Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
Kyoto i Japan er smukke templer, sjove butikker og en cool atmosfære. Men vil man gå all-in på traditionel japansk kultur, skal man melde sig til ninjakursus og lære at puste med giftpile, dræbe med spisepinde og gå yndefuldt som en trane. For det er så sjovt!

Naoto Inoue tager imod i sin sorte dragt og med det lange hår sat i en hestehale, og han er helt klart den pæneste ninja, jeg nogensinde har set. Hvis jeg havde set andre, ville han stadig være den pæneste. Jeg er i helt utroligt fjollet humør, allerede da jeg skal iføres den traditionelle sorte ninja-dragt. Naoto Inoue hjælper mig med båndene ved benene, som skal bindes stramt, mens han fortæller om ninjaernes tøj: De gik i mørke dragter, når det var nat, men om dagen klædte de sig som bønder for at flyde ind i gadebilledet. Og for ikke at stikke ud fra mængden måtte de ikke være muskuløse, noget som vi i den vestlige verden forbinder med styrke. Nææ, vi ninjaer er snedigere end det: Vi bruger tyngdekraften og centrifugalkraften og modstanderens styrke til vores egen fordel.

Når man er rejst hele vejen til Kyoto og har gået rundt i de fine templer og set de fredfyldte haver sammen med japanske kvinder smukt klædt i kimonoer, kan man godt blive grebet af stemningen - og så vil man have mere! Derfor har jeg fået den vildfarelse, at jeg helt sikkert vil være drøn-god til traditionel japansk krigerteknik på trods af, at jeg aldrig har så meget som rørt ved en kastestjerne. Japan er jo ninjaernes hjemland, og med tanke på den succes, filmen »Ternet ninja« havde hjemme i Danmark, har jeg meldt mig til en ninja-time hos »Ninja Dojo and Store« i den smukke gamle kejserby.

Men før vi går i gang med øvelserne, skal vi sidde på knæ og sig tak to gange, mens vi bukker: Én gang for læreren, og én gang som tak fordi vi må komme ind i rummet. Og en ægte ninja bukker naturligvis aldrig helt ned, for så kan man risikere, at modstanderen går til angreb.

Vi holder derfor armene stærke, mens vi sætter håndfladerne i måtten, og ser samtidig ud til siderne. Altid på vagt, os ninjaer! Og også lidt forelskede, eller den ene af os er det hurtigt, for Naoto Inoue har rank ryg og er totalt sej. Så mens min yngste datter ret upassende filmer, triller jeg rundt på gulvet som en killing, der venter på at blive kløet på maven.

Naoto tror måske, at jeg ninjaer den og prøver at lave rullefald, men jeg er allerede solgt til stanglakrids så sort som ninja-tøj og forsøger at flekse mine spæde muskler.

Ninja-man er ikke som sådan imponeret.

Han fortæller, at han siden barnsben har dyrket diverse former for kampsport, men at undervise i ninja-teknikker er alligevel det, han er gladest for. Og fordi han er tidligere skolelærer, kan han godt lide at undervise børn - de skal dog være fyldt fem år for at kunne deltage i lektionen.

Det store rum er holdt i mørke farver og dufter af gammelt træ. I den ene ende er butikken, hvor man kan købe kastestjerner, segl, knive og pusterør, og i den anden er indrettet en japansk stue med et alter og døre på hver side.

Først skal en ninja forberede sig på sin mission, og derfor laver vi en række øvelser, Kuji-goshinho, hvor det først ser ud som om, man bare filtrer fingrene sammen, men i virkeligheden laver vi en løve med åben mund, en hund, et sværd - det kan sammenlignes med yogaens poses, bare med hænderne. Derefter forbereder vi os på de kommende snigmord ved at trække vejret to gange ind, en gang ud, så en ind, to ud, så to ind og to ud, og forfra. Jeg er så opsat på at være en dygtig elev, at jeg er ved at komme til at besvime mig selv, fordi jeg hyperventilerer.


Gå som en trane, stik som en bi

Så skal Naoto se, hvordan jeg går. Går? Ja, for så kan han se, om jeg har balance - ellers må vi begynde helt forfra. Jeg går som en trane i vand, løfter fødderne højt og sætter de bare tæer lydløst ned på sivmåtten. Totalt i balance, mand! Det er svært ikke at leve sig ind i rollen, og da jeg endelig får et sværd i hænderne, begynder jeg at svinge med det, mens jeg laver tegnefilms-SWIISH-SWUUSH-lyde, indtil min datter råber, at jeg lyder som en femårig idiotdreng.

Jeg sætter sværdet i bukselinningen, sådan som det bæres til daglig, hvis man er »all dressed up and ready to kill«, og så lærer jeg, hvordan man med venstre hånd skubber sablen en smule op, tager omvendt på håndtaget og vupti, det glider ud af skeden og svinges over hovedet, klar til at kløve modstanderen.

