8 dage
Ekskl. fly
Fra 22.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Papua (tidligere kendt som Irian Jaya) har i de flestes menneskers forestillinger i årevis været et sted, man skulle holde sig fra – med mindre man ville ende i en gryde og blive kogt for siden at blive spist! Tiderne har heldigvis ændret sig i dette område.

Papua dækker halvdelen af Ny Guinea, som er verdens anden største ø. Det meste af området er dækket af uigennemtrængeligt regnskov, så størstedelen af de 2,7 millioner mennesker bor omkring kystbyerne.

Dette enestående - næsten ekspeditionslignende - rejseforslag giver dig en unik mulighed for at komme ud og besøge en del af verden, som ikke mange andre har oplevet. Du flyver fra Bali til Wamena, som er den største by i Papuas højland – i dalen Baliem. Herfra starter og slutter din trekkingtur i Irian Jaya.

Wamena er en by med masser af lokale markeder, hvor der kan købes frugt, grøntsager og andet proviant, som kan være fint at have med på trekket. Når man vandrer rundt i byen, får man meget opmærksomhed, og man mærker tydeligt, at her ikke kommer mange turister. På de lokale markeder kan man også være heldig at opleve lokale stammefolk fra dalen. Nogle har kun et penisrør som eneste påklædning.

På trekkingturen vandrer du i Baliem-dalen, som ligger ca. en times kørsel fra Warmena. Efter ankomst til dalen krydses et par floder – og så er man ude i en verden meget anderledes fra den, vi kender i Danmark! I Baliem Valley er der ingen biler og ingen veje. I stedet er her små stier, og stor set alle husene er bygget af bambus og har siv som tag. Flere af de lokale stammefolk bærer stor set ikke tøj, og selvom de har fået ting fra den vestlige verden, som f.eks. mobiltelefon, så lever de fleste et liv uden tv og primært af naturens ressourcer. At vandre i Baliem Valley er en kæmpe kulturoplevelse, som kun er på lånt tid, da området langsomt men sikkert bliver mere og mere udviklet. Vandreturen er fysisk udfordrende, da man vandrer i 4 – 7 timer dagligt og forholdene i dalen er forholdsvis primitive. Til gengæld får du et ærligt og ægte billede af, hvordan folk lever og har det i et af verdens absolut mindst turistede områder.

Denne tur er en enestående mulighed for at få lov at opleve et glimt af en kultur og et stammefolk, der langsomt svinder ind.

Få information og fakta om Indonesien her Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Indonesien her

