Af Ann-Kristina Andersen

Så er vi tilbage. Vi blev noget overraskede over, at vi i Kina hverken havde adgang til Facebook, Instagram, Youtube, Google, maps eller noget som helst andet. Vi skulle nok have gjort vores hjemmearbejde lidt bedre..;-)

Vi har haft det super godt de sidste 3 uger. Kina er fuldstændig fantastisk og vi elskede at være der. Og kunne godt ha brugt 3 måneder i stedet. Aldrig i noget andet land, er vi blevet taget så godt i mod. Måske fordi vi har børnene med. Men vi mødte en nysgerrighed, en varme, en hjælpsomhed som vi ikke har mødt på samme måde før. Det er svært at beskrive, men vi følte os bare så MEGA velkomne og hjemme på en eller anden måde.

Med undtagelse af Beijing, så så vi stort set ingen vestlige turister (3-4), så det kan nok forklare den store nysgerrighed omkring os og vores lyshårede unger. Stort set ingen taler engelsk, men stort set alle vi kommer tæt på, prøver! Der bliver kommunikeret med arme og ben og meget nyttig Translater App.

Noget af det fedeste var faktisk vores togture, for der fik vi samlet hele kupeen omkring os - nogle leger og laver fis med drengene, nogle finder mad frem til os, nogle prøver at finde ud af på deres telefon hvor Danmark ligger, nogle tager selfies - sammen med os, nogle prøver bare at snakke med os om vind og vejr.

Vi har også haft en overnats-tur i et meget lokalt bumletog, hvor vi sad meget tæt med de lokale, og overfor hinanden. Mændene vi sad sammen med insisterede på at børnene skulle ligge ned og sove, så de sad selv helt mast op i vinduet, stod op/sad helt ude på kanten eller havde ungernes ben hen over sig.

Vi har mødt så sindssygt meget hjælpsomhed og jeg kunne skrive 10 sider om det, skal nok lade være ;-)

Men det har altså været lige fra den meget gamle mand på helt sikkert over 90 år, der bar vores klapvogn op af nogle trapper, til de mange der har insisteret på at stå op i toget i flere timer, for at vi kunne sidde ned, til dem der holder fast i ungerne, når vi pakker vores happengut sammen, til alle dem der kommer når vi står og flagrer med et kort og ikke ved hvor vi skal hen, til dem der bærer vores ting ud og ind osv. osv.
På mange måder er vi blevet inspireret af kineserne, ikke bare deres hjælpsomhed, glæde og nysgerrighed, men også den måde de er overfor deres børn. De er så meget til stede og går 100% ind i en leg, de er meget udemennesker, meget livsglade - der er musik og dans på hvert gadehjørne. Ikke fordi de vil have penge for det, men fordi de ikke kan lade være.

Tai-chi ser vi også mange steder og viser igen kineserne evne til 100% fokuseret fordybelse. Det er meget fascinerende. Især de ældre mænd er vi vilde med - de udstråler en varme og næstekærlighed som er helt utrolig, og de har så meget liv i øjnene. Mange gange har vi oplevet, at de lige tager Elliot i hånden og giver den et kærligt klem eller står og aer ham på ryggen, mens vi venter på det bliver grønt.

Nå, nu skal jeg nok stoppe. Men vi er meget rørte over den måde vi er blevet taget imod på. Vi har naturligvis mødt masser af glæde, venlighed og hjælpsomhed de fleste andre lande vi har rejst i - men det her, er på en anden måde.

Kina får vores allervarmest anbefalinger!

Se alle familiens billeder fra rejsen via de to links - her og her

Kina, Kristina
Til top