De fleste rejsenørder er sjovt nok også gearnørder. Og er du også typen, der går helt i selvsving over de nyeste vandrestøvler og en dunsovepose så blød, at du får lyst til at sove i den året rundt? Så er din højsæson lige rundt om hjørnet: Der venter udstyrsudsalg i Jysk Rejsebureau 7. og 8. december!

Der er noget nostalgisk ved at have slidt rejseudstyr. En solafbleget backpack kan rumme fortællingen om dengang, du var på uforglemmelige rejser og fik nye erfaringer og indblik i endnu et hjørne af denne fantastiske verden. Men der er også noget virkelig rart ved at have nyt, toptunet gear, som man ikke behøver frygte for skal give op under strabadserne i Borneos jungle eller på et støvet bumletog gennem Indien. For slet ikke at tale om teknologien bag udstyret, der for hver sæson bliver bedre og bedre: Backpacks bliver mere ergonomiske og regntøj har efterhånden så meget nano-imprægnering, at det kan holde dig tør selv under en monsun.

Spar 25 %
Udstyrsentusiaster har stort set altid en god undskyldning for at købe nyt gear, men lige præcis 7. og 8. december er nogle gode dage at shoppe udstyr til den kommende rejsesæson. Her er der nemlig udstyrsudsalg i Jysk Rejsebureaus butikker i Aarhus, Aalborg, Herning og København, hvor du har mulighed for at spare hele 25 % på den vejledende udsalgspris på grej og rejsebøger. Står du over for din første store tur ud i verden og har lidt svært ved at overskue, hvad du skal investere i, kan du altid spørge rejsekonsulenterne til råds.

Her er en liste over det mest anvendte udstyr, som du selvfølgelig kan købe i Jysk Rejsebureaus butikker, og som du kan få glæde af mange år fremadrettet:

•Rygsæk
•Sovepose
•Vandrestøvler eller -sko
•Pandelampe
•Hurtigtørrende håndklæder
•Pakkeposer til dit tøj
•Silkelagenpose til varme lande eller til foring af almindelig sovepose

Find en fuld pakkeliste her.

(Husk, at du altid får 15 % rabat på den vejledende udsalgspris på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau, hvis du køber din rejse gennem Jysk Rejsebureau. Men d. 7. & 8. december er der altså yderligere 10% af spare, idet alle opnår 25% rabat de to dage)

Udstyrsdage 20.-21. maj
Til top