Da jeg efter gymnasiet havde brug for at opleve noget andet end Danmark, pakkede jeg tasken og flyttede et år til Australien. Siden da har jeg været ramt af rejsefeberen, og jeg drømmer om at se hele verden. Det fascinerer mig at møde nye kulturer og opleve anderledes måder at tænke og leve på, og jeg har derfor rejst meget de sidste mange år – og jeg bliver aldrig færdig med det!

Min seneste rejse

Dykning og local life var i højsæde på min seneste rejse, hvor jeg var på Bali. Vi rejste rundt i 3 uger og besøgte blandt andet Flores og Lombok, hvor vi udforskede lokale markeder, små landsbyer, vandfald og kom tæt på Komodo varaner. Herudover brugte vi 5 dage i Ahmed, hvor vi med dykkergrej på ryggen tog scooteren ned til stranden og hoppede i. Helt fantatsisk og befriende måde at bruge sine dage på!

Min næste rejse

Thailand har altid været en af mine favoritdestinationer. Jeg har boet i Bangkok, og min bror har boet i Phuket, så vi kender til de helt små, lokale steder og afsidesliggende strande. Lækker mad, smilende folkefærd og fantastisk vejr gør, at Thailand altid er et hit for mig.
Rejsekonsulent Marianne Behrendt

Har rejst i følgende lande

  • Australien
  • Belize
  • Brasilien
  • Brunei
  • Cambodja
  • Cuba
  • Dubai
  • Filippinerne
  • Guatemala
  • Hong Kong
  • Island
  • Kina
  • Laos
  • Malaysia
  • Maldiverne
  • Mexico
  • Myanmar (Burma)
  • Palau
  • Singapore
  • Thailand
Til top