2 dage
Ekskl. fly
Fra 1.950,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Seti-floden er kendt for sine varme, hvide vandstrømme, fantastiske landskaber og naturskønne campingområder. Denne lettere raftingoplevelse tager dig med gennem uberørt natur, hvor du kan nyde både rolige strækninger og spændende klasse 3-strømfald. Turen starter i Pokhara og slutter ved GhaiGhat, hvor du enten kan rejse videre til Kathmandu, Chitwan Nationalpark eller tilbage til Pokhara.

Få information og fakta om Nepal her.
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Nepal her.

Bedste rejseperiode

Det er ideelt at besøge Nepal fra slutningen af september til og med november, hvor luften er klar, og udsigten fra bjergene er bedst. Fra marts til midt i maj er vejret også fint, men luften er knap så klar som i efteråret. Til gengæld kan du i foråret nyde frodigheden og specielt smukke rhododendron, som blomstrer på bjergskråningerne på denne tid af året.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Nepal er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Nepal kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1.dag: Fra Pokhara og rafting til flodlejr
Om morgenen forlader du Pokhara og kører cirka halvanden time til Damuli, hvor flodeventyret begynder. Efter ankomst ved floden pakkes grejet, og guiderne holder en sikkerhedsbriefing, inden du stiger ombord på bådene. Eftermiddagen byder på let rafting med nogle få sjove strømfald, inden ankomst til en afsides strand, hvor lejren slås op. Her kan du slappe af og tænke tilbage på dagens rafting, mens du nyder aftensmaden. Du overnatter i telt ved flobredden – en meget spartansk, men unik overnatning i Nepals natur. (F,A)
2. dag: Rafting til GhaiGhat
Efter morgenmad pakkes lejren sammen, og raftingrejsen fortsætter dybere ind i Nepals smukke natur. På denne dag møder du klasse 3-strømfald, spændende fald og stenede områder, som kræver samarbejde og koordination i båden. Efter en spændende tur trækkes bådene op ved GhaiGhat, hvor den sidste frokost nydes, inden du tager videre mod Chitwan Nationalpark, Kathmandu eller Pokhara. (M,F)

Overnatninger

1 overnatning i telt på stranden

Bemærkninger

Sværhedsgraden er bedømt på en international skala fra 1-5.
Sværhedsgrad: 2

Vi anbefaler ikke denne tur til børn under 10 år.

Bemærk, at deltagelse på raftingture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne raftingtur kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Dette er en gruppeoplevelse, som du kan reservere dig ind på som enkeltperson eller gruppe.

September - november og marts - april

Pakkeliste

  • Tøj og sko, der må blive vådt
  • Skiftetøj
  • Solhat/kasket
  • Myggespray
  • Lommelygte
  • Personlig medicin
  • Solcreme
  • Solbriller
  • Vandtætte pakkeposer eller plastikposer

Prisen er inklusiv

  • Lokal transport til raftingturens startsted
  • Forplejning som beskrevet
  • Overnatninger i telt
  • Engelsktalende guide
  • Lån af udstyr som redningsvest, hjelm, liggeunderlag og sovepose. Du er velkommen til at medbringe dit eget personlige udstyr.

Prisen er eksklusiv

  • Flybillet t/r til Danmark
  • Drikkevarer
  • Forsikringer
  • Personlige udgifter
  • Drikkepenge
  • Visum – Husk US Dollars til visumgebyr i lufthavn (15 dage = 30 USD, 30 dage = 50 USD, 90 dage = 125 USD)

Prisbemærkning

I Nepal er det god skik at give drikkepenge efter endt tur.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i en lavsæsonspris. Reservationer i højsæsonen (fx forår og efterår) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Nepal

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Service Center, Kathmandu, Nepal

Nepal

Jysk Servicecenter Kathmandu ligger centralt placeret i backpacker-bydelen Thamel (tæt ved Kathmandu Guest House, der et af de ældste i byen, så godt at spørge efter det, når man skal finde kontoret) i Nepals hovedstad Kathmandu.


Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top