Mange danskere har et helt naturligt forhold til det at cykle. Mange af os foretrækker endda at drøne gennem morgentrafikken på en cykel, fremfor at sidde i en lang kø af benzindampe og utålmodige bilister. Men har du egentlig tænkt over, hvor fedt det kunne være at tage jernhesten, næste gang du drager på eventyr – uden for Danmark?

Cykelferie i udlandet
Forestil dig en cykeltur gennem Havanas sprudlende byliv på Cuba, Vietnams endeløse marker af ris eller afrikanske vildreservater. Det giver formentlig straks en masse billeder på nethinden. Men når nu det er så let at forestille sig, hvor fantastisk sådanne ture må være – hvorfor kan det så virke så uoverskueligt at planlægge dem?

Er det grundet cyklen? Tanken om, at du enten skal leje én i udlandet eller tage den med dig hjemmefra? Eller er det ideen om, at du så skal pakke ekstra minimalistisk og have al oppakning med dig undervejs? Uanset hvor du ser udfordringen, er der godt nyt: Det er slet ikke så kompliceret, som du skulle tro.

Er cykelferie noget for dig?
Hvis du sidder og overvejer, om det overhovedet er noget for dig at tage på cykelferie, kan du nemt lave en lakmustest: Næste gang du er ude at rejse, bør du leje en cykel en eller to dage – for at vurdere om du ville kunne gøre det på en hel rejse.

Oplevelsen vil højest sandsynligt lagre sig i din hukommelse under kategorien ’Uforglemmelig’. For der er bare noget specielt over at opleve et land og dets kultur fra cykelsadlen og komme tæt på dets historie, bygninger og lokalbefolkning. Og dertil kommer sidegevinsten: Du er med din cykel mobil på en helt anden måde, end når du går rundt, tager taxa og kører i bus.

Rejs med Danmarks sejeste cykeleventyrere
Hvis du er klar til at kaste dig ud i det, skal du i gang med at planlægge din (måske første) cykelferie. Vi har på Jysk Rejsebureau en række rejsekonsulenter, der er eksperter i cykelferier. De har selv trampet i pedalerne mange steder fra The Midwest i USA, tværs gennem Indonesien, Thailand og Kina til tempelrige Bagan i Myanmar og Bangkok by – og ville kunne hjælpe dig med at sammensætte turen, så den passer til lige præcis dine ønsker.

Dette skal du tænke på inden afrejse
  • Vind og vejr Vælg en destination, hvor der hverken er for koldt eller varmt. Med mindre du gerne vil opleve dette, selvfølgelig. Husk også at tjekke, hvornår der er regntid. En lille byge gør intet, men er der tale om monsunregn tre måneder i træk, kan det godt gå ud over oplevelsen. Terrænet er en anden ting, der er vigtig at undersøge inden – spørg evt. din rejsekonsulent.

  • Cykler Det er nemt at leje gode cykler i langt de fleste lande, så overvej, om du vil have din egen cykel med eller slippe for besværet og leje på stedet – vel vidende at det aldrig vil være helt det samme, som at cykle på din egen jernhest.


  • Distancer Hvis I er flere, der skal af sted sammen, er det fint på forhånd at blive enige om, hvor langt I cykler hver dag. Så kan de hurtige stikke af, mens de, der gerne vil tage den med ro og gøre flere hold, kan danne bagtrop. Og sørg for ikke at gøre dagene på cyklen for lange. Det bliver surt for de fleste, hvis I skal cykle mere end 4-6 timer i gennemsnit pr. dag.


  • Fysik Du behøver ikke være amatørcykelrytter for at drage på eventyr på to hjul, men det er vigtigt, at du har en nogenlunde god fysik. Og det er endnu bedre, hvis du har trænet hjemmefra, så du ikke kommer til at døje for meget med tilsyrede ben og en øm bag i den første tid.



Pakkeliste
Dette skal du medbringe til din cykelrejse:

  • Cykelhjelm
  • Cykelsko
  • Cykeltøj (gerne med polstring)
  • Drikkeflasker
  • Dagstursrygsæk (hvis en bil fragter noget af jeres bagage)
  • Badetøj og let håndklæde
  • Toiletsager
  • Let regnfrakke
  • Let lommelygte/pandelygte
  • Solbriller, solcreme og myggebalsam
  • Medicinpose
  • Fotoudstyr.


Læs mere om cykelrejser her, hvor du finder alle vores rejseforslag til cykelferier i udlandet.

Til top