Lige da jeg fik sort pandebånd på, følte jeg mig en smule dum, men det er glemt nu, hvor jeg er så grebet af spænding, at jeg helt har glemt, at der ikke er rigtigt blod på klingen, da jeg skal lære at svinge det af uden at miste synet af den døde modstander og rummet. For en god ninja holder naturligvis øje med, om der kommer flere fjender rundt om hjørnet.

»Bagefter bukker du for den døde,« siger Naoto. »For at ære hans sjæl. For hvis ikke han var død, var du.« Jeg har myrdet min første imaginære fjende, og nu er det på tide at opruste: Vi skal kaste med Shuriken. En kastestjerne holdes mellem pege-og tommelfinger, hånden holdes i en ret vinkel bagud, og så skubber man armen frem og så tilbage i en halvmåneformet bevægelse, og stjernen sidder i skiven på væggen. Det er altså helt ærligt bare skideskægt, og jeg glemmer alt om sikkerhed og er ved at spidde Naoto mellem skulderbladene, da han vil samle de første stjerner op.

Han fortæller ellers, at han kun er kommet til skade en gang, og det var, da han ramte sig selv i hælen. Det er beviset på, at ninjaer skal huske at koncentrere sig hele tiden, siger han, og så går vi over til at lære, hvordan man kan slå sin modstander ihjel, eller i hvert fald skade ham betragteligt, ved at skyde med jernpinde, barbecue-spyd og endda en spids kam.

»Du kan også øve dig, når du kommer hjem i dit køkken,« siger Naoto og tyrer en spisepind lige durk ind i fjenden, som i dette tilfælde er en skumgummiskive.

»Det skal jeg helt klart,« svarer jeg begejstret og har også lyst til at købe nogen metal-stjerner med hjem, men det er nok at friste tolderne i Kastrup lige vel meget. Det er sjovt det her! Åndedræt, koncentration, koordination - det er en smule som yoga, bare en hel del mere badass.

Nå, men vi skal jo til det: Skud med giftpile.

Røret er langt, og man holder pilene med den ene hånd, langs røret, mens man holder mundstykket med den anden. Et sug indad, og så formes munden som et O, og man puster et hurtigt pust. Dong, og pilen sidder nede i pladen.

Vi går længere og længere tilbage, og jeg rammer igen og igen og kan ikke rigtig huske, hvornår jeg sidst har følt sådan en sejr. »Yes,« siger jeg og er lige lovlig eksalteret. Naoto minder mig om at slappe af i åndedrættet, koncentrere ninja-energien lige under navlen og gå ud i mit liv med de nye ting, jeg har lært.

Timen er slut.

Vi sætter os overfor hinanden på måtten, bukker, og jeg siger tak til min lærer, og så bukker vi som tak fordi, vi måtte træde ind i rummet.

Før timen havde jeg forestillet mig noget fjol og gøgl, men jeg kan se, hvor meget man kan lære om at bevare sin ro, forberede sig på sin mission og benytte kræfterne i universet til at opnå det, man vil. Blandt andet centrifugalkraft og tiltrækningskraft. Selv om tiltrækningskraften kun gik én vej. Det viser sig, at jeg faktisk har lært noget, jeg kan bruge i hverdagen derhjemme, og lektionen er den hidtil sjoveste prøvetime i noget som helst.

En times ninja-lektion koster 8.000 yen (godt 470 kroner) og 6.500 for børn mellem fem og 14 år.

Berlingske (Maise Nord) var inviteret til Kyoto af Jysk Rejsebureau, som ikke har haft indflydelse på artiklen.



Fakta: Hvad er en ninja?


Ninjaerne var spioner og lejemordere og blev opfattet som ikke så fine som samuraierne.
En ninja - eller shinobi - blev som regel hyret blandt underklassen, og det menes, at det er derfor, der ikke er så mange kilder, der beskriver dem. Men i 1676 skrev Fujibayashi Yasutake bogen »Bansenshukai«, som handler om ninjaernes hemmeligheder. Her kan man blandt andet læse: »Hvis en ninja har et ondt hjerte, er han bare en simpel tyv«. Populærkulturen har altid været draget af ninjaerne, som for det meste optræder i sort tøj på film. Men shinobi syozoku, som dragten hedder, var faktisk sjældent sort, men muse-grå eller navy-blå, fordi disse farver er sværere at se om natten.
Tøjet kunne vendes og havde andre farver og mønstre på indersiden, så man kunne skifte efter omgivelserne.

En del af ninjaernes taktik var at lære af dyrene, og se hvordan de flygter eller gemmer sig - og så i øvrigt altid udnytte modstanderens uopmærksomhed.
Det kunne for eksempel være at sætte sin egen skulder af led, så fjenden slappede af fordi man så ukampdygtig ud.

