Himalayas imponerende snedækkede bjergtinder, homestay og rafting på Trisulifloden, inden Nepals hovedstad Kathmandu tager imod dig med åbne arme.
Få information og fakta om
Indien og
Nepal
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i
Indien og
Nepal
Det er ideelt at kombinere Indien med Nepal fra slutningen af september til og med november eller fra marts til midt i maj.
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afrejse fra Danmark mod Delhi, Indiens hovedstad.
2. dag: Ankomst til Delhi – infomøde – Bollywood film
Velkommen til Indien! Ved ankomst til Delhi bliver du taget imod af en chauffør fra vores samarbejdspartner.
Herfra bliver du kørt ind til byen til dit hotel. Få af chaufføren oplyst mødetid til informationsmøde på Go Beyonds kontor, som ligger tæt på dit hotel.
På informationsmødet får du rejsetips, guidelines til do´s and don´ts i Indien og Delhi, og du kan stille alle de spørgsmål, du måtte have til din egen tur.
Om eftermiddagen er det biograftid, hvor du skal opleve en ægte Bollywood film. Selvom du ikke forstår et ord hindi, vil du få en fantastisk filmisk og menneskelig oplevelse! Udbrud og kropssprog har ikke nogen sprogbarriere, og inderne udtrykker sig højlydt under filmen.
3. dag: Delhi - Byrundtur i Old Delhi med guide
I dag skal du på en ca. tre timers byrundtur i det historiske Old Delhi. Du oplever ofte oversete seværdigheder i denne fascinerende bydel, og får indblik i en spændende historie helt tilbage fra Mughal imperiets tid og frem til i dag. Du kommer igennem små gyder i hjertet af byen, kører med en rickshaw og ser ned på byen fra toppen af en tagterrasse.
Undervejs besøges bl.a. en skole, en ”spøgelsesgade”, Dariba Kalan (den gamle markedsgade for ædelsten), Naughara, (lille gade med 9 maleriske huse) og det berømte Jain Temple. Desuden besøges Khari Baoli, en gade med krydderier og nødder, St Stephen´s kirken og meget mere.
Turen afsluttes ved et børnehjem. Her er din guide opvokset, og han vil fortælle lidt om sig selv og sin historie. Resten af dagen er til fri disposition.
4. dag: Delhi - Byrundtur bagom Delhi med guide
I dag skal du på en anderledes byrundtur i Delhi. Du kommer bag om den hektiske hovedstad og oplever de store kontraster, byen rummer. Du stifter bekendtskab med en organisation, der har skabt et positivt liv for gadebørn, som ellers var født til en kummerlig tilværelse.
Gåturen starter fra Indian Rail Reservation Centre og varer ca. to timer. På denne byrundtur oplever du de små gader og markeder i den indre bydel, Paharganj, samt området omkring New Delhi Railway station. Din guide er født og opvokset på gaden, men er gennem en organisation hjulpet til et bedre liv med en uddannelse.
Han guider dig gennem spændende områder, som normalt er ukendt for turister.
Turen ender meget tæt på gaden, Main Bazaar, som du kan følge og komme tilbage til jernbanestationen.
Resten af dagen er til fri disposition.
5. dag: Delhi - Cykeltur med guide – Nattog til Varanasi
Du bliver hentet tidligt om morgenen og kørt cykelturens startsted. Her mødes du med cykel-guiden, og efter et kort informationsmøde cykler gruppen ud i den livlige storby. Det er sjovt at opleve storbyen fra en helt anden og komfortabel side – fra en cykelsaddel. Cykelturen tager ca. tre timer og du kommer forbi flere smukke og spændende bygninger. Der bliver også tid til en kop te og en ægte indisk morgenmad på en lokal restaurant.
Der cykles ca. ti km i alt, og efter turen bliver du kørt tilbage til dit guest house/hotel..
Hen på eftermiddagen bliver du hentet og kørt til togstationen, hvor du skal med nattoget til Varanasi.
6. dag: Varanasi - tempeltur
Tidligt om morgenen ankommer du til Varanasi med toget og bliver kørt hen til dit guesthouse.
For hinduer er ingen by så hellig som Varanasi og ingen flod så hellig som Ganges. Et bad i floden i Varanasi er et rensende ritual af stor betydning for hinduister, og at dø i Varanasi er den fornemste forberedelse til den videre sjælevandring.
Om eftermiddagen skal du på tempeltur rundt i byen, hvor du bl.a. kommer forbi Bharat Mata templet, Sankat Mochan templet, Durga templet, Tulsi Manas templet, deltager i aftens Aarti (tilbedelse) og til sidst et besøg ved Kashi Vishwanath templet.
7. dag: Varanasi – sejltur på Gangesfloden – besøg ved Sarnath og Ramnagar Fort
Dagen starter tidligt med en lille sejltur på Gangesfloden. Oplev livet langs floden imens du langsomt sejler forbi de travle Ghats. I Varanasi findes næsten 100 Ghats, som er navnet på de stejle trapper, der leder ned til den hellige flod. Ghatsene bruges til at bade ved, udføre hinduistiske ceremonier (puja) eller til kremering af lig.
