Tryghedsgaranti ved køb af din rejse Læs mere
Midtjyderne vil selv bestemme når de rejser.

Det tyder alt i hvert fald på efter Jysk Rejsebureau sidste år 1. maj åbnede en afdeling i underetagen i mediehuset midt i Herning by. Jysk Rejsebureau har indtil videre haft stor opbakning fra det midtjyske og ligger i 2014 hele 40 % foran budget og på årsdagen den 1. maj starter der tilmed to nye rejsekonsulenter.

Underetagen på Mediehuset fik et helt nyt look da Jysk Rejsebureau gjorde sin entré. De hvide vægge og store vinduespartier blev fyldt med inspirerende rejseartefakter – bl.a. en thailandsk tuk tuk, som rejsebureauet selv har kørt fra Bangkok til Århus i 2004. Derudover emmer lokalet nu af rygsække, guidebøger og rejsedrømme samt - indtil videre fire berejste rejsekonsulenter.

Den 1. maj kan du selv komme og opleve de inspirerende lokaler, da Jysk Rejsebureau fra kl. 10 byder på et stykke kagemand.

Herning afdelingen
Til top