Klar til at komme afsted? ✈️ Book online her
8 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 12.950,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Denne rejse gennem Islands højland er for de eventyrlystne, der ønsker at sætte tempoet ned og erstatte fart med fred og ro. Islands centrale højland er et oplagt sted til netop dette. Her er langt mellem byer, biler og mennesker, og landskabet består af en rå blanding af stenørkener, vulkaner, dale, varme kilder, forrevne bjergtinder, lavamarker og iskapper.
I århundreder var store dele af højlandet svært tilgængeligt, men i dag åbner højlandsruter som Kjölur og Sprengisandur området for rejsende, der vil opleve en helt anden side af Island.
Rejsen starter med to nætter i Reykjavik, hvor du har tid til at opleve den islandske hovedstad og proviantere til dagene i højlandet. Herefter henter du din Toyota Hilux 4x4 Camper, der kombinerer en robust firehjulstrækker med de vigtigste faciliteter til camping undervejs.
Firehjulstrækket giver dig mulighed for at køre på mange af de grus- og højlandsveje, der krydser Islands indre. I modsætning til almindelige biler og autocampere giver en 4x4 adgang til F-roads og dermed mulighed for at komme længere ind i højlandet og opleve områder som Askja, Landmannalaugar og Þórsmörk. Det giver dig frihed til at udforske Island i dit eget tempo og tage på vandreture undervejs.
Samtidig behøver eventyret ikke at betyde, at du skal undvære de praktiske faciliteter. Camperen har sovepladser til op til fire personer, beregnet til to voksne og to børn, samt køkkenudstyr, køleskab, 12V-strømsystem og dieselvarmer. Du har derfor både transport og overnatning samlet i ét køretøj og kan vågne op midt i den islandske natur.
Du skal holde dig til det offentlige vejnet, men med din 4x4 Camper kan du følge mange af F-roads gennem højlandet og komme væk fra de mest besøgte områder. Vej- og vejrforhold kan ændre sig hurtigt, så dagens rute bør altid tilpasses de aktuelle forhold.
Efter dagene i højlandet afleverer du camperen igen og fortsætter mod lufthavnen, hvorfra turen går tilbage til Danmark.

Få information og fakta om Island her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Island her

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Island
Afgang fra Danmark mod Reykjavik, hvor du ankommer samme dag. Ved ankomst kan du tage bussen fra Keflavik til Reykjaviks bymidte, hvor dit hotel ligger. Resten af dagen har du på egen hånd til at udforske byen. Reykjavik omtales som en af Europas hotteste byer, og byder på et rigt kulturliv, masser af koncerter, gode restauranter og et livligt natteliv. Det er nemt at udforske byen og dens seværdigheder til fods eller på cykel.
2. dag: På opdagelse i Reykjavik
I dag kan du udforske Reykjavik på egen hånd og proviantere til din tur ud i højlandet. Centralt i byen finder du flere gode outdoor-butikker og udenfor bymidten ligger der flere supermarkeder.
3-7. dag: På eventyr i Islands højland med 4wd
Du afhenter din 4x4 Toyota Hilux Camper i Reykjavik og begiver dig derefter ud på eventyr i det islandske højland. F-roads er Islands særlige højlandsveje, der fører gennem nogle af landets mest øde og rå landskaber. Vejene er primært grusveje og kan byde på ujævnt terræn og flodkrydsninger. Med din 4wd-camper får du mulighed for at følge mange af disse veje dybt ind i højlandet og opleve områder som Askja og Landmannalaugar. Samtidig har du transport, køkken og overnatning med dig, hvilket giver stor frihed til at udforske højlandet i dit eget tempo.
8. dag: Afrejse fra Keflavik
I dag går turen hjem til Danmark. Du afleverer din camper i eller ved lufthavnen, inden du tager videre til terminalen. Herfra flyver du til Danmark, hvor du ankommer samme dag.

Overnatninger

2 overnatninger i Reykjavik på Kex hostel i eget dobbeltværelse med fælles bad/toilet
5 overnatninger i 4x4 Toyota Hilux Camper med alt køkkenudstyr for 2 personer

Det er muligt at opgradere overnatningerne i Reykjavik til hotel eller b&b.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.
Se hvad prisen inkluderer

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag fra mid juni til midt september.

Juni - September

Pakkeliste

  • Fleecetrøje eller varm trøje
  • Let regn- eller skaljakke
  • Skiundertøv
  • Vandrestøvler
  • Badetøj og håndklæde
  • Sengetøj (kan lejes lokalt)
  • Evt. kikkert
  • Internationalt kørekort
  • Kreditkort

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Keflavik t/r (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • 6 dages leje af Toyota Hilux 4x4 Camper inkl. CDW (Collision Damage Waiver) forsikring (med selvrisiko på ISK 450.000,-)
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Entré til attraktioner/nationalparker
  • Parkeringsafgifter
  • Sengetøj
  • Ekstra chauffør (kan tilkøbes lokalt)
  • Premoim Protection forsikringspakke (kan tilkøbes lokalt for cirka EUR 45,- pr. dag og nedsætter selvrisiko til ISK 0,-) og som dækker grusvejsforsikring, sand- og askeskader, m.m.
  • Islandsk vejskat på EUR 0,06 pr. kilometer (betales lokalt til udlejningsselskabet)

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Bedste rejseperiode

Rejser i det centrale højland, er begrænset til sommertiden fra midt juni til midt september.

Vejret på Island er meget foranderligt, og du bør være forberedt på uventede vejrforhold.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt til Island er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Denne rejse er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt os, hvis du har særlige behov.

Vær opmærksom på at dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejsedatoen.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top