Herefter går turen til Sarnath, stedet hvor Buddha gav sin første prædiken. Her findes i dag templer, klostre og museer. Sidste stop er Ramnagar fortet, inden turen går tilbage til Varanasi.
8. dag: Varanasi på egen hånd
I dag har du tid på egen hånd til at gå på opdagelse i byen. Du kan besøge flere ghats og templer eller blot slappe af ved flodbredden og iagttage den hektiske aktivitet.
9. dag: Varanasi – Kushinagar (Køretid ca. 6 timer)
Kushinagar er en vigtig pilgrimsby for buddisterne. Her besøges Mahaparinirwana templet (stedet, hvor Buddha tog sit sidste åndedrag) og Rambhar Stupaen (stedet, hvor Buddha blev kremeret).
10. dag: Kushinagar – Krydsning af grænsen til Nepal – Chitwan NP (Køretid ca. 6 timer)
Efter morgenmaden fortsætter turen til den indisk/nepalesiske grænse. Efter visa- og immigrationsformaliteterne køres du til Chitwan nationalparken, som er en af de flotteste nationalparken i Asien. Den har været listet som World Heritage Site siden 1984. Parken er 932 km2 og har et varieret dyreliv.
Der er tid til afslapning på hotellet om eftermiddagen. (
A)
11. dag: På safari i Chitwan
Dagen starter ud med en kanotur op ad floden. Det er en af de bedste måder at opleve naturen og dyrelivet på. Der er blandt andet mulighed for at se krokodiller på kanoturen.
Herefter vil du gå igennem et område med skov, græssteppe og jungle i nationalparken. En guide ledsager dig, og hjælper med at identificere de forskellige fugle-, plante- og dyrearter, som du støder på undervejs.
Efter frokost kan du vælge enten at udforske junglen yderligere på en guidet jeepsafari, eller også kan du vælge at deltage på en spændende cykelrundtur i området. (
M,
F,
A)
12. dag: Chitwan NP – Shaktikhor – Trekking to Upper Dangadi (Køretid ca. 2 timer)
Nepal er lig med trekking. Landet byder på en spektakulær natur med de smukkeste udsigter til nogle af verdens højeste tinder i Himalaya. Næste stop er Shaktikhor (355m), hvorfra dit lavlandstrek starter.
Den første times tid vandres langs Shaktikhor floden og herfra går det stejlt opad mod Upper Dangadi (1.275m), hvor du overnatter hos en lokal familie. I landsbyen finder du et gammelt fort fra det 18. århundrede, og hvis vejret tillader det, får du en fantastisk udsigt til bjergene. (
M,
F,
A)
Trekking: ca. 3-4 timer
13. dag: Trekking til Hattibang
Efter morgenmaden går det op ad gennem vekslende skov til Bhanjyang. Herfra går det nedad til Chepang landsbyen, hvor du har tid til at gå lidt på opdagelse. Herfra er det blandede op og nedstigningen til dagens mål Hattibang (1.410m). Her venter der en fantastisk udsigt til de snedækkede tinder Ganesh Himal, Langtang, Jugal himal og Manaslu. (
M,
F,
A)
Trekking: ca. 7 timer
14. dag: Trekking til Hugdi Khola – rafting på Trisuli floden – Kathmandu (Køretid ca. 4 timer)
Fra Hattibang går det nedad igennem små landsbyer til Hugdi Khola, som er slutstedet for din trekkingtur og startstedet for din raftingtur på Trisuli floden. Få et adventurekick, når du med fuld fart rafter ned af den brusende flod. Sværhedsgraden på floden ligger på ca. 3 lidt afhængig af årstiden.
Herfra køres der til Nepals hovedstad, Kathmandu, hvor du tjekker ind på dit guesthouse, som ligger i den hyggelige bydel Thamel. (
M,
F)
Trekking: ca. 3-4 timer
Rafting: 2-3 timer
15. dag: Kathmandu på egen hånd
Kathmandu står i stor kontrast til, hvad du indtil videre har oplevet i Nepal. Her vrimler turister, cykler, køer, biler, pilgrimme og ihærdige gadesælgere rundt mellem smukke templer, stupaer og livlige markeder. Gå på opdagelse i byen eller slap af på en af de mange hyggelige cafeer og restauranter.
Dagen er på egen hånd til at opleve Kathmandu.
16. dag: Afrejse fra Kathmandu - ankomst til Danmark
Du bliver hentet på dit guest house og kørt til lufthavnen. Tidspunktet afhænger af, hvornår dit fly afgår mod Danmark.
Denne tur kan også laves i modsatte retning med start i Kathmandu og slut i Delhi.
Du kan vælge at forlænge dit ophold både i Indien og Nepal før og efter turen.
Turen er ikke egnet til børn under 9 år.
I Indien foregår transporten med privat bil med chauffør. Din chauffør taler kun begrænset engelsk, og fungerer ikke som guide.