Af Mette Marie

Øen Isla Mujeres ligger lige ud for Cancun i Mexico, og man kan som oftest sagtens komme derud samme dag, som man lander, så man ikke behøver at være i Cancun, som nogle rejsende måske vil finde mindre charmerende pga. de mange resorts.

Transport til Isla Mujeres
Da vi landede i lufthavnen, tog vi en bus ind til busstationen, hvorfra vi tog en taxa til havnemolen. En taxa direkte fra lufthavnen er nemlig ret dyr, da der er specielle regler for, hvad det skal koste, når taxaen starter i lufthavnen. Fra havnemolen købte vi en færgebillet til den ca. halve times sejlads til øen. Færgerne afgår ca. hver halve time.

Om Isla Mujeres
Øen i sig selv er en hyggelig lille perle med mange gode strande med hvidt sand, palmer til at krybe i skygge under og restauranter og barer både ved stranden og i byen. Øen har en mere afslappet og hyggelig atmosfære end eksempelvis Cozumel, og man kan gå rundt til det hele. Vi boede på hotel for nogle få hundrede kroner pr. nat (i november måned) for et dobbeltværelse med to senge og egen balkon, en fælles tagterasse og en pool.

Find alle vores rejseforslag til Mexico her.
Isla Mujeres
Isla MujeresIsla MujeresIsla MujeresIsla Mujeres
Til top