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Bali - Jayapura – Wamena
Du bliver hentet på dit hotel i Sanur, Kuta eller Nusa Dua og kørt til Denpasar lufthavnen på Bali. Herfra flyves der til Papua. Ved ankomsten til Sentani lufthavn i Jayapura bliver vi mødt af vores lokale guide, som hjælper os videre med flyet til Wamena samt udfærdige vores Surat Jalan (rejsepas). Ved ankomst i Wamena bliver vi hentet og kørt direkte til vores hotel. Der kan arrangeres en eftermiddagstur alt afhængig af ankomsttid.
2. dag: Wamena – Kurima – Kilise/Ibiroma
Efter morgenmaden venter ca. en times kørsel mod Kurima, som er startstedet for trekket. Med dig har du din egen guide guide, kok og lokale bærere. Denne dag trekkes der ca. 4 timers gennem Kurima regionen, og du passerer bl.a. Dani folkets marker med søde kartofler. Man vandrer igennem små lokale landsbyer, og får et indblik i, hvordan folk lever i Baliem Valley. Hvis du er heldig, oplever du nogle af de lokale minoriteter, som stadig lever efter de gamle traditionerne, og du kan måske endda købe et penisrør som souvenir. Om eftermiddagen ankommer du til landsbyen Ibiroma, hvor der er mulighed for at gå en tur i den smukke Baliem dal, alt imens kokken tilbereder maden. Din lokale guide lever af at vandre i området omkring Baliem dalen, og han vil kunne svare på de fleste spørgsmål, der måtte være om området. Der er overnatning i lokalt gæstehus i Kurima.
3. dag: Kilise/Ibiroma – Wamerek
Efter morgenmaden forsætter vandringen til Syokosimo landsbyen. Denne dag er forholdsvis fysisk krævende, da man vandrer meget op og ned. Dagen byder - i højderne - på flotte udsigter, og i dalen vandrer man over adskillige hængebroer. På vejen passeres Dani folkets traditionelle huse, og du har mulighed for at tage billeder af de mange nysgerrige stammefolk, du møder. Fra trekkets højeste punkt (1.800 m.) får du en spektakulær udsigt over området. I dag er vandringen også på ca. 5 - 7 timer. Frokosten spiser du undervejs på ruten og håber, at der kommer nogle lokale forbi, som du kan få en sludder med. Igen bliver aftensmaden tilberedt til dig, og du overnatter i en af Dani folkets traditionelle huse i en lille lokal landsby, hvor man frit kan vandre rundt og nyde livet.
4. dag: Wamarek – Wesagalep
I dag vandrer du i 5-7 timer. Turen går over hængebroer og videre op mod smukke vandfald, hvor du spiser en simpel frokost i den fri og vilde natur. Herefter trekker du videre til Seikama landsbyen, hvor du overnatter. Undervejs på dagens vandring møder du forhåbentlig endnu engang nogle af de traditionsrige Dani folk. Helt ude i landsbyerne om aftenen bliver det rigtig mørkt, da flere landsbyer ikke har elektricitet. Her får du en helt unik stjernehimmel at se.
5. dag: Wesagalep – Wuserem
Vandreturen gennem dette fantastiske høj- og lavland er en stor oplevelse. Du følger de samme stier, som mange af de lokale stammefolk også benytter. Turen går gennem frodig regnskov med mosbegroede træer og smukke floder. Frokosten nydes undervejs. I dag trekkes der ca. 5 timer inden du når frem til Wuserem landsbyen, hvor du overnatter i den lokale kirke eller skole.
6. dag: Wuserem – Seima – Sogokomo – Wamena
Efter morgenmaden skal du ud på turens sidste trekkingdag tilbage mod Sogokmo. Undervejs skal du krydse de traditionelle hængebroer over Baliem floden. Frokosten vil blive serveret i Seima landsbyen. Efter frokosten går turen videre mod Sogokmo, hvor en bil venter og bringer dig tilbage til ”civilisationen” ved Wamena. Overnatning og middag på hotellet i Wamena. Dagens trek er på ca. 5 timer.
7. dag: Wamena – Jayapura
Efter morgenmaden er der afgang mod lufthavnen, hvor der flyves til Jayapura. I Jayapura skal du på byrundtur og bl.a. opleve Mc Arthur monumentet fra 2. verdenskrig, Sentani søen og landsbyen med det antropologiske museum, Hamadi markedet og downtown Jayapura. Du overnatter på hotel i byen.
8. dag: Jayapura - Bali
Efter tidlig morgenmad går turen mod lufthavnen og tilbage til Bali. Efter ankomst i Denpasar lufthavnen på Bali bliver du kørt til dit hotel i Sanur, Kuta eller Nusa Dua.

Overnatninger

3 overnatninger på budgethotel
1 overnatning på lokalt gæstehus
1 overnatning hos Danifolket i deres traditionelle huse
2 overnatninger på en skole/kirke

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne aktivitet starter hver dag.

Maj - oktober

Pakkeliste

  • Varm trøje
  • tynde langebukser
  • Tøj til at være i.
  • Vandresko eller vandresandaler
  • Førstehjælpstaske

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Denpasar - Jayapura t/r
  • Flybillet Jayapura - Wamena t/r
  • Transfer ifølge program
  • Chauffører og lokalguider med begrænset engelskkundskaber
  • Måltider ifølge program
  • Oplevelser og ture ifølge program
  • Personlig bærer og kok til trekkingdelen
  • Rejsetilladelse, donationer og entreer og alle aktiviteter som nævnt i programmet

Prisen er eksklusiv

  • Flybillet Danmark - Bali
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Entreer undervejs på de forskellige ture
  • Andre måltider end de nævnte
  • Drikkepenge til guiderne. I Indonesien er det god skik at give drikkepenge efter endt tur
  • Dagsturer og oplevelser som ikke er inkluderet hjemmefra
  • Drikkevarer
  • Ekstra tillæg ved at tage billeder af de lokale folk i Baliem Valley (undtagen under ceremonier)
  • Drikkevarer og drikkepenge

Prisbemærkning

BEMÆRK: Luftfartsselskabet der benyttes på denne strækning er at finde på EU’s blacklist over flyselskaber, der har forbud mod at operere/flyve inden for EU.

Læs mere om EUs sikkerhedsprocedure for flyselskaber her.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Indonesien

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Servicecenter Indonesien

Indonesien

På servicecentret har du mulighed for at få indgående vejledning og information om Bali, f. eks. om transportmuligheder, nye trekkingruter og lokale festivaler.

Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top