Ninjutsu handler ikke kun om kampsport, men også om at være en god menneskekender, og ninjaerne var efter sigende gode til at udnytte fjendens følelser så som glæde eller vrede samt kende de fem grund-længsler hos mennesket: Mad, sex, berømmelse, rigdom og nysgerrighed - og derigennem manipulere med deres modstander.
Og et sidste tip: Hvis dit barn går rundt og leger ninja, så er det vigtigt at fortælle det, at en ninja gik meget tit i bad, for at hans kropslugt ikke skulle afsløre ham.
Kilde: »A journey to the World.

Andre steder i Kyoto hvor du kan opleve gammel japansk kultur


Samurai og te-ceremonier

Var det noget med også at komme på Samurai-skole? Man kan komme ind, fra man er otte år, halvanden time koster 10.000 yen, og så bliver man klædt i samurai-kostume og lærer at slås med professionelle skuespillere, hvoraf en af dem var med i filmen »The Last Samurai«. www.becomesamurai.com.

Desuden kan man flere steder i Kyoto komme til te-ceremoni, Bento (kunsten at pakke en smuk madpakke), kazarimaki (sushi der er dekoreret), kalligrafi, sake-smagning og Ikebana, den 1.400 år gamle kunst at arrangere blomster. Det hele kan man hos Sakura, men også mange andre steder. Billetter på mail@sakura-kyoto. jp.


Templer

Kyoto var Japans hovedstad i over 1000 år og har et tempel eller en pagode på nærmest hvert gadehjørne. Rokuon-ji-templet er på grund af sit gyldne hus meget besøgt, og bus 12 ud til det buddhististke tempel er proppet med folk klædt i den traditionelle kimono.

Ninna-ji er ikke det mest besøgte og derfor et sted, hvor man faktisk kan mærke den ro, husene og haverne skal give en. Og bagefter er det hyggeligt at gå rundt i nabolaget og se, hvordan en japansk forstad ser ud. Der er en sti i skoven, som fører tilbage til Rokuon-ji-templet.

Hokanji Temple ligger inde i Kyoto, og hele vejen derop går man i kø med japanere, for her er både smukt, helligt og gode muligheder for at tage selfies. Snyd ikke dig selv for at gå ned i bælgravende mørke under et af templerne, mens din venstre hånd føres af et gelænder formet som kuglerne på en buddhistisk bedekæde. Det er angiveligt livmoderen på en gud, og du skal overgive dig til mørket og roen, indtil du kommer til en glat sten. Den drejer du, mens du tænker på dit største ønske. Oppe igen har buddhisterne ikke noget imod at tjene en skilling eller to ved at sælge amuletter, for eksempel til at blive gravid, holde på sin kæreste, bestå sin eksamen eller køre sikkert i bil (den findes sært nok i både lille og stor). Det leben der er, når mange japanere er samlet, er ret skønt og lattermildt og respektfuldt.

Men de engelske forklaringer på, hvad de forskellige templer står for, er som en sindssyg auto-translate, så man gør klogt i at sætte sig ind i det hjemmefra og beslutte, hvilke templer og pagoder man gerne vil besøge.


Shopping

I Kyoto er der rig lejlighed for at købe brugte kimonoer i de smukkeste mønstre og i fed silke.

Chicago Thrift Store har gamle kimonoer og bælterne til, www.chicago.co. jp. Men de smukkeste finder man inde i den overdækkede gade Nishiki Market - hvor de koster fra 3.000 yen og op. Nishiki Market i centrum skal man ikke gå glip af. Her er små, skønne butikker med kunsthåndværk, fiskehandlere og boder, som sælger diverse snacks, som f. eks. dejfisk med fyld af sorte bønner og mini-blæksprutter på pind.

Oppe fra Kyoto Tower kan man se, hvor stor byen egentlig er, og hvorfor man konstant bliver væk i de charmerende små gader.

Så glad kan man se ud, når man har sin første ninja-lektion.
I Ninja Dojo and Store kan man både blive trænet i at være snedig og hurtig som en ninja - og købe våben, som nok er svære at få ombord på flyet hjem. Foto: Maise Njor
Naoto Inoue gør sit bedste for at holde masken over for sin danske ninja-elev.
»Når du har slået din fjende ihjel, skal du bukke for ham for at ære hans sjæl,« fortæller Naoto Inoue.

Du skal ikke føle dig for sikker, hvis du har en ninja i dit køkken, for også spisepinde kan bruges som dødbringende kasteskyts...
En af de første øvelser går ud på, at man skal gå lydløst og i balance som en trane i et vandløb. En ninja vil kunne gå med en flaske vand på hovedet uden at spilde.

Foto: Cornelia Njor Boisen

maise njor, japan
Til top