KUN I JULI: SPAR 10% Se her
Mit motto er ”oplevelser frem for alt”. Jeg lever for at opleve og få samlet gode minder i mit livs rygsæk. Derfor elsker jeg at rejse. Der venter altid et eventyr om hjørnet og verden er min legeplads. Især naturen og vilde dyr giver mig følelsen af at være rigtigt i live og en del af noget større.

Jeg har snorklet med vilde delfiner i New Zealand, været nervepirrende tæt på næsehorn i Afrika, hejst ned i en dyb vulkan på Island, mødt skildpadder og klovnfisk i Great Barrier Reef, roet kajak og snorklet sammen med søløverne i Cape Town.

Naturen er så fuld af muligheder. Er der et bjerg med sne, kan man stå på ski. Er der et af sand, kan man sandsurfe. Er der et isbjerg, kan man tage på gletjervandring. Er der en kløft, kan man bungy jumpe. Havets forunderlighed kan udforskes både i dybet og fra overfladen.

Alt dette og mere til har jeg allerede fået med mig i rygsækken, og jeg glæder mig til meget mere. Lad mig hjælpe dig med at mærke verden...

Min seneste rejse

Min sidste rejse gik til Island og det er bestemt ikke sidste gang. Telt, bil og så bare afsted. Jeg var ude at snorkle i Silfra-sprækken og havde nogle fede dage ude i højlandet ved Landmannalaugar. Det er helt ubeskriveligt smukt. Island er et land, jeg bliver ved med at vende tilbage til.

Min næste rejse

USA venter næste gang, hvor jeg skal besøge min amerikanske veninde og vi skal på roadtrip i hendes fede truck.
Anne Frederiksen, Rejsekonsulent

Har rejst i følgende lande

  • Australien
  • Botswana
  • Cambodja
  • Grækenland
  • Indonesien
  • Island
  • Italien
  • Laos
  • Namibia
  • New Zealand
  • Norge
  • Skotland
  • Sydafrika
  • Vietnam
  • Zimbabwe
Til top