1. dag: Afrejse fra Danmark
I rejser i dag fra København mod Tokyo - én af verdens største byer!
2. dag: Ankomst til Tokyo
Ved ankomst til lufthavnen i Tokyo bliver I mødt i ankomsthallen af en lokal japansk guide, der sørger for transfer til jeres hotel
Jeres første dag i Japan har I på egen hånd i Tokyo.
Tokyo er indbegrebet af kontraster. På den ene side møder man en pulserende storby fyldt med forskellige butikker og spændende bydele som Shinjuku og Harajuku, hvor ungdomskulturen og moden udfolder sig i fuldt flor. Samtidig rummer byen også en mere rolig og traditionel side, som blandt andet kan opleves ved det smukke Asakusa-tempel – et besøg her, med den idylliske tilhørende park, er bestemt værd at prioritere.
3. dag: Ginza og Hamarikyu Gardens
Anden dag i Japans spændende hovedstad begynder med morgenmad på hotellet. Herefter venter en halvdags guidet rundtur med offentlig transport, hvor første stop er Hamarikyu Gardens – en smuk park i klassisk japansk stil med masser af historie. Turen fortsætter til det eksklusive shopping- og underholdningsområde Ginza, ledsaget af en engelsktalende guide.
Om eftermiddagen og aftenen er der igen mulighed for at udforske storbyen på egen hånd. (
M)
4.- 6. dag: Oplevelser på egen hånd i Tokyo
De næste tre dage tilbringes i fantastiske Tokyo på egen hånd.
Under opholdet får I udleveret et PASMO-kort med 5.000 JPY, som kan bruges til offentlig transport i Tokyo (tog, metro og bus) – og som nemt tankes op efter behov.
I får adgang til en brugervenlig app med masser af lokale tips til oplevelser, spisesteder og skjulte perler, man ellers måske ikke ville finde. Appen følger jer gennem hele rejsen og hjælper jer med at få mest muligt ud af hvert stop.
Ønsker I en pause fra storbylivet, er det oplagt at tage på en dagstur til det imponerende Mt. Fuji. Man kan nemt tage enten bus eller tog fra det centrale Tokyo til Mt. Fuji området.
I har også mulighed for at tilkøbe ekstra udflugter i Tokyo, som beskrevet nedenfor:
Asakusa og sumobrydning
Start dagen i Asakusa – Tokyos gamle bydel. Her besøger I det historiske Sensoji-tempel og går på opdagelse i de stemningsfulde gader omkring. På den populære Nakamise Street finder I et væld af boder med traditionelle souvenirs og japansk håndværk.
Om eftermiddagen venter en spændende introduktion til sumobrydningens verden. Tidligere professionelle brydere giver et indblik i sportens historie, teknikker og traditioner. I oplever både demonstrationer og ægte kampe – og får endda mulighed for selv at prøve kræfter med en sumobryder i lånt dragt, før oplevelsen rundes af med et souvenirfoto.
Tsukiji Marked med sushikursus-tilkøb
Dagen begynder på det livlige Tsukiji-marked - som engang var Tokyos største fiskeauktion, og er et sandt madmekka med hundredvis af boder fyldt med lokale specialiteter.
Herefter har I mulighed for at deltage i et sushikursus, hvor I tilbereder din egen frokost. Kurset foregår i et japansk hjem og giver et unikt indblik i hverdagen hos de lokale. (
M)
7. dag: Togrejse med Shinkansen fra Tokyo til Kanazawa
Efter morgenmad på hotellet finder I selv hen til togstationen i Tokyo. Her venter et par timers kørsel med Shinkansen til Kanazawa. Shinkansen, også kendt som Japans højhastighedstog, er kendt for sin punktlighed, komfort og hastighed. Togrejsen er en behagelig og effektiv måde at rejse på, og så kan I samtidig glæde jer over at opleve landets smukke landskaber undervejs. Når I ankommer til togstationen i Kanazawa finder I selv vej til hotellet, hvor I skal tilbringe de næste tre nætter.
Eftermiddagen og aftenen er på egen hånd i Kanazawa. (
M)
8. dag: Halvdags rundtur med guide i Kanazawa
Efter morgenmaden mødes I med den engelsktalende guide på hotellet, som tager jer med på en spændende halvdagsudflugt i Kanazawa.
Turen begynder i det stemningsfulde samuraikvarter, hvor de brostensbelagte gader skaber en autentisk atmosfære fra svundne tider. Herefter besøger I den imponerende Kenrokuen-have, der regnes blandt Japans smukkeste, med sine elegante springvand, tehuse og historiske bygninger. Lige ved siden af ligger det majestætiske Kanazawa Slot, som I oplever gennem den ikoniske Ishikawa-mon-port. En oplevelse fyldt med kultur, historie og ægte japansk stemning.
Om eftermiddagen er der mulighed for at
tilkøbe en tur til Higashi-Chaya, som er et af Kanazawas gamle distrikter, og som er kendt for sine karakteristiske to-etagers te-huse, hvor geishaer tidligere underholdte gæster. De charmerende gader giver et levende indblik i Japans feudale fortid, og området er i dag fredet. På turen får I også et indblik i byens stolte tradition for bladguld – Kanazawa står nemlig for hele 99 % af Japans produktion, og håndværket bag er både fascinerende og imponerende at opleve.(
M)
9. dag: Oplevelser på egen hånd i Kanazawa
Dagen i dag har I til at opleve vidunderlige Kanazawa på egen hånd.
Om eftermiddagen er det muligt at
tilkøbe en halvdagstur med bus fra Kanazawa til den idylliske bjerglandsby Shirakawa-go, ledsaget af en engelsktalende guide. Området er på UNESCOs verdensarvsliste og kendt for sine unikke gassho-zukuri gårdhuse med stejle stråtage, bygget til at modstå kraftigt snefald. Nogle af husene er over 250 år gamle og giver et fascinerende indblik i traditionel japansk byggestil og liv. Herefter går turen retur til Kanazawa. (
M)
10. dag: Togrejse med Shinkansen fra Kanazawa til Kyoto
Efter morgenmad på hotellet har I formiddagen på egen hånd inden turen går med tog til Kyoto. Endnu en gang skal I med Shinkansen – denne gang til Tsurugu, hvor der er togskifte inden rejsen fortsætter det sidste stykke vej til Kyoto. Ved ankomst til togstationen i Kyoto finder I selv vej til jeres hotel.
I har resten af dagen på egen hånd i Kyoto. (
M)
11. dag: Te-ceremoni i Kyoto
Første dag i Kyoto byder på guld og te i smukke omgivelser. Dagen starter ved det ikoniske Kinkaku-ji, også kendt som Guldpavillonen – et enestående tempel beklædt med ægte bladguld, idyllisk placeret ved en spejlblank sø. Herefter venter en traditionel japansk teceremoni, hvor I under kyndig vejledning af en te-mester får indblik i kunsten at tilberede og nyde te.
Efter en formiddag i selskab med den engelsktalende guide går turen tilbage til hotellet, og resten af dagen er til fri disposition, så I selv kan udforske spændende Kyoto i jeres helt eget tempo. (
M)
12. - 13. dag: Kyoto på egen hånd
De næste par dage har I på egen hånd i Kyoto.
Tag op i Kyoto Tower og få et overblik over byen fra oven, oplev de ikoniske røde torii-porte ved Fushimi Inari Shrine, eller tag en tur til Arashiyama, hvor bambusskoven og det naturskønne område langs floden skaber en helt særlig stemning. Kyoto byder på et væld af historiske templer, lokale oplevelser og rolige oaser – perfekt til dage, hvor I selv sætter tempoet.
I kan også vælge at
tilkøbe en 4 timers tur til Gion Distriktet kendt for dets mange historiske tehuse og de mange Geishaer. Turen afslutter med show på Gion Corner.
Dagstur til Nara - tilkøb
På 13. dagen, dagen inden I rejser til Osaka, er der mulighed for at tilkøbe en dagstur til Nara. Tag med en engelsktalende guide til den fredfyldte Isuien-have og oplev klassisk japansk havekunst med smuk udsigt til templer og bjerge. Herefter fortsætter turen til det imponerende Todai-ji Tempel, hvor I kan se verdens største træbygning og en 15 meter høj Buddha-statue i bronze. Derefter går I videre til Nara Park, hvor der er mere end 1.000 fritgående hjorte – betragtet som gudernes budbringere. I kan fodre de meget tamme hjorte med særlige "shika senbei" (hjortekiks) og opleve, hvordan de bukker pænt og høfligt som tak. (
M)
14. dag: Togrejse fra Kyoto til Osaka og besøg ved Osaka Castle
Efter den sidste morgenmad i Kyoto går turen videre med Shinkansen til Osaka. I sørger selv for transporten fra hotellet til togstationen i Kyoto samt fra stationen i Osaka til jeres hotel, hvor de sidste to nætter af rejsen tilbringes.
Tidligt på eftermiddagen mødes I med jeres guide, som tager jer med til det imponerende Osaka Castle. Slottet er byens vartegn, omgivet af brede voldgrave, solide stenmure og grønne parker. Det nuværende slotstårn stammer fra 1931 og overlevede overraskende nok bombardementerne under Anden Verdenskrig. Herefter fortsætter turen til Dotonbori, Osakas pulserende underholdningskvarter i hjertet af byen. Området er kendt for sine farverige neonlys, travle gader og et væld af madboder, hvor I kan opleve byens særlige energi og smage jer gennem det lokale køkken. Efter rundvisningen kan I med fordel blive i området og nyde aftensmaden, inden I returnerer til hotellet.(
M)
15 - 16. dag: Oplevelser på egen hånd i Osaka
I har to hele dage til selv at opleve Osaka.
Tag op i det futuristiske Umeda Sky Building og nyd den spektakulære udsigt over storbyen, besøg det unikke og farverige Namba Yasaka Shrine med sin imponerende drage-facade, eller oplev kunst og natur smelte sammen i det stemningsfulde teamLab Botanical Garden Osaka. Byen byder også på et væld af shopping, streetfood og lokale oplevelser – perfekt til at gå på opdagelse på egen hånd. (
M)
17. dag: Afrejse fra Osaka og ankomst til Danmark
Farvel til Osaka – i dag begynder hjemrejsen med transfer fra hotellet til lufthavnen. Herfra går turen tilbage mod Danmark, hvor I lander efter en oplevelsesrig rejse gennem kontrasternes